søndag den 26. juli 2009

WTF?!?!

For en måned siden fik jeg nok af vores køle/fryseskab... Det var for lille i både køl og frys, hvorfor vi aldrig købte frostvarer når vi handlede. Derfor var det selvfølgelig endnu mere irriterende at fryseren så næsten fyldte halvdelen af 'skabet'.

Løsning: dba.dk

Jeg fandt en skabsfryser med 8 skuffer til 1000,- her i Horsens. Den så pæn og effen ud og jeg fik den ned på 800,-... Så langt så godt... Siden fandt jeg et 300 liters køleskab, Bosch A+ og alt det jazz til 900,- Det var sgu så pænt og velholdt at jeg ikke engang forsøgte mig med at prutte om prisen... Wauw 'nye' og ihvertfald mere praktiske hårde hvidevarer for 1800,- !?!

Ikke helt, for jeg satte det gamle køleskab i dba.dk i går til 900,- og fem timer senere var det solgt til prisen og hentet! Altså 'nyt' køkken inventar for 900,-!?! Jeg klappede mig selv kontinuerligt på skulderen over smartness og overblik, og så stort på garanti osv...

Her til morgen synes jeg pludselig at det nye køleskab ikke er så koldt indeni... lampen lyser ganske vist, men det er ikke sådan rigtig koldt...hmmm Nemesis?

Fortsættelse følger for jeg skal ud og handle...

1 kommentar: