Yngsteknægten fyldte 11. MUM skulle lægge domicil til, og vi skulle komme med kagerne. ca. 24 gæster betød 3 lagkager. En med marengsbund, en med jordbærflødeskum og en med flødeskum med rutebiler i.
lørdag den 21. maj 2011
tirsdag den 17. maj 2011
Men det er billigt og så bli'r man fuld som et svin
Jeg har en fetish med den blå avis. Det er som om denne gravplads for genbrug forener mit krejlertalent med trangen til at give nyt liv til gamle ting. En vanvittig historie kan tage sin begyndelse, og det hele startede med at Nøgenløberen og jeg tog en tur på lossepladsen med hans bil og trailer, og mit skrald fra byggeriet af køkkenet.
Men for at lave nedslaget det rette sted, så må jeg retfærdigvis sende uanede mængder af respekt i retning af CPB, som på anden måned formår at være good-sport-gravid på min byggeplads selvom hun efterhånden er i sjette måned.
At vi nedlagde køkkenet, sløjfede kontoret og væltede en væg, har jo i den grad lagt beslag på resten af vores domicil. F.eks. er vores kontorting rykket ned i soveværelset i kælderen, hvor hendes badeværelse er blevet omdannet til midlertidigt køkken. Alt sammen hyggeligt og tåleligt, hvis ikke det altså lige var fordi at stuen er blevet omdannet til materialeplads for alt det som venter på at blive monteret. Først kom køkkenelementerne, siden gulvet, og nu er der også klunset en kæmpe stålvask fra den blå avis.
I praksis er vi derfor uden stue, soveværelset er fyldt med papirer og tøj, og badeværelset rummer et komfur, en opvaskemaskine, fire skabe og alt inventar fra et køkken.
Og hvad har det så med graviditet at gøre?
Ja, f.eks. det dersens redebyggergen, som kommende mødre får aktiveret når maven vokser (og hun bobler af gær). Trangen, og evnen, til at købe/samle ting til den lille ny er bare ikke mulig at leve ud, for der er ikke plads! Vi kan ikke klemme en barneseng/vugge/bodystocking ind. Noget sted! Og det er uholdbart. Som alle andre kommende mødre skal hun da have love at bygge rede.
Derfor knokler jeg løs på køkkenenet (Mens jeg syder af fusel). Og med lidt held (og 6. ferieuge og særlig feriegodtgørelse i maj) har køkkengulvet snart ligget længe nok i stuen, til at det kan monteres i køkkenet. Til alle ikke-selvbyggere kan jeg fortælle, at det er noget med fugtigheden i træet, som gør at pakkerne med gulv skal akklimatiseres, førend gulvet monteres, ellers trækker gulvet sig sammen når det tørrer og så kommer der revner mellem brædderne.
Når gulvet er monteret kan køkkenet komme på plads, og så er stuen klar. Klar til at der kan blive kontor, så papirer, borde, stole, computere mm. kan komme ud af soveværelset og det kan blive soveværelse igen, med babyseng, børnetøj og alt det der. Når det nye køkken er klar, kan jeg også genetablere badeværelset, så der kan komme et puslebord, og forhåbentlig er det før barnet kommer i august, men det tror jeg nu nok.
Hvad har alt det her så med den blå avis at gøre?
Jo, altså det dersens kontorshit har ligesom ikke funket for mig. Ever! Jeg har altid haft papirarbejde på en hylde, et gammelt arvebord eller noget andet, men indbydende har det aldrig været, og nu hvor stuen i teorien er nyrenoveret (vinteren 2009), så synes jeg (og mit over-jeg, CPB) at det vil være synd og skam, hvis mine uvaner skal med ind i den. Derfor skal der nyt kontormiljø til. Et arbejdsbord der er stort nok til os begge, stole der måske er mindre kontorstolagtige og dermed kan bruge til andet end kontorstole og først og fremmest rene linjer.
Det fandt jeg i den blå avis. Eneste bet, det kostede et par tusinde... og stod i København. Det er lækkert, har rene linjer og SÅ ER DET BILLIGT!, men jeg mangler bare lige et par tusinde... og transport fra København.
Så hvad har det med den blå avis at gøre?
Jo, jeg snakkede med min mor, Mama Cash, som spurgte lidt til mit køkkenprojekt. Jeg fortalte om vores indbotetris, og hun er jo en sand skrivebordsridder, så hun forstod mit dilemma. Men da vi byttede og jeg spurgte til hendes liv helt ovre i København (ja, kære læser, du er på rette vej... hun bor i København, hvor bordet er), så kunne hun fortælle om at hun i øjeblikket er nervøs for sit elskede kolonihavehus, hvor de gamle vinduer er ved at rådne i en grad så glasset faktisk har skrevet flyttemeddelelsen.
Nu er vinduesudskiftning jo faktisk en del af mit repertoire, så jeg fik hende straks talt fra at få en tømrer ud og kige på sagen. Derimod fik jeg hende til at måle på vinduerne og overlade sagen til mig. Jeg sætter nye vinduer i dit hus Mama, og du hjælper din søn til bedre at passe sit arbejde ved at købe ham et skrivebord.
Ok, lidt havde det med den blå avis at gøre, men når du ikke har fem vinduer, så kan du jo ikke lave hendes hus?
Næ, men jeg har den blå avis, og de fem vinduer fandt jeg i jylland, lige rundt om hjørnet (sådan en 20 km væk) for 900,- Nu manglede jeg så bare 900,-, en bil og en trailer, og det er her vi vender tilbage til den dag, hvor Nøgenløberen bad mig smide hans afmonterede bilstereo i elektronikskrot.
- Hvad fejler den?
- Ikke noget, jeg har bare fået sat en i der kan tage USB og jack-stik!
- Skal vi så ikke lige prøve at sætte den i den blå avis?
- Det tror jeg ikke vi får noget for, men du må da gerne prøve...
For at gøre en lang dialog kort, så har jeg nu fundet ud af at brugtmarkedsprisen er omkring 1200 som udgangspunkt. Nu skulle vi jo skyde dimsen af, så den kom i til en tusse, og allerede nu er der bid, dog lidt under, men vi ender med en lille plov hver og Nøgenløberen som nu har meldt sig som chauffør på vindueshentningen.
Nu mangler jeg bare transport til København i juli, så vinduerne kan komme til kolonihaven og bordet kan komme til Horsens. Og så selvfølgelig at montere vinduer for min gamle mor, et liv i sus og dus!
Etiketter:
CPB,
den blå avis,
København,
køkken
lørdag den 14. maj 2011
Make up your mind
I Ekstra Hadets netavis i går fremgik det at en kvinde i mellemøsten får sin chance for revanche. En forsmået arrangør/frier overfaldt hende med syre og vansirede hende for livet, herunder mistede hun synet på begge øjne. Nu er manden blevet dømt, og gæt engang... man har konstrueret en mekanisme, så den blinde kvinde selv kan dryppe 20 dråber syre i øjnene på gerningsmanden (som naturligvis er fikseret og bedøvet mens der udlignes).
Jeg ved ikke hvad jeg skal mene? Jeg bliver trist over kvindens skæbne. Det gør jeg hver gang jeg hører om konsekvenserne for de kvinder der siger nej i mellemøsten, de kvinder der kræver mere af livet end de i første omgang bliver tilbudt, og derefter lider de værste skæbner. Men hjælper det at dryppe syre i øjnene på den stakkels mand? Jeg tror det ikke...
Han skulle tvinges til at forsøge hende, en form for samfundstjeneste, hvor hans liv også konfronteres med det han gjorde. Måske?
Nu er det egentlig interessant nok i sig selv, men det hele bliver lidt perspektiveret af at avisen har et debatforum 'nedenunder' artiklen. Her kan læserne give deres meninger tilkende, lade den indre svinehund få frit løb. Ikke overraskende er der masser af dem jeg skyder til at være DF-vælgere, som bruger det som en anledning til at skyde på mellemøsten, islam og indvandrere. Er det dem vi ønsker ind i Danmark? LUK GRÆNSERNE NU! De har ikke udviklet sig siden middelalderen! Vi er klogere end dem! (indsæt selv mere åndsamøberi).
Jeg er slet ikke uenige med dem i deres forargelse, men konklusionerne er jeg mindre skråsikker på. Jeg bliver ikke mere rolig, når jeg i samme organ læser at der er en klan, (jo jo, det hedder det i avisen) der hedder Levakovic, som består af røvere, tyve, banditter, fartbøller, svindlere og trickspecialister. Det er en bande romaer som har slået sig ned omkring øresund, hvor de på danmarksiden kører rundt i dyre biler de køber på sverigesiden. De bryder ind hos pensionister og stjæler deres guld. Kort sagt, de er en skidt forsamling i avisens optik.
Det er da slet ikke fordi, jeg er uenig i, at de handlinger er forkastelige, men lige præcis i nordsjælland, langs med øresund er svindel, svenskregistrerede biler, spritkørsel, franarring af penge fra demente ældre kvinder mm. ikke et indvandrefænomen. De lærer af det omgivende samfund, og de er ikke engang dygtige sammenlignet med Mærsk, Stein Bagger og Erik Skov.
Det er i sig selv tankevækkende nok, men læser man kommentarfelterne når artikelserien ruller over skærmen, så er de samme der forargedes over den mellemøstlige mands gerninger, og herefter fordømte hans dom, de er underligt nok fortalere for at Levakovicklanen skal have "millioner af los i røven", stenes, sparkes ud, henrettes, eksporteres til steder hvor de passer bedre ind (min personlige favorit, hvor passer de bedre ind end mellem Amalie og Erik Skov? og hvem vil have dem?).
Men dobbeltmoralen, den indre svinehund og forargelsen, den kan de ikke tage fra os, vel?
Ekstra Hadet kalder deres kommentatorer for Nationen, og måske er det ganske passende at tage skridtet fuldt ud og kalde det nationalisterne? Sprogligt set er det i hvertfald misvisende at kalde det for Nationen, når man efter sørgelig gennemlæsning kan konstatere at de fleste hverken kan stave eller tænke. Det er avisen imidlertid ligeglade med. Hvis der ikke er nogen nyheder en dag, så summer de holdninger fra Nationen op til en 'nyhed baseret på en folkestemning' under overskriften "Nationen mener".
De finder de tre-fire værste tågehorn og konfrontere en stakkels minister med et folkekrav om en dansk berlinmur i sønderjylland, halshugning på Køge Torv af voldtægtsmænd eller gratis fadøl i Parken den sidste hverdag i tredje måned efter Trinitatis.
Jeg tror faktisk det er noget af det værste ved at sidde i regering? Når Nationen kræver svar... Så skal de forholde sig til de mest outragious i det her samfund, eller læse en artikelserie om "Magtarrogance i ministerkontoret" dagen efter... Hvis ikke vi har nyheder, så skaber vi dem!
Føj for pokker!
Etiketter:
alt det underlige,
cyberfuckup,
Grumme historier,
Sverige
Do you know what I mean?
Skingre koste fejer måske knapt så ringe?

onsdag den 11. maj 2011
Mad world
Hvad er det for en verden vi lever i? Nu har Blå Stue lavet en aftale hvor de fjerner sikkerhedsnet under dem der er fattigst, hvor de endnu en gang forringer velfærden og rettighederne. De gør det under påskud af at der ikke er råd? Men samtidig letter de skat på arbejde og især for de rigeste.
Det er så hvad det er, for det er i og for sig bare at tone rent flag og føre den politik man har sagt man vil føre, men at kalde det for ansvarlig politik, og i samme moment kalde kritikerne uansvarlige, det er ubegribeligt for mig. Hvornår er det blevet uansvarligt at dele med dem der mangler? Hvornår er det blevet ansvarligt at skrabe mere sammen til dem der har?
Men de borgerlige er ikke de værste, selvom man kunne fristes til at synes det, de gør bare hvad de har sagt, at de ville gøre, hvor usympatisk det end måtte være. Dansk Folkeparti derimod, laver deres vanlige stunt med at de i valgperioder har travlt med at være de svages beskyttere, og tale dyrene, kulturen, de ældre, de unge og de arbejdsløses sag. Når de så skal føre deres mærkesager ud i livet i forhandlinger, så ofrer de alle deres værdier for at få 8 mand med hund og Mondeo til at stå med Nefa-lygter i Padborg og lyse grænseoverløbere ud af mørket. Det er så billigt, at de kan svigte alle de løfter/værdier de melder ud i valgkamp, bare for at få et symbolsk gennembrud. Pia for fanden, hvis man vil ind i Danmark, så kan man da bare gå ind 500 meter længere henne!
Det er usselt at kunne stå og stråle over at 'komme igennem på væsentlige punkter', når man samtidig har ofret alle de stemmer man har fået fra den nederste del af samfundet i de forringelser man nu lægger stemmer til. Føj for pokker!
Giv os så det valg og fri os fra den regering og ikke mindst støttepartiet!
tirsdag den 10. maj 2011
mandag den 9. maj 2011
søndag den 8. maj 2011
Paperbackwriter
Forleden var jeg heldig. Der var en pakke med posten. Det var CPB, som havde bestilt den her til mig... Og inspiration til skrivning, det kan man altid bruge. Nu mangler jeg bare et køkken at sidde uforstyrret i med morgenkaffen, men pt. går det stadig 'den gale vej', hvilket vil sige at der rives ned og brækkes af... I går var det en dør der røg!
I dag er det mursten der skal op...
lørdag den 7. maj 2011
Where the streets have no name...
Hvad skal barnet hedde? Tjah... Kært barn har foreløbig haft mange navne, alle skrevet på tavlen i stuen. I aftes gik vi så til whiteboardet med forsvarstaler, tavlesvamp og tålmodighed og kasserede en række forslag, udfra kriteriet Personlige Hensyn:
Gustav - Jeg har passet 1000 børn i institutioner som hed Gustav. En del af dem var søde, en del af dem irriterende og enkelte rigtig problematiske. Det er ikke lige den aura der skal præge mit eget barn.
Vladimir - Hvorfor var det nu lige vi slettede Vladimir?
Ali - Sjovt, men nok lidt for etnisk...
Teodor - Kridt-Iglens forslag fordi hendes børnehavekæreste hedder det. Ingen af os er rigtig på.
Sharlie - Hvorfor Kridt-Iglen synes navnet Charlie er fedt, eller bedre med S, det kan ikke forklares, men Jeg er modstander af navne der skal staves for alle man møder. Christopher, IngggBridt og Olgah er heller ikke min kop the!
Alvin - Og de frække jordegern, nej tak!
Calvin - Måske, men nej... Han skal ikke opkaldes efter undertøj, ej heller hedde Hammerthor.
Patrik - Næh, det var vi enige om forsvandt!
K/Casper - Vi har begge voksne venner der hedder det, og dem opkalder vi ikke barn efter.
Simon - En af os har en ex-læreste der hed det, så begge var enige om NONONO!
Arthur - Kald mig bare bitter eller smålig, men navne foreslået af min ex-kone bliver det ikke! Mest bare fordi! (Måske er det noget med at nu bestemmer jeg selv? Eller rettere nu bestemmer en anden?)
Leonel - Ældsteknægtens forslag efter 4 El Classicos, hehe!
Crisjano - Mellemsteknægtens ditto!
Ronnie - Ja, da, hvis barnet var født i starten af firsrene og skulle være med på navnemoden! Selv kender jeg kun Røde-Ronnie fra Egeløvparken, og ham skulle man ikke komme på tværs af. Jeg har mødt ham igen som voksen, og tør sgu ikke opkalde mit barn efter ham... uden at have fået lov først!
Danny i/ie - Ronnies fætter, og ikke en option, sorry kids!
Willum - Men rimer for meget på et af de mellemnavne vi trawler rundt med. Og vi laver altså ikke en Willum Willum ligesom ham der skuespilleren...
William - Min farfar hed William, og der var egentlig længe en favorit. Men ligesom Willum, så svinger det ikke med resten af navnet, og William er vist også et modenavn for tiden. Da vi begge er lærere kommer vi helt sikkert til at undevise nogle Williammer de næste årtier.
Kain - Sjovt, men ikke så praktisk.
Judas - Ditto!
Valdemar - Lidt for brugt for tiden. Lidt som William.
Fatih - Den stående joke på skolen, hvor mange af de tyrkiske drenge hedder Fatih. Men det kommer vores nok ikke til, selvom min mor engang havde en dansk elev der hed Hassan, fordi hans mor syntes det var så flot! Mon ikke Hassan et par gange har oplevet det som mange andre Hassan'er oplever, at blive valgt fra pga. sin etnicitet når folk læser hans navn?
Nu står der fire navne tilbage. Et af dem er kort. Et andet er unikt, men tilsyneladende meget stærkt, for det overlevede en hidsig tavlesvamp i går. To af dem har to stavelser ligesom de tre andre børn. Det er gamle navne, de er danske/nordiske, men lydrette og til at udtale i udlandet.
Et betyder Kriger
Et andet Fredens Fader
Det tredje er der to engelske middelalderkonger der har haft
Det fjerde er Johannes på russisk.
Jeg synes at de alle fire er flotte navne, og tror de vil gavne den lille dreng, men hvad nu hvis scanningerne har vist forkert, og det faktisk er en pige der kommer ud? ÅhÅH!!!
fredag den 6. maj 2011
Put your lights on
Faldt over dette billede i lægens venteværelse, da jeg var til tjek med mellemsteknægten. Han havde ondt i siden og skulle tjekkes for blindtarmsbetændelse, det viste sig at være tættere på pjækketarmen. Men når nu vi sad der, så var jeg jo heldig at falde over lampen til vores nye køkken. Mangler kun 1850,- og at finde ud af hvilken farve/hvilke farver?
Det er de gamle københavnske gadelamper der bliver lakeret om og shinet op af folk med sociale og psykiske problemer. Det er et formål jeg gerne vil støtte, og en lampe jeg gerne vil eje!
Etiketter:
børn,
København,
køkken,
ønskesedlen
Abonner på:
Opslag (Atom)










