Vi fik lige to dages smuttur til Bornholm. Presset ind mellem Nibefestival, ungernes sommerhustur med DMO og DKNO og vores sommerfest. Det er ikke så mange år siden vi var der sidst, men denne gang var det anderledes. Dels var det uden børn og dels kendte vi nu nogle 'indfødte'.
Vores gode venner fra Falstertiden, Mikkel og Katrine, som valgte at sælge deres hus i Vordingborg for at købe hus på Bornholm. Dengang, i de gode gamle dage, da jeg havde orlov med Kridt-Iglen, og Katrine gik hjemme med deres første, var der et år med grillaftener, parmiddage, fis og ballade (som dengang de skiftede toilet, og i nattens mulm og mørke kørte det gamle toilet til Nørre Alslev og gemte det i vores sauna med en flaske vin i og 200 serpentiner ud over det hele*). De efterlod så stort et tomrum, en så stor følelse af at sidde tilbage ALENE PÅ LANDET, at det indirekte var med til at sætte vores flyttetanker i gang.
Vi lovede at vi nok skulle komme og besøge dem, men siden fik vi finanskrise, 2 huse og blablabla... I hvertfald skulle der gå to år før det endelig lykkedes at komme derover.
De besøgte os i Horsens sidste sommer, og vi lovede igen højt og helligt, at når huset var solgt, så kom vi til Bornholm. Det kunne vi også roligt gøre, der var ingen udsigt til at det ville ske, men sørme om ikke vi var heldige at komme af med det i midten af april, og så kunne vi begynde at planlægge Bornholmerturen. To voksne med tog, to dage, jo tak.
Det var med en lille smule spænding at vi tog afsted. Det var jo længe siden at vi sidst havde 'sets'.
Hvordan mon de var endt med at komme til at bo?
Ville Mikkel stadig drømme om at spille musik? (eller havde han mon fået gjort noget ved det?)
Ville Katrine stadig have gang i byggeprojekter?
Ville deres unger være blevet store?
Mon Katrine var begyndt at spise fisk, drikke kaffe og rødvin?
Eller var det primært cola?
Var Katrine mon stadig 'lidt kuldskær'?
Mon Mikkel havde fundet sine 'sladder-kilder' i det bornholmske?
Hvor langt på landet mon Sandvig føltes?
Spørgsmålene var mange og svarene mindst ligeså, men overall var det bare hyggeligt at mødes igen. Da jeg sendte en sms på færgen til Katrine med vores ankomsttid modtog jeg en tilbage: "En af os henter jer ved færgen, kig efter blomstret kjole og høj hat!" Godt så, humoren var i hvertfald intakt, specielt hvis det så var Mikkel der kom...
Meget var som det plejede, men vigtigst, var det at de virkede rigtig glade for deres beslutning. Jo, Mikkel var igang med sin musik, og havde fået minglet sig ind i ø-sladderen. Jo jo, det er stadig Katrine der svinger hammeren derhjemme, og det kom der dette flotte hus ud af...
Sammen med nyt køkken, bad og hegn om haven. Hun er bare en arbejdshest til det der.
Sandvig er lækkert. I hvertfald i hedebølge og ferietid, men vi bliver nok nødt til at kigge derover i efterår/vintertid, for at kunne vurdere det rigtigt. Men hvad gør det også at det regner eller sner, når man så har fundet et fedt hus som deres. Gammelt og charmerende, med (næsten) udsigt til Hammerknuden, med solvarme, genveks og en masse andre smarte løsninger. Man nyder det sikkert året rundt.
Og det der med temperatur er stadig et issue for dem. Fordi det var 35 grader og næsten vindstille, vovede Katrine at tage hætten af;-D
Det er lidt som når man ser de der pensionister på en varm sommerdag pakket tæt i cottoncoat... Hvad mon hun vil gøre til den tid? Flyverdragt?
Deres unger var blevet store. Katrine var stadig mere til cola end kaffe. Fisk var ikke på programmet selvom hun er indfødt bornholmer, og rødvinen måtte vi nyde med Mikkel. De to dage fløj afsted og før vi så os om havde vi en færge der sejlede hjemad. Hjem mod sommerfesten og Horsens, men det er en anden historie...
*Toikettet blev flyttet tilbage til deres forhave da vi vidste de var ude at rejse, og så blev det fyldt op med murbrokker og muldjord, samt gule og røde blomster, det hele blev omviklet en lyskæde, som blev sluttet til deres kontakt i gården via en forlængerledning. Heldigvis var det mørkt da de kom hjem og så det hele i sin herlighed!
