fredag den 13. november 2009

Nyt liv

Så er de hjemme igen. De tre bukke bruse. Mine spor i livet. Efter en hel uge hos MUM. Tiden er fløjet afsted. Jeg har faktisk ikke rigtigt haft tid til at savne dem. Der har været så mange praktiske detaljer der har skullet ordnes
  • Vi skulle i statsforvaltningen
  • Jeg har skullet reetablere min økonomi (hvilket er pænt svært, når Nordea insisterer på at vi har bankafdeling på nordfalster, selvom vi bor i Horsens?) Mærkeligt firma?!?!
  • Jeg skulle også høre kreditforeningen om de kunne godkende at jeg overtager al gæld. NIXEN BIXEN KAREN BLIXEN!
  • Så har kommunen skulle have alle oplysninger og ansøgninger, så en tur i borgerservice, samt at opdage at min digitale signatur var udløbet...
  • Den digitale signatur kunne ikke fornyes via nettet, fordi jeg har skiftet mellemnavn siden sidst.
  • Det blev ikke let at ringe til DanID og få en ny, da min telefon valgte at gå i arbejdsnedlæggelse weekend+mandag-tirsdag.
  • Samtidig har jeg en ever going on battle med firmaet der lagde vores tag. Endnu en gang blev jeg brændt af til et byggemøde.
  • Alt blev mere besværligt da min computer valgte at stå af. Så nu blogger jeg fra en spritny Mac. Ganske vist en lille model, men den er min, og den virker! Sådan da! Jeg skal lige lære den at kende, men foreløbig er det et positivt bekendtskab!
  • Jeg skulle også bygge ny seng til drengene. Det gik godt, men da jeg skulle købe nye ting i IKEA, bl.a. madrasser til knægtene, glemte jeg at hente madrasserne, så det blev to IKEA ture i en i går. Lang dag!
Alt sammen spicet op af at jeg har haft en gæst hele ugen! Nej ikke marsvinene og deres unger! Derimod en kvinde der har blæst mig baglæns bagover. Jeg vil ikke gå i detaljer endnu, for lidt endnu, vil jeg gerne have det for mig selv, men mit nye liv er i gang! På den store klinge, som Mader og Leth ville have sagt! Det har været så fed en uge, på trods af alle forhindringer, og nu sidder jeg så og fordøjer, mens jeg lægger musik ind på min nye Mac. Pt. er det Bob Marley, som giver den gas i højtaleren...


4 kommentarer:

  1. ??? DFO Det er ret ambivalent at følge din blog nu du har altid hængt uløseligt sammen med Trine i min blogverden og at læse om dit nye liv gør helt ondt, faktisk kan jeg ikke lade være med at føle at du har været mig utro Gg Utro imod mit billede af dig/jer :) Det er svært og jeg tror at det er endnu sværere for jer to der står midt i det. Men hvad har i gjort for at komme igennem?? Er i rasende på hinande eller hvordan er det gået til?? Ja jeg er nysgerrig og du vælger selv hvad du lægger ud :)
    Nu skal jeg til at revurdere og dreje min tankerække
    Hvordan har du det??
    Knus A

    SvarSlet
  2. @A - Jamen hold nu lige! First of all... Ingen er rasende. Men ja der er et paradigmeskifte i gang. Det er svært, spændende og utroligt udfordrende. Jeg vil ikke gå i detaljer omkring hvad der skete hvornår og hvordan, men tro på mig, når jeg skriver at jeg forsøger at køre med så rene linjer som muligt overfor alle. Inklusiv mig selv. Men jeg har det godt. Lige nu er jeg dog pissetræt, for i fire timer har jeg bygget senge sammen med drengene, og endelig kunne de komme i seng...

    SvarSlet
  3. @A - Iøvrigt, jeg mener jeg har skrevet at min blog fremover vil rumme fortællinger om gode ting. Så hvis du har det dårligt med det bør du lade være med at følge den. Selvom jeg ikke er sammen med Trine mere, så har jeg vel også lov til at blive glad?

    SvarSlet
  4. DFO jeg har det ikke dårligt over det, synes bare at du deler ud og så kunne jeg også dele ;) Smiliys i mine indlæg er ment som blødgøre eller to take the edge off det der er skrevet, jeg er hverken fortrydelig eller vred på dig, ville blot skrive at dit skift i livet berør andre som ringe i vandet, længere ud end du måske vidste ss
    Bliv du bare glad, og lev dit liv som du skal, så dropper jeg en kommentar i ny og næ
    Knus

    SvarSlet