11.23 Overblikket sætter sig ved computeren for at printe en årsopgørelse der skal bruges ved bankskifte.
11.28 Computeren er ved at være varm - Overblikket er ved at være utålmodig
11.35 'Skrivebordet' er synligt. Internetikonet er dog kun for show, for hver gang jeg klikker på det sker der... ingenting
(Jeg skal spare jer for eder og forbandelser der fulgte de næste ti minutter)
11.45 Endelig er der hul igennem til nettet.
11.50 Så er jeg på skats hjemmeside, min digitale signatur virkede og årsopgørelsen klar til at printe... ENDELIG! Lidt irriteret over tidsspilde...
11.55 Jeg har nu forsøgt at printe i 5 minutter, det er ironisk, da jeg købte ny printer for en måned siden, men ingenting sker. Overblikkets IT-kendskab er småt, men jeg forsøger at 'fejlfinde'.
11.59 Har har fundet ud af at jeg har 3 forskellige printere installeret, men kun en printer? Hmmm... den gamle er kørt på losseren, men HP 2200 eller HP 2200 psc... hvilken en af dem er den nye og hvilken en den gamle? Windows picture printer kender jeg slet ikke! ARGH! Jeg skynder mig at slette den sidste, da jeg aldrig har haft brug for den...
12.07 Tålmodigheden er sluppet op for længst og jeg beslutter mig for at slette alle printere, og så installere den nye igen.
12.19 ALT STÅR SILLE! Computeren kan ikke slette en printer der er midt i at printe... So far so good... Hvis bare den skide årsopgørelse kom ud af printeren... men den kan ikke printe fra en printer der er ved at blive slettet?!?! Overblikket tør ikke slukke computeren for så forsvinder årsopgørelsen måske?
12.25 Mere ARGH! Jeg slukker maskinen! Forfra...
12.35 Så er vi igang igen... Jeg har fået liv i maskinen. Nu er der pludselig ingen printere installeret... OK forfra... Frem med CD-ROM og igang med installation... For at spare tid åbner jeg internet og skat samtidig...
12.45 Nu er min årsopgørelse på skærmen og ....bingo! Der er en meddelelse: "Installtionen er fuldført - computeren skal genstartes"!!! ARGH!!!!
12.59 Så er computeren genstartet. Printeren er installeret, men nu virker Internet Explorer igen ikke!!!!
13.10 Med lige dele taknemmelighed og skummende raseri cykler jeg i banken med papirerne under armen.
Jeg har det på samme måde. Jeg lærer aldrig at forstå en printers univers. Dem, vi har haft har også levet deres eget liv, lige fra ikke at figurere på pc'en til at spytte papir ud med krimskrams i flere kvarterer i træk.
SvarSletSÅ, hvis det er til nogen trøst, så føler jeg med dig, og ved præcist, hvordan du har det.
Ps. jeg er også en af dem, der ikke tør klikke på "print selv", når jeg forudbestiller fx togbiletter. Jeg ved, at jeg kommer til at betale for biletterne to gange, hvis jeg gør det. En gang online, og en gang mere ved billetlugen, når printeren ligger i 117 dele nede foran huset.
SvarSlet@Nette - Har det på præcis samme måde med at printe billetter og kvitteringer. Lad os bare sige at min computer+printer er lidt af en Poul Bundgaard;-D
SvarSlet