The Breakup

Har I set den film? Mener det er Vince Vaughn og Jennifer Aniston der går fra hinanden efter kæmpe dramaer og psykisk terror, men ender med at kunne hilse på hinanden på gaden og have det ok!

Sådan gør vi ikke! Vi skal kunne ses ofte, på en god måde og psykisk terror er ikke vores livret. En ustemt guitar, forsvundne volleysko og havregryn i penalhuset er ok, og selv det at trække på smilebåndet udløser jo endorfiner!
Men vi SKAL blive ved med at være forbundne kar. Vores børn er kittet, men selv uden børnene er vi jo hinandens liv, fra vi selv var børn og til nu. Derfor hælder jeg ikke chili i øjenskyggen eller andet Sys Bjerre-agtigt!

I dag skulle vi snakke med børnene. Mega hård optakt, for vi var begge skræmte ved tanken om hvor hårdt det ville tage på dem at få beskeden. HA! Man ligger åbenbart som man har redt, i sær med børn. Vi serverede rester fra fødselsdagen i går, og åbnede en flaske spumante, som børnene for en gang skyld fik et glas af. Så skålede vi, spiste og i stille og rolige vendinger startede SHM.
- Vi har noget alvorligt vi skal fortælle jer!
Ungerne var meget opmærksomme.
- Vi har ikke været kærester i et stykke tid!
Ingen gråd, råben eller panik endnu. Derimod Kridt-Iglen der tørt sagde:
- Hvem af jer skal så flytte, mor eller far? og derefter vendte tilbage til brød og suppe...
Hun er freakin 4!
Vi fik forklaret at når man ikke længere er kærester, så skal man heller ikke bo sammen. At hun flytter i en lejlighed tæt på. At de skal bo en uge hvert sted. At vi stadig er venner, og at vi holder fast i det.
Drengene var meget fattede. Professor Teflon sendte en sms til sine venner på sin nye mobil, hvor han skrev: Jeg har lige hørt at min mor og far skal bo hver for sig! Til SHM skrev han: ØV!
Han fik lidt blanke øjne, og et glas spumante mere. Gnavpot havde det sådan: OK!

Jeg tror at vores 12-årige børneopdragelse med at tale i øjenhøjde gav bonus der? Selvfølgelig vil de blive kede af det. Selvfølgelig vil der være situationer hvor de mærker savn og uretfærdighed, men vores håndtering og demonstration af at være voksne venner betyder meget for proportionerne i det.

Professor Teflon spurgte så: Skal I så have andre kærester?
Hmmm....? Hvad siger man så?
Jeg kiggede på ham og sagde: Hvad synes du? Synes du ikke din mor er for god til at gå resten af livet uden en kæreste?
Han smilede og sagde: Jo da, selvfølgelig!
Jeg fortalte ham: At det skal jeg da også, men det er ikke lige nu.

Og det er ikke lige nu, at de skal deale med det! De skal lige lande på benene, men det tror jeg også de gør... Sært at noget så svært kan gå så overraskende. Sært, men godt!