søndag den 14. juni 2009
lørdag den 13. juni 2009
Hyggekrog
Vores have vender syd, så i det meste af haven er der sol hele eftermiddagen, aften og nat (der tænder jeg lyskæder og terrassevarmer). Men det her hjørne var det eneste hvor der var skygge, lidt bart, mørkt og skummelt. Der var ovenikøbet et hul i hækken ind til "springvandsfilosofferne". Den tidligere ejer havde valgt at placere en komposttønde i grøn plast og lade plænen dø af nedfaldsblade og skygge i fred.
Hullet i hækken, den grimme plasttønde, den døde plæne und alles satte dog gang i tanker om at gøre det lidt hyggeligere. Fliser f.eks.? og et par stole måske?
En nabo piftede over hækken for et par dage siden: Jeg har for meget stabiltgrus, kan du bruge noget?
Jo tak! Op med jord, ned med grus, og ind på dba.dk og søge efter fliser eller sten... En dame skulle af med toppede brosten GRATIS?!? Kom ind synkronitet, det er jo min favoritpris!
Jeg spændte traileren efter 'cyklen' og fik bragt stenene hjem. Så meget for underlaget. Nu kunne man stå og drikke sin morgenkaffe uden at få dugvåde sko, men komposttønden, stod der jo stadig, og hullet i hækken var ikke lukket.
Vi er jo ikke lavet af penge, så når noget skal ind må noget ud. Vinduet som jeg pillede ud, da jeg skiftede havedøren, røg på dba.dk og det fik jeg 400 kr for. Det var nok til brædder og stolper. Malingen og bænkene må jeg selv spæde til med, men allerede denne morgen tegner projektet lyst.
Og jeg må lige udtrykke min uforbeholdne harme over blogger... Okker blogger mother fucker det er ikke let at sætte billederne ordentligt op....
Det eneste jeg mangler nu; At sætte 'hyldeknægte' på stolperne og montere et par terrassebrædder i IPE-træ så bænkene kommer op. Men det tegner allerede lyst.
tirsdag den 9. juni 2009
Gaveønske...

Havefest!!!

Jeg glæder mig allerede...Sådan en periode med uafbrudt solskin, 30 grader i gårdhaven, Bob Marley på anlægget og en formiddag med festforberedelse giver flashback og forventninger.
Teltene kom for 14 dage siden og jeg har lige lavet en bålplads. Guitar-Bohemen er ved at booke sit band... aj aj aj!
PS. SHM's æstetik er helt off i denne sammenhæng: Hun kan ikke lide lyskæder - Jeg er vild med kulørte lamper;-D
lørdag den 6. juni 2009
DIY - kom i gang!
Overblikkets Gode Gris
Et reelt stykke svinekød (mindst 1 kg)
Krydderurter
Hvidløg
Olivenolie
Balsamico eller Hvidvinseddikke
Salt og peber
kødnåle eller grillspyd
og en masse småting jeg sikkert kommer i tanke om undervejs...
Først laves en hjemmelavet pesto. Min i dag bestod af uforskammet meget basilikum, en pæn stor del mynte, lidt salvie og en velvoksen håndfuld rosmarin.
Her kommer et billede af junglen af urter, når der igen er batteri på SHM's kamera. Det løb nemlig tør for strøm, og hun gik baglæns i bro, da hun så jeg ville fotografere et stykke kød med hendes 'baby'!
Alt det hakkede jeg småt og fint. Tilsatte olivenolie og hvidløg, sammen med en smule revet parmasanost (havde ingen piccorino).



Salt og peber - mere hak og et lille skvæt, ja rødvin havde været at foretrække, men nu havde vi lige åbnet en flaske mousserende Muscato, så det røg i sammen med et skvæt af en Crema di Balsamico Bianco, som er en meget drøj gang hvidvinseddikke.


Så langt så godt, men hvad med grisen tænker du sikkert?

Jo, den røg på brædtet bagefter, og kom af med tøjet (lidt fræk gris på gaflen skal man have i weekenden).


Nå men sværen løsnedes og skinken var blotlagt. Herefter fik den to pænt dybe stiksår.

Den kvikke læser har sikkert gennemskuet at min indsats ikke skyldes et sadistisk forhold til grise, men at der er en mening med galskaben. Og den kommer nu:




Men jvf. kostråd hos Frk. Fryd aka Maria, så skal der mere i pyramiden for at værket er komplet. Vi lægger den på 'en seng' af kartofler, kvarte løg og og hvidløg, sovset ind i olivenolie, balsamico, salt og peber og vand. Et par timer i ovnen ved 100-110 grader og så er det tid til at grille svinet! Mmmm!

Og brug endelig aldrig fint salt! Groft salt i mad og fint salt i bad! Det er reglen!
PS. Sidder der nogle inde på en opskrift på fabelagtigt tilbehør, bestående af grønne asparges, ruccola, agurk og springløg, så feel free til at inspirere...
fredag den 5. juni 2009
Fra LEGO-land til Ego-land
Dagen oprandt og vi måtte dele overskuddet med krapylerne, og selvom Kirk-familien flåede os for vildt (på trods af madpakker i rygsækken og vandflasker medbragt), så var det hver en krone værd! Jeg har heller ikke set den endelige opgørelse endnu, men tror det mens jeg skriver. Billederne lyver ikke!
Nu er alle børn kylet i seng med et smil på læben og vi har liige taget os sammen til at male entreen bare liiiige en ekstra 'gang'. HA! stønner SHM lakonisk mens jeg skriver...
SHM fik sit kamera, Ungerne deres LEGO-land og snart.... ganske snart køber jeg min guitar!
På vej hjem fra LEGO-land:
Kridt-Iglen - Far vi har glemt at købe Disneyslik
Mig - Nej, det har vi ikke glemt. Nu har I fået så meget sukker i dag, at I kan få en gulerod til Disneysjov!
Kridt-Iglen- Hurra en gulerod!?! (helt uden srkasme)
Mig lettere skuffet - Ja, men de havde ikke flere gulerødder, så I kan få et løg hver?
Gnavpot - Adr...
Mig lettere begejstret igen - Jamen løg er smækfyldt med antioxidanter!
Gnavpot - Hvad er antioxidanter?
Professor Teflon - Det er bare noget far har fundet på!
tirsdag den 2. juni 2009
Godt med en ugentlig 'fridag' NU MED BILLEDER
Jeg har en fridag hver tirsdag, og det er noget der falder på et tørt sted. Der når jeg alle de ting der 'hænger' i løbet af ugen. I dag har jeg nået:
- at tømme og fylde opvaskemaskine
- at få fire personer spist af med morgenmad og at de fik madpakker med
- at smøre Kridt-Iglen med solcreme
- at gøre toilettet i kælderen rent
- at vaske gulv i kælderen
- at gøre toilettet på 1. sal rent
- at vaske gulv på drengenes soveværelse
- at vaske vores sengetøj og vaske gulv i soveværelset
- at vaske gulv i stuen og køkkenet
- at bage brød til madpakker i morgen
- at bage boller til de 4 kommer hjem igen
- at sætte gerichter omkring hoveddøren
- at skrive to blog-indlæg + en mail til bank-koen
- at tage billeder undervejs
Og før min dag er gået har jeg forhåbentlig
- malet gerichterne i entréen (det fik jeg så ikke nået)
- pudset lysningen op ved havedøren (det bliver også en anden gang)
- lavet grill-spyd med kæmperejer til familien (Jojo og de smagte godt)
- været til fodbold (tjek)
- lagt billeder ind på bloggen (hermed gjort)
- lavet det sidste liste-arbejde i entréen (ja såmænd)
- et glas rødvin med SHM (det nåede jeg)
- at kigge hende i øjnene og bare lige nyde det
- forberede næste skoleår
- spille basket*, herunder finde den sidste kvittering som mangler i refusionsopgørelsen, så vi kan få de sidste penge for huset.
Jeg ville gerne sidde i en have stol og læse en bog, skrive lidt eller bare lige sidde med en kop kaffe og en guitar, men hvis listen skal fuldendes - og det synes jeg den skal**, så har jeg faktisk ikke engang tid til at sidde her nu.
*Vi har en flettet kurv, hvor alle regninger, breve og vigtige papirer ender. Vi skimmer lige om det er presserende ellers ligger det der til søndag, eller tirsdag hvis vi ikke får kigget på det i weekenden. Så skal man sidde der og svare på breve, betale regninger og aflæse vandmåler o.lign.
**SHM har egenhændigt vedtaget at hun tager toiletrengøringen på ungernes skole alene i denne uge, så jeg slipper for at okse derud (20 km). Derfor synes jeg også at hun skal kunne se fidusen ved det, når hun træder ind af døren til et rent, ryddet hjem med lune boller og solskin i haven.
Kan man det?
Da vi boede på kollegie var det mest sådan nogle komselvmedølogkødsågivervibrødogsalatoggrillkulfester, men da vi flyttede til Falster og fik kæmpehus, skiftede festerne karakter: De blev til Amish-weekends med telt, overnatning og arbejdstøj lidt kommeddinfamilieogditarbejdstøjsågivervimedogdrikke. Det koncept kørte med stor succes i 5-6 år.
Herefter har vi kørt et par store sommerarrangementer med band, helstegt lam og alt det vilde, telte, taler og sange. Vi har holdt terassefest, med bavnekurv midt på terassen og blenderdrinks til kl. 5 om morgenen med lyskæder i parasollen.
Selv sidste år, hvor vi flyttede i nyt gammelt hus, men ikke havde solgt det gamle, holdt vi en fest for venner og familie. Vi var dog nødt til at søge tilbage i koncepterne og bede folk om selv at medbringe mad og drikke - og understregede derfor at det IKKE var en housewarming! Vi lovede dengang at holde en ordentlig housewarming når huset på Falster var solgt.
Vi ville gerne holde housewarming, men syntes også at det er et arrangement hvor man inviterer og trakterer. Men valget stod mellem at droppe sommerfesten eller lave det lidt kollegieagtigt og så trods alt få set venner og familie til en ordentlig en på godda'en.
Nu har vi solgt huset. Og sommeren er nær. Derfor ville jeg følge op på vores trussel/løfte om at holde en housewarming, men så trak SHM i land: Det kan man da ikke så længe efter!?!
Kan man ikke det?
Hvad synes I?
Da vi lavede invitationen foreslog jeg SHM at vi vedhæftede lidt stikord til nogle af de ting vi ønsker os. For at give et billede af størrelsesforholdet, så er jeg altså meget med på finanskrisevognen og ved at penge er små og alt det der, men det vi snakker om er at der er nogle CD'er vi ønsker os, en flaske Amarone-vin, eller en skovl til haven eller en haveslange og i den dur... eller nogle flotte blomster. Hvorfor kan man så ikke sige hvilke ting det er, så man ikke får en masse gæster ind af døren med en masse ting man enten ikke mangler eller som vi har i forvejen? Jeg synes faktisk det er mere pinligt, hvis nogle går ud og bruger penge på et eller andet man ikke lige kan lide, specielt hvis det ikke kan byttes.
Men det følte hun sig temmeligt pinligt berørt over. Nu havde vi jo boet her så længe osv. Hvad ville folk ikke tænke?
Vi holder selvfølgelig ikke fest for gavernes skyld, men for mig er det et paradoks af de store, at når vi skal noget, så mener SHM altid vi bør have en blomst eller en lille ting med (og jeg er enig), men når hun selv holder noget, så vil hun ikke ud med hvad hun ønsker sig?
PS. Jeg er ikke ude på at lægge mig ud med alle venner og bekendte ved enten at påstå at de er nærrige eller har dårlig smag, men synes netop nu hvor finanskrisen hugger hårdest til at det ville være rart at bulletproofe at 'tanken kommer til at tælle'.
