Nu har der været et døgns tid til at fordøje årets 'kongeetape' aka sommerfesten!



På mange måder mindede det om en tour-etape. Der var mange forberedelser. Der var drama. Der var poesi. Der var historien. Der var utrolige kraftpræstationer og der var de små øjeblikke der mejsler sig ind i nethinden så massivt som de omkringllingene bjergformationer. Der var endda et stort felt. Og selvom det udelukkende var værdige deltagere der stod på invitationslisten, så var det også klart at med datoplaceringen i den varmeste periode, ville der finde en skånselsløs udskilning sted.

Inklusiv arrangørerne, talte feltet præcis 53 voksne og mere upræcist ca. 20 'vandbærere'. Men selvom der indløb forskellige tilsagn og afbud gennem optaktsmånederne, så var der en hel del der undlod at oplyse deres whereabouts pågældende dag.
Enkelte blev endda så nervøse for at ryge i en dopingkontrol, at de helt undlod at stille til start. Derfor mindede det lidt om en bjergetape, da afbuddene tikkede ind i dagene op til. Helt frem til kl. 8 lørdag morgen modtog vi sms'er og opkald fra gæster som af forskellige årsager ikke kom alligevel. Det lignede omtrentligt når favoritterne tager hul på den sidste opstigning og farten for alvor skrues op. Vi var derfor ca. 20 voksne til start lørdag middag.

I panik uddelte arrangørerne et wild-card. Naboerne fra hjørnet blev banket op med: "Hej, når nu I alligevel ikke sælger huset og bliver boende, så skal I da til at mingle lidt, ikk?". Nabokonen så både overrasket, men også glad ud: "Joh...?" OS: "Fint! For vi holder fest, I skal bare have stole og et bord med, så har vi gæster mad og band - og ØL!" Så præsenterede vi os og aftalte at de helt sikkert ville kigge ind... En af den der slags spændende aftaler som man ikke rigtig ved hvad man skal tolke som... Men de skuffede ikke. Tværtimod. Nabokonen troppede op i prikket bjerg halskæde og de gik da også som de sidste, efter adskillige imponerende angreb på baren og favoritgruppen.

Som i touren var der også forplejningszoner, hvor soigneure stod klar med væske. Professor Teflon gav den som bartender, og sammen med Gnavpot indkasserede de velfortjente 94 kroner i drikkepenge.

En anden væsentlig del af forplejningen var selvfølgelig proteinindtaget. Der bliver forbrændt nogle kalorier under sådan et felttog, så derfor er det vigtig at de ældste og mest erfarne i feltet viser deres rutine og fingerspidsfornemmelse - og lærer det videre til de unge og smukke!

Efter de indledende kilometer, kom der en flad strækning, hvor man kunne hvile benene lidt og sidde i læ i feltet, mens man kunne nyde de omkringliggende landskab. Stemningen i feltet var god. Den var nærmest elefantasisk. Forventningen var sydende da det endelig skulle til at gå opad. De store maskiner der havde trukket hele det flade stykke dannede en gruppetto og lod de unge klatrere komme ind på scenene, klare til at lade poesien udfolde sig.

Man kan se hvordan der kæmpes om at positionere sig bedst forud for opstingingen. Alee venter spændt. Hvem åbner først? Hvor meget har de i sig? Hvem står tilbage stærkest i billedet? De næste 2½ time giver svaret... Luften er ladet med spænding, nervøsitet, dårlig mave, tuborg classic og en svag duft af tobak. Og så gik det løs...

Enkelte af de ældre kæmpede heroisk for at hænge på. Til sidst måtte de dog slippe og kalde servicevognen op. Men nådesløst fortsatte de lette klatrere deres vej mod tinderne. De spillede og spillede og virkede utrættelige, nærmest frygtingydende - det var et psykologisk spil. Hvem knækker først?

Det er virkelig hele området der holder fest når karavanen kommer forbi, og selvom der er en del oprydningsarbejde, så er det hele besværet værd! Et bevis på den stemning der hersker i hele området, udover de festlige naboer der var inviteret, var da en udbryddergruppe på tre unge, to gader længere henne, lokket af musikken, intensiteten og dramaet, kiggede forbi til en øl. Som et udtryk for deres taknemmelighed lå der næste dag en pose med tre øl på trappetrinnet, ledsaget af en seddel med teksten: "Tak for musik, øl og venlighed, hilsen Jesper Bjerregade", en smuk og meget sigende gestus, som der sættes stor pris på, omend symbolikken mere en øllet i sig selv!

Endnu er det for tidligt at forudse hvornår der køres endnu en etape, men vi siger tak fordi I kiggede med forbi, hvad enten i fulgte den transmiterede udgave eller var på bjerget med os!