KAMMERATER! Så er den gal igen. Denne gang med voksne mennesker, der ad bagvejen forsøger at indsmugle 'baby-sprog' i hverdagsjargonen. Med ord som "mor", "mam" og "vov-hund".
Som lærer i den danske folkeskole oplever jeg jævnlig både kollegaer, ledere, psykologer og pædagoger der omtaler elevernes forældre som "Mor" eller "Far".
"Far kom og afleverede Valdemar."
"Mor siger at Ingeborg ikke må få vand på sin gips."
Det gør de, selvom alle der sidder ved bordet udemærket ved, at det ikke er deres far eller mor der er tale om, men derimod Valdemars og Ingeborgs. I mine ører er det bare forkert! Når man taler med mennesker om andre, så mener jeg faktisk, og især i profesionelle sammenhænge, at man skylder sin samtalepartner at bruge så præcist sprog som muligt. Det indebærer blandt andet de små ord som "din", "min", "sin", "hans" og "hendes".
"Valdemars Far afleverede ham."
"Ingeborgs mor siger, at Ingeborg ikke må få vand på sin gips."
For der er ikke tale om at læreren og Valdemar har samme far! Nej, de er ikke søskende, og Ingeborgs mor er ikke også mor til psykologen.
Derfor får jeg også lingvistisk fnat af når voksne henvender sig til et barn og omtaler barnets forældre som "Mor" og "Far".
"Kan du gå hjem og fortælle Mor at din kontaktbog altid skal ligge i tasken?"
Jeg får spat og får lyst til at råbe: "DIN! Din mor skal vide at kontaktbogen skal ligge i tasken." For det er ikke vores mor! Når en lærer eller leder står og siger:
"Kan I gå hjem og fortælle Mor og Far det?"
Så får jeg lyst til at spørge hvor deres forældre bor, førend jeg svarer ja eller nej til om det kan lade sig gøre.
Pinligheden bliver endnu værre, når forældrene er tilstede og voksne henvender sig til børnene og f.eks. siger:
"Du har taget Far med i skole, hva?"
Nej, NEJ, NEJ! (I bedste Bo Bæk-stil)
"Du har taget din far med, hva?"
Det er ikke vores far, og for mig at se taler man ned til barnet, ved at tale hen over hovedet på forældrene som om de ikke er tilstede.
Don't get me started mht. de mennesker der har hund/kat/desmerdyr eller koala og omtaler sig selv og hinanden som dyrenes mor og far. ADADADAD! Det er en genetisk umulighed, forkert, ulækkert og plain wrong! Hunden skal vel heller ikke over til Søster, hvis du har en datter, vel?
Hvad er det så egentlig der er galt med det?
Udover at det i mine ører lyder barnligt og lidt fattigt, så synes jeg at er en 'vranglære', altså at man lærer børnene et sprog, som man godt selv ved er forkert, fordi man tror man taler i øjenhøjde. Man lærer dem talevaner, som man med lidt omtanke kan sige sig selv skal laves om når børnene bliver større.
"Fut-tog", "Vov-hund", "Muh-ko" er i samme familie.
Hvis du sidder og tænker, at jeg er lige lovlig pernitten og intolerant, så forestil dig lige landbrugsministeren holde en tale til folketinget, hvor han bruger termerne Muh-ko og Øf-grise, eller en transportminister der vil begrænse antallet af Vrum-biler i København med en Katching-betalingsring om byen! Nej, vel?
Forestil dig, hvis det var det samme med tingene vi omgiver os med. Hvis vi fjernede småord som "en", "et" og endelserne.
"Skal du bruge gryde? Skal du det, hva?"
"Sæt kop på bord"
"Vil du række mig kaffe?"
Voksne, der taler til deres omgangskreds, siger jo heller ikke "Mor og Far kommer og besøger os på lørdag." De siger "Mine forældre kommer og besøger os på lørdag" eller "Min mor og far kommer og besøger os..."
Når tosserne på den politiske højrefløj kan proklamere at de vil 'stå vagt om Danmark', så kan jeg vel også proklamere at jeg vil 'stå vagt om det danske sprog', bortset fra at det gælder på andre sprog as well.
"Do you need to go peepee?" giver mig lige så meget the creeps som "Har du puha i bleen?"
Lær at tale ordentligt!
Kan jeg så selv sige mig fri for det?
Ikke helt, og som al anden lovgivning udstedt fra dette kontor, så er der undtagelser. De omhandler især bedsteforældre, omend der ikke er nogen god grund dertil.
"I skal hjem til Mormor på lørdag."
Det kan man sagtens høre mig sige til mine børn, og oldeforældrene bliver også omtalt med titel før navn, dog det mere joviale "Olde", selvom jeg udemærket er klar over at børnenes oldeforælde, er mine bedsteforældre. Og børnenes bedsteforældre er jo mine forældre. Det kunne løses let med at indskyde "dine" og "jeres", men den glipper også for mig.
Hvad med dig? Er der ord/vendinger der giver dig lyst til at korrekse din omverden? Eller ting du siger, som du godt ved er forkert?
Efter jeg er kommet i vuggestue (ja arbejder der! :)) Så er jeg begyndt med det med mor og far. Men det er også lidt kodesprog :)
SvarSletMen ja det lyder åndsvagt, specielt når det er ved de ældre børn. Men jeg grinede alligevel over dine sjove eksempler!
Don't get me started! Jeg magter ikke når voksne mennesker omtaler sig selv i 3. person ental: Skal mor lige tørre dig om næsen? Skal mor lige - Neeeeej, mor skal ikke lige noget som helst!
SvarSletEller voksne mennesker der siger 'puha' eller det endnu værre: 'Puuhbadder' - jamen jeg har selv hørt det. Der findes så mange andre gode ord for det: lort, en bøf i baglommen, bonus, gevinst osv.
Fut-tog, vov-hund osv har heller aldrig eksisteret her og kommer aldrig til det.
PS: Jeg kan heller ikke have alt for store børn (+2,5 år) der siger 'mig' om sig selv. Jeg ved godt at man ikke må rette på børns tale - men lige den med mig, den har jeg rettet inden den nogensinde blev sagt.
Jørgen fra Dansk Sprognævn (http://dsn.dk/om-os/medarbejdere/joergen-noerby-jensen-2/joergen-noerby-jensen-1) er at finde i min perifære omgangskreds og han er ikke til at vride en regel ud af. De er sådan nogle vindbøjtler derinde. Hvis bare tilpas mange tosser bruger et ord eller en vending, så bliver den rigtig. Øv, aldrig kan man få afgjort et godt væddemål hos Jørgen.
Det betyder at en dag er det korrekt at sige:
I sommers
En hovedpineSpille
fryser du fingrene? (Så tag dem ud af fryseren, tosse)
Og en bjørnetjeneste er noget man gerne vil have andre gør en.
Smølferne!! ALT hvad de siger, gør mig nærmest vred! Så tal dog ordentligt!
SvarSletI min lille bid af verden har jeg flere gange oplevet at voksne mennesker ikke "synes" noget mere...
SvarSlet"Jeg tænker at vi skal...." Det var dejligt, tænker jeg..."
NEJ
Det hedder: "Jeg SYNES at vi skal.." og Det var dejligt, SYNES jeg..!!!!
Jeg ved ikke hvad det er, der gør, at man ikke må synes noget mere??
Er der blevet indført en ny lov, der gør at man ikke må have sin egen mening længere?? En lov, jeg ikke har hørt om??
Det er da superfint at folk tænker, det kan jeg ikke have det mindste imod, men hvis vores egne meninger ikke længere er vores egne, men skal præsenteres som noget der kan diskuteres og debatteres... Ja så bur mig inde, for hvis det er blevet kriminelt, så vil jeg helst være i bur, med andre der også gerne vil have deres egen mening!!
Mine ellers så glade tæer, kan ikke tåle at være så meget i krampe..
Kan det tænkes at der ikke siges "mor og far" som sådan en fælles-agtig betegnelse, men som rollenavnene Mor og Far?.. Når man er vant til at figurerne hele tiden optræder i sin dagligdag, så bliver man professionel og ender med at udtale rollenavnet.
SvarSletLidt som når man omtaler sine nære som "Mor har "drengen" med hjem, og mormor tog "pigen" med hjem." istedet for at sige, "Deres mor tog min søn med hjem, og deres mormor tog min datter med hjem.." Jeg tror mere at det er sådan en afslappethed i sproget, end det er egentligt sjusk..
Alle personer i mit liv, har f.eks. både rigtige navne, men også rollenavne som jeg selv opfinder, som jeg bruger når jeg omtaler dem. Det ser man også meget i blogs, hvor folk har forskellige rollenavne til folk, som f.eks. "kæresten" eller stillingsbeskrivelser for personen som omtales.
Jeg kan godt se at det er sprogligt sjusk, men sådan udvikler sproget sig jo også.. Ved at gøre eksperimenter.. og se om de overlever omverdenens modstand eller bliver taget til hjerterne.
Synes folk hidser sig op over de underligste ting...
SvarSlet*Host*
@OA - Tak for din forståelse og ærlighed
SvarSlet@Carina - Nemlig, man fryser ikke fingrene!
@KlunteT - Vel smølfet!
@Lotteriet - Det synes jeg du har ret i! Måske hænger det sammen med at folk er bange for at lave fejl med brugen af synes/syntes?
@Balance - Interessant teori med rollenavne, jeg er dog ikke enig med dig i at det er professionelt. Det er næsten lige så slemt som dem de der telefonsælgere der hele tiden siger ens navn.
@BifferT - Næh, det er de mest normale ting vi hidser os op over;-D
Nej, er det rigtigt! Skräkkeligt. Saa er der da noget godt ved at väre udenlandsdansker. Mit dansk er fra midten af firserne - der flyttede jeg udenlands. Tager hjem een gang om aaret og det der falder mig i örerne er at det danske sprog i fjernsynet bliver mere og mere plat, fladt... og at "de" paa www.dr.dk ikke kan stave, der er saa mange fejl paa overskrifter. Det forstyrrer mig (direkte oversat fra tysk "es stört" :-)
SvarSletJa, som du kan se kan jeg sagtens hidse mig op sammen med dig :-)
ak for sjov læsning.
SvarSletNu lader jeg dig slippe af sted (to ord) med kommateringen denne gang, fordi jeg giver dig så meget ret i en del af det, du siger. Og fordi jeg elsker, at en anden tager Sprognørdhatten (det ord MÅ findes) på for en stund. Og fordi jeg har ladet mig fortælle, at på blogs gælder der helt andre (løse og angstfremkaldende) regler end ellers i det skrevne sprog.
Med fare for at pisse en jyde eller to af, så er blog tours for mig lidt som at hænge med jyder. Der ER bare ting, som er jyder tilladt, alene fordi det kan forklares med dialekt. Jeg må bare bide mig i tungen og nøjes med at rette inde i hovedet. Hvilket jeg gør. Hver gang.
Som mit helt eget oprør skriver jeg til gengæld ufærdige sætninger. Hele tiden. Og skriver "og" efter punktum.