søndag den 26. juli 2009

"Kridt-huset" II

Det går bare derudaf... I morgen køber jeg pladen til at skære prisesser osv. ud af. Der skal også et fodpanel på forneden, og en hjørneliste rundt langs kanten. Then my work is done! Så er det SHMs tur til at male, sy og dekorere...
















Ny seng til Kridt-Iglen I

Hun ønsker sig en prinsesse-himmelseng med havfruer, hjerte, sol, måne og stjerner...? Jamen selvfølgelig...
















WTF?!?!

For en måned siden fik jeg nok af vores køle/fryseskab... Det var for lille i både køl og frys, hvorfor vi aldrig købte frostvarer når vi handlede. Derfor var det selvfølgelig endnu mere irriterende at fryseren så næsten fyldte halvdelen af 'skabet'.

Løsning: dba.dk

Jeg fandt en skabsfryser med 8 skuffer til 1000,- her i Horsens. Den så pæn og effen ud og jeg fik den ned på 800,-... Så langt så godt... Siden fandt jeg et 300 liters køleskab, Bosch A+ og alt det jazz til 900,- Det var sgu så pænt og velholdt at jeg ikke engang forsøgte mig med at prutte om prisen... Wauw 'nye' og ihvertfald mere praktiske hårde hvidevarer for 1800,- !?!

Ikke helt, for jeg satte det gamle køleskab i dba.dk i går til 900,- og fem timer senere var det solgt til prisen og hentet! Altså 'nyt' køkken inventar for 900,-!?! Jeg klappede mig selv kontinuerligt på skulderen over smartness og overblik, og så stort på garanti osv...

Her til morgen synes jeg pludselig at det nye køleskab ikke er så koldt indeni... lampen lyser ganske vist, men det er ikke sådan rigtig koldt...hmmm Nemesis?

Fortsættelse følger for jeg skal ud og handle...

lørdag den 25. juli 2009

En fanfare og et trefoldigt leve er vist på sin plads...

Jeg har nemlig fået mig en web-mistress... AU! Det lyder kinky tænker du måske, og ja, hun er også et stykke eye-candy, men tjek lige hvordan hun har pimpet min blog... Den er så meget mere mig nu...

Hun længe leve...

HURRA
HURRA
HURRA

fredag den 24. juli 2009

Pimp my fisherman

En del af de blogs jeg læser handler om mode. En del af de (kvinder) der læser min blog læser også blogs om mode, så når det nu regner udenfor, hvorfor så ikke se om enderne kan mødes?

For nylig tog SHM og jeg en afstikker et par dage til Sandvig på Bornholm. Vi kom lige fra Nibe-festival, så da vores kære værter forklarede os at der var festival i Allinge-Sandvig de dage vi var der, så jeg for mit indre blik, de horder af unge, fulde, halvnøgne, hærgende og støjende unge, som vi lige havde efterladt i nordjylland!
De var hyggeligt og sjovt at se dem den første dag, lidt bekymrende de næste, og lidt anstrengt den sidste, så tanken om, ikke bare at have én stalker, men en græshoppesværm af 15-19 årige, ferieramte festdanskere... UHA UHA
Lettelsen var derfor til stede da værterne forklarede os at det var en jazz-festival! Tænk engang Overblikket sukker lettet over at 'det kun er jazz'?!?
Men hvordan er det så man gør det? Ferie på Bornholm? Jazz-gænger? Hvad kræver det?
SHM og jeg gik på opdagelse:

1: Det er en kæmpe fordel at have sin egen lystyacht! Meget nemmere at få de billige dåseøl fragtet over vandet - og naturligvis; det giver ret til at bære vest!
2: Go large: Alderen skal i top, og skyd maven frem. Ingen grund til at tænke sol på kroppen, så stof på hovedet, fødderne, benene og kroppen ALWAYS... Bliver det hedt kan ærmerne evt. lynes af vindjakken og... ding ding ding... vesten er fremme!

3: Hvis det er for varmt til vindjakke men for koldt til vest, så tag langærmet skjorte indenunder til fest. Den unge mand i baggrunden bærer det nydeligt, og en sandfarvet cap gør at det ikke går hen og bliver pivet, men bevarer det rå jack sparrow-look, ARGH!


4: Kort hår og højetindinger ER det nye sort! Briller i klassisk design (gerne med tonet glas), men med kraftig styrke aftvinger respekt på havnefronten. Plaststole og pastelfarver og storblomstret til damer!
OAB: Tennissokker skal være hvide, hvis de bæres synligt i sandaler
Ding ding ding... Yo Ho Ho Fiskervest!

5: Vindjakke, fiskervest og lærredskasket er MUSTHAVES på en jazzfestival, men skal du have det ekstra, der hæve dig i mængden fås der lange benklæder der kan afkortes med noget der kaldes en lynlås så du... ding ding ding har korte bukder med en snuptag. Modellen fås endda med lommer i og udenpå!




Alt i alt så husk: Sandfarvet, pastelfarvet, naturmaterialer, masser af udvendige lommer til briller, kamera, potmonæen, piben, cerutterne, hundesnor og poser, så er du meget godt på vej. Den seneste retrobølge er den med t-shirt nede i buskerne og livremmen op under armhulerne, tja nogle af os nåede vel dårligt at få den ud over bukserne de små 20 år det har været sådan?
Godt sommer og alt det jazz




ARGHHH!!!!

11.23 Overblikket sætter sig ved computeren for at printe en årsopgørelse der skal bruges ved bankskifte.
11.28 Computeren er ved at være varm - Overblikket er ved at være utålmodig
11.35 'Skrivebordet' er synligt. Internetikonet er dog kun for show, for hver gang jeg klikker på det sker der... ingenting
(Jeg skal spare jer for eder og forbandelser der fulgte de næste ti minutter)
11.45 Endelig er der hul igennem til nettet.
11.50 Så er jeg på skats hjemmeside, min digitale signatur virkede og årsopgørelsen klar til at printe... ENDELIG! Lidt irriteret over tidsspilde...
11.55 Jeg har nu forsøgt at printe i 5 minutter, det er ironisk, da jeg købte ny printer for en måned siden, men ingenting sker. Overblikkets IT-kendskab er småt, men jeg forsøger at 'fejlfinde'.
11.59 Har har fundet ud af at jeg har 3 forskellige printere installeret, men kun en printer? Hmmm... den gamle er kørt på losseren, men HP 2200 eller HP 2200 psc... hvilken en af dem er den nye og hvilken en den gamle? Windows picture printer kender jeg slet ikke! ARGH! Jeg skynder mig at slette den sidste, da jeg aldrig har haft brug for den...
12.07 Tålmodigheden er sluppet op for længst og jeg beslutter mig for at slette alle printere, og så installere den nye igen.
12.19 ALT STÅR SILLE! Computeren kan ikke slette en printer der er midt i at printe... So far so good... Hvis bare den skide årsopgørelse kom ud af printeren... men den kan ikke printe fra en printer der er ved at blive slettet?!?! Overblikket tør ikke slukke computeren for så forsvinder årsopgørelsen måske?
12.25 Mere ARGH! Jeg slukker maskinen! Forfra...
12.35 Så er vi igang igen... Jeg har fået liv i maskinen. Nu er der pludselig ingen printere installeret... OK forfra... Frem med CD-ROM og igang med installation... For at spare tid åbner jeg internet og skat samtidig...
12.45 Nu er min årsopgørelse på skærmen og ....bingo! Der er en meddelelse: "Installtionen er fuldført - computeren skal genstartes"!!! ARGH!!!!
12.59 Så er computeren genstartet. Printeren er installeret, men nu virker Internet Explorer igen ikke!!!!
13.10 Med lige dele taknemmelighed og skummende raseri cykler jeg i banken med papirerne under armen.



lørdag den 18. juli 2009

Oldies but goodies

Vi fik lige to dages smuttur til Bornholm. Presset ind mellem Nibefestival, ungernes sommerhustur med DMO og DKNO og vores sommerfest. Det er ikke så mange år siden vi var der sidst, men denne gang var det anderledes. Dels var det uden børn og dels kendte vi nu nogle 'indfødte'.
Vores gode venner fra Falstertiden, Mikkel og Katrine, som valgte at sælge deres hus i Vordingborg for at købe hus på Bornholm. Dengang, i de gode gamle dage, da jeg havde orlov med Kridt-Iglen, og Katrine gik hjemme med deres første, var der et år med grillaftener, parmiddage, fis og ballade (som dengang de skiftede toilet, og i nattens mulm og mørke kørte det gamle toilet til Nørre Alslev og gemte det i vores sauna med en flaske vin i og 200 serpentiner ud over det hele*). De efterlod så stort et tomrum, en så stor følelse af at sidde tilbage ALENE PÅ LANDET, at det indirekte var med til at sætte vores flyttetanker i gang.
Vi lovede at vi nok skulle komme og besøge dem, men siden fik vi finanskrise, 2 huse og blablabla... I hvertfald skulle der gå to år før det endelig lykkedes at komme derover.

De besøgte os i Horsens sidste sommer, og vi lovede igen højt og helligt, at når huset var solgt, så kom vi til Bornholm. Det kunne vi også roligt gøre, der var ingen udsigt til at det ville ske, men sørme om ikke vi var heldige at komme af med det i midten af april, og så kunne vi begynde at planlægge Bornholmerturen. To voksne med tog, to dage, jo tak.

Det var med en lille smule spænding at vi tog afsted. Det var jo længe siden at vi sidst havde 'sets'.

Hvordan mon de var endt med at komme til at bo?
Ville Mikkel stadig drømme om at spille musik? (eller havde han mon fået gjort noget ved det?)
Ville Katrine stadig have gang i byggeprojekter?
Ville deres unger være blevet store?
Mon Katrine var begyndt at spise fisk, drikke kaffe og rødvin?
Eller var det primært cola?
Var Katrine mon stadig 'lidt kuldskær'?
Mon Mikkel havde fundet sine 'sladder-kilder' i det bornholmske?
Hvor langt på landet mon Sandvig føltes?

Spørgsmålene var mange og svarene mindst ligeså, men overall var det bare hyggeligt at mødes igen. Da jeg sendte en sms på færgen til Katrine med vores ankomsttid modtog jeg en tilbage: "En af os henter jer ved færgen, kig efter blomstret kjole og høj hat!" Godt så, humoren var i hvertfald intakt, specielt hvis det så var Mikkel der kom...

Meget var som det plejede, men vigtigst, var det at de virkede rigtig glade for deres beslutning. Jo, Mikkel var igang med sin musik, og havde fået minglet sig ind i ø-sladderen. Jo jo, det er stadig Katrine der svinger hammeren derhjemme, og det kom der dette flotte hus ud af...


Sammen med nyt køkken, bad og hegn om haven. Hun er bare en arbejdshest til det der.
Sandvig er lækkert. I hvertfald i hedebølge og ferietid, men vi bliver nok nødt til at kigge derover i efterår/vintertid, for at kunne vurdere det rigtigt. Men hvad gør det også at det regner eller sner, når man så har fundet et fedt hus som deres. Gammelt og charmerende, med (næsten) udsigt til Hammerknuden, med solvarme, genveks og en masse andre smarte løsninger. Man nyder det sikkert året rundt.
Og det der med temperatur er stadig et issue for dem. Fordi det var 35 grader og næsten vindstille, vovede Katrine at tage hætten af;-D

Det er lidt som når man ser de der pensionister på en varm sommerdag pakket tæt i cottoncoat... Hvad mon hun vil gøre til den tid? Flyverdragt?
Deres unger var blevet store. Katrine var stadig mere til cola end kaffe. Fisk var ikke på programmet selvom hun er indfødt bornholmer, og rødvinen måtte vi nyde med Mikkel. De to dage fløj afsted og før vi så os om havde vi en færge der sejlede hjemad. Hjem mod sommerfesten og Horsens, men det er en anden historie...


*Toikettet blev flyttet tilbage til deres forhave da vi vidste de var ude at rejse, og så blev det fyldt op med murbrokker og muldjord, samt gule og røde blomster, det hele blev omviklet en lyskæde, som blev sluttet til deres kontakt i gården via en forlængerledning. Heldigvis var det mørkt da de kom hjem og så det hele i sin herlighed!

mandag den 13. juli 2009

Nu har der været et døgns tid til at fordøje årets 'kongeetape' aka sommerfesten!



På mange måder mindede det om en tour-etape. Der var mange forberedelser. Der var drama. Der var poesi. Der var historien. Der var utrolige kraftpræstationer og der var de små øjeblikke der mejsler sig ind i nethinden så massivt som de omkringllingene bjergformationer. Der var endda et stort felt. Og selvom det udelukkende var værdige deltagere der stod på invitationslisten, så var det også klart at med datoplaceringen i den varmeste periode, ville der finde en skånselsløs udskilning sted.

Inklusiv arrangørerne, talte feltet præcis 53 voksne og mere upræcist ca. 20 'vandbærere'. Men selvom der indløb forskellige tilsagn og afbud gennem optaktsmånederne, så var der en hel del der undlod at oplyse deres whereabouts pågældende dag.
Enkelte blev endda så nervøse for at ryge i en dopingkontrol, at de helt undlod at stille til start. Derfor mindede det lidt om en bjergetape, da afbuddene tikkede ind i dagene op til. Helt frem til kl. 8 lørdag morgen modtog vi sms'er og opkald fra gæster som af forskellige årsager ikke kom alligevel. Det lignede omtrentligt når favoritterne tager hul på den sidste opstigning og farten for alvor skrues op. Vi var derfor ca. 20 voksne til start lørdag middag.

I panik uddelte arrangørerne et wild-card. Naboerne fra hjørnet blev banket op med: "Hej, når nu I alligevel ikke sælger huset og bliver boende, så skal I da til at mingle lidt, ikk?". Nabokonen så både overrasket, men også glad ud: "Joh...?" OS: "Fint! For vi holder fest, I skal bare have stole og et bord med, så har vi gæster mad og band - og ØL!" Så præsenterede vi os og aftalte at de helt sikkert ville kigge ind... En af den der slags spændende aftaler som man ikke rigtig ved hvad man skal tolke som... Men de skuffede ikke. Tværtimod. Nabokonen troppede op i prikket bjerg halskæde og de gik da også som de sidste, efter adskillige imponerende angreb på baren og favoritgruppen.

Som i touren var der også forplejningszoner, hvor soigneure stod klar med væske. Professor Teflon gav den som bartender, og sammen med Gnavpot indkasserede de velfortjente 94 kroner i drikkepenge.

En anden væsentlig del af forplejningen var selvfølgelig proteinindtaget. Der bliver forbrændt nogle kalorier under sådan et felttog, så derfor er det vigtig at de ældste og mest erfarne i feltet viser deres rutine og fingerspidsfornemmelse - og lærer det videre til de unge og smukke!

Efter de indledende kilometer, kom der en flad strækning, hvor man kunne hvile benene lidt og sidde i læ i feltet, mens man kunne nyde de omkringliggende landskab. Stemningen i feltet var god. Den var nærmest elefantasisk. Forventningen var sydende da det endelig skulle til at gå opad. De store maskiner der havde trukket hele det flade stykke dannede en gruppetto og lod de unge klatrere komme ind på scenene, klare til at lade poesien udfolde sig.

Man kan se hvordan der kæmpes om at positionere sig bedst forud for opstingingen. Alee venter spændt. Hvem åbner først? Hvor meget har de i sig? Hvem står tilbage stærkest i billedet? De næste 2½ time giver svaret... Luften er ladet med spænding, nervøsitet, dårlig mave, tuborg classic og en svag duft af tobak. Og så gik det løs...

Enkelte af de ældre kæmpede heroisk for at hænge på. Til sidst måtte de dog slippe og kalde servicevognen op. Men nådesløst fortsatte de lette klatrere deres vej mod tinderne. De spillede og spillede og virkede utrættelige, nærmest frygtingydende - det var et psykologisk spil. Hvem knækker først?



Det er virkelig hele området der holder fest når karavanen kommer forbi, og selvom der er en del oprydningsarbejde, så er det hele besværet værd! Et bevis på den stemning der hersker i hele området, udover de festlige naboer der var inviteret, var da en udbryddergruppe på tre unge, to gader længere henne, lokket af musikken, intensiteten og dramaet, kiggede forbi til en øl. Som et udtryk for deres taknemmelighed lå der næste dag en pose med tre øl på trappetrinnet, ledsaget af en seddel med teksten: "Tak for musik, øl og venlighed, hilsen Jesper Bjerregade", en smuk og meget sigende gestus, som der sættes stor pris på, omend symbolikken mere en øllet i sig selv!

Endnu er det for tidligt at forudse hvornår der køres endnu en etape, men vi siger tak fordi I kiggede med forbi, hvad enten i fulgte den transmiterede udgave eller var på bjerget med os!

mandag den 6. juli 2009

Ænglå og demuner

- HVASÅNIBÆ? ERIDAR???

Peter AG gør hvad han plejer. Som et dansende ringvrag kaster han sig rundt på en scene fyldt med unge dygtige musikere, der som Frank Megabody pointerede, endnu ikke sprang fra sten til sten i deres fars pung da Peter AG var ung. Dengang foregik koncerter ofte nøgne, kunne Frank endvidre fortælle (vi har fra fortrolig kilde at han selv optrådte nøgen i sit glamrockorkester) og Peter AG kunne derfor fra scenen betragte et gyngende 'pathav'.



Det må have været et smukt syn, eller i hvertfald en oplevelse! Nu var årets Nibefestival ikke så langt fra. Hedebølgen havde næsten pillet alt tøjet af de små piger. Og før I kommer for godt i gang med fordomme, så nej! Jeg er ikke en gammel gris, selvom man uværgerligt kommer til at føle sig lidt derhenad. I hvertfald gammel. For FÅK hvor der der mange unge der tåger sanseløst og afklædt rundt.

En ting er at SUSPEKT blev begravet i et bjerg af BH'er og en enkelt trusse, da de gav en forrygende koncert på stor scene. Det var på opfordring og i kådhed, men det føltes nærmest som et fire dages beachparty for 1.g'ere...

Nostalgisk måske? Ja på sin vis kunne man da sagtens ønske sig at være 16 igen, måske specielt i de dage, men på andre måder blev jeg sgu lidt trist over at se al den usikkerhed udstillet i kød og alkohol! Suk...

Så som den gamle hanelefant jeg følte mig som, fortrak vi simpelthen til bilen i middagsheden, når de unge og kåde dominerede i forhold til musikken.



Heldigvis har jeg min SHM med mig på tur, og hun trøstede mig, dels ved at forklare mig at vores forældre/bedsteforældre nok også har haft lignende bekymrede og lave tanker om os, samt at det er ens lod i livet at blive gammel og gnaven... Jeg er nok bare lidt fremmelig?!!?


Vi slog simpelthen lejr ved vores bil. Øl, musik og ..... blev simpelthen flyttet til Camp Gnaven Gammel Mand, hvorfra vores daglige ekspeditioner til koncerter, øl og mad gik ud fra.

Og hvordan var musikken så?
Jo tak! Der var lidt af det hele...
SUSPEKT var de første vi hørte og er du da gal de festede...! I en lind strøm af bandeord, hård guitar, vilde trommer og syg bas fik de Hestepladsen til at støve.
I kategorien Dansk Hiphop hørte vi dagen efter JOKEREN, og Jesper, gamle dreng, det kom sgu aldrig helt op og ringe. Måske var det for varmt? Måske var du for københavnsk? Måske var du træt? Eller slidt? I hvertfald var det ikke i nærheden af SUSPEKT.
Og skal vi spinde tråden til ende om rap, så kommer vi ikke uden om JOOKS, NIARN, NIK OG JAY og JOHNNY HEFTIG.
JOOKS var godt. For satan det var godt. Manden havde noget på hjertet, han gik klart igennem og hele telte var med hele vejen. Jeg var på forhånd lidt skeptisk. Måske har jeg fået jysk?!?!, men man har jo kun hørt 'den sjove sang' i radioen og mon det var alt? Ha ka fofaen ikk spil dæ i to timer?!!?!
Og det gjorde han så sandelig heller ikke. Et must-have-album, som er på vej ind i reolen. Men hvorfor skal han snakke grill-dansk på scenen og så almindelig priviligeret dansk bag hegnet;-D Det er nok en gangster-ting???

NIARN droppede jeg. Jeg gad ikke se endnu en gal, forsmået nordjyde stå og vrænge over. De har et seriøst kompleks overfor København deroppe... Alle bare semi-lokale starter deres koncerter med at proklamere hvor glade de er for at være tilbage, og undskylder at de måtte bo i København en tid... Mig bekendt er der ingen der tvinger dem??
Måske havde vi bare fået rap nok?
Nej, ikke helt. For den scene hvor SYS BJERRE spillede var konferencieret af JOHNNY HEFTIG, og det var fanme et sjovt mix at se ham præsentere det, kommentere det bagefter og kalde hende frem til ekstranummer med ordene
- Så la mig se jer kaster hænderne i vejret og giv den op fooooor SYS BJEEEEERREE!


Magtens Korridorer rykkede som altid. Sidste års koncert var federe da de spillede alt materialet fra deres dengang nye plade. De spillede det hele igen, sammen med et par numre fre den kommende, og glæd jer venner... Det bliver rocker cool!

Også selvom det var fucking varmt!



Nephew lukkede ballet! På wannabe nordjysk svinede de Sjælland, København og alt syd for Hammel til. Men FUCK Simon Kvams arrogance er velplaceret. Han kan bære det! Som dirrigent i et 10.000 mands kor styrede han slagets gang med milimeterpræcission.
- Er i glade?
- YEAH!!!
- Har I en god fest?
- YEAH!!!!
- Vi synes også at I gør det godt...
- YEAH!!!
- På en scala fra 1-10 får I... et stort 6-tal! Det synes vi godt I kan være stolte af!!!
Folk så skuffede og måbende ud, nogle blev sure. Og Kvam fortsætte bare med at svine folk til...
Men han holdt den kørende tilpas længe og spurgte så:
- Vil I gerne højere op på scalaen?
- YEÀH!
- Godt så kører vi...
Så bragede de ellers derudaf, med deres underlig mix af TV2, Krafwerk, dansk, engelsk og tysk, med en ordleg der lyder meningsløs men som er satirisk og kritisk på samme tid. De kan sgu noget...

SHM's freakmagnet er åbenbart stadig på 'ON', for hun formår altid at falde i snak med de mest kiksede og skæve typer, og ganske rigtigt. Under NEPHEW koncerten ramte hun da også denne charmerende unge mand iklædt ølholder, liggeunderlag og tomatsalsa.


Hvad så med de der NIK OG JAY? Lovede jeg ikke at skrive lidt om dem? Jo det gjorde jeg da vist. Og det er ikke en forglemmelse. Vi sprang deres koncert over og troede vi slap fri, men da NEPHEW lukkede showet, havde de en overraskelse til publikum. Plastikgangsterne fra Vanløse Niklas og Jannik... Kært, så fik de prøvet at stå foran et proppet og tændt publikum, og klynke 'AH AH'ø i deres microfoner.



Overall-betragtning: De sidste par år på Nibe har vi set KIM LARSEN, TV2, GNAGS, RUGSTED OG KREUTZFELDT, og selvom specielt TV2 gjorde fantastisk indtryk, så har vi kunnet konstatere, at med navne som NEPHEW, MAGTENS KORRIDORER, THOMAS BUTTENSCHØN, RASMUS NØHR, BLI GLAD, SYS BJERRE og TUE WEST, så er den danske musikscene ikke i fare for at løbe tør for gode oplevelser de næste mange år...
Selv føler man sig lidt som 'de stolte forældre' når man år efter år ser nogle af de unge bryde igennem, blive rutineret og spille røven ud af bukserne.
Som de gamle elefanter lusker vi tilbage i skyggen når føljespotten slukkes, og overlader de unge løver og hyænerne til ådselsslagsmålet i fuldmånens skær. Da vores lejr lå tæt ved genbrugsstationen var det fristende at smide plastikgangsterne i småt brændbart på vej hjem til bagsædelejren, men de unge så nu meget glade ud da de så de to 'juletræer' lege med nevøerne, så tiden må vise vores veje krydses igen.
TAK FOR FIRE FEDE DAGE
PS. Kort hår og høje tindinger er det nye sort... I hørte det her!

onsdag den 1. juli 2009

Den lille fede...

...bliver Nibefestival kaldt. Og nu starter det snart.



Se hvad Stark har foræret mig. Som en bonus for loyalitet.



Ok, foræret er måske en tilsnigelse, men når nu den er nedsat med 75% og jeg samtidig får 10% som kontokunde, så er der ikke meget tilbage at betale. Jeg har ønsket mig den længe, og den har faktisk været på omtalte tilbud i en måneds tid. Nu var der 2 tilbage, så Feng Shui-indlægget taget i betragtning, mente jeg at det var tid.

Og hvorfor så det her i et indlæg om festival? Jo, såmænd fordi at apparatet udover at kunne lade batterierne op, også kan spille på selvsamme batterier. Så den ryger i bagagerummet med et ekstra batteri og en ordentlig røvfuld CD'er. Så har SHM og jeg sound-tracket klar til pauserne...
Jeg er faktisk også sikker på at den kommer til at danne hygge-musikrammen om vores sommerfest i gårdhaven, specielt om eftermiddagen, før bandet kommer på...









Oh, jo, vi er ved at være sommerklar!


tirsdag den 30. juni 2009

Falung Sheik Igen

Så slog den nye entré/trappeskakt til igen. Vi har jo gjort plads til lykke og rigdom, og man må sige, at det i øjeblikket næsten er svært at nå at bruge pengene...

Kassekreditten er gået fra en brølende malstrøm til en hviskende killing. Vi balancerede på randen af afgrunden, men siden lampen blev hængt op i entréen og SHM fik overdraget nøglen, har det været temmeligt surrealistisk.

Bankregnefejl gav 3500,-

SP-pengene dumpede ind i forgårs 8500,-

SHM havde overset at hun havde feriepenge tilgode fra tidligere arbejde 1400,-

Og vi mangler stadig at få penge fra refusionsopgørelsen fra hussalget, hvor banken har tilbageholdt 15000, bl.a. til vores andel af ejerskifteforsikringen (så vi regnede med at have ca. 10.000 tilgode). Men nu viser det sig at køberne slet ikke vil tegne en sådan. Dermed er det pludselig dem der er i minus med ca. 2.500... PLUS de 15.000, altså 17.500,-
(som vi godt nok ikke ved hvornår kommer, men anyway)

Når børnepengene kommer (20.7.), har vi for en gang skyld ikke brugt dem på terminen på forhånd 8500,- , for krisens rentefald medførte en låneomlægning, som trådte i kraft i dag. I stedet for at skulle betale 26.500,- skulle vi KUN betale 18.090,-

Nåja... og så var det første gang i 1½ år at vi ikke skulle betale til hus2 (ca. 18.000)

Så selvom Overblikket gik lidt amok i grænsehandel i dag, og bl.a. gav sig selv en god whiskey, jammen så er cashflowet pt. ensrettet... INDAD!

Drinks are on me! (ligesom i fredags da jeg gav en flaske gin på Long John til de nye kollegaer AV AV! Det er åbenbart den nye stil?)