Ældsteknægten lavede lige en classic på mig i går. Det vil sige, det var faktisk over et par dage, for gennem den seneste uge, har jeg hver dag spurgt om han havde lektier for. Da svaret hver dag var er langt tænksomt "Øhhh....hmmmm....NEJ!", så tolkede jeg det jo som at drengen først tænkte efter, har jeg mon lektier for?, og dernæst svarede som ærligt var, nej det har jeg ikke.
Tirsdag aften var han pludselig meget fordybet i en powerpointpræsentation (PPP). Der var bare lige det, at det foregik på lillebroderens værelse, på lillebroderens computer, som er stationær, fordi hans egen bærbare havde han glemt hos sin mor. Hvornår er det så til? Imorgen...
Hvorlænge har du haft det for? I noget tid...
Hvor lang tid er noget tid? Øhhh... hmmmm... tre uger?
?=)(/&%€##"#€%&"!!! Indsæt selv hvad du som forældre ville svømme over med af eder og forbandelser....
Hvorfor har du sagt "NEJ!", når jeg har spurgt dig hver dag om du havde lektier for? Fordi jeg havde glemt det...
NIX KAMMERAT!!! Ikke i mit hus! Der skal bedre løgne til, end glemt det. Jeg spørger jo for at få dig til at huske det!
Lang parlamenteren frem og tilbage ender med at drengen fordyber sig i det resten af aftenen.
Næste dag spørger jeg om han så blev færdig? Ja!
Hvordan kommer det så med i skole? Øhmmm jeg låner min lillebrors USB-pind, for min egen har jeg glemt hos mor!
Lillebroderen blander sig: Jeg har også glemt min derhjemme, så den kan du ikke låne...
Send din PPP som en vedhæftet fil til din egen email, så kan du åbne den på skolen i dag, VAMOS!
Ti minutter senere. Fik du sendt den? Ja!
Virkede det? Ja!
9 timer senere ved aftensmaden. Hvordan gik det med at fremlægge i dag? Øhm jeg fremlagde ikke, jeg stak læreren en hvid løgn og sagde at jeg havde glemt det, og har det med i morgen!
Hvorfor? Fordi da jeg åbnede min mail i morges syntes jeg det så underligt ud.
Spurgte jeg ikke om du havde tjekket at det virkede? Jo!
Og... hvad svarede du? Ja!
Her skal du forsøge at forestille dig, hvordan en træt far indebrændt sidder ved middagsbordet og forsøger at undgå at lade den gasblå vrede, der gemmer sig i det indre, slippe ud og fortære hele selvskabet. Vi rundede lige den mulighed at han havde løget og derefter var taget direkte hjem for at lave det til næste dag? Næh, han havde haft fri kl. 11.45 og derefter hjem til 6 timers playstation, fodbold på gaden og en tur i kiosken, han havde planlagt at lave det i aften efter aftensmaden!?!? Der var knægten eddermanme billigt til salg!
Efter maden gik vi op og så på det. Det eneste underlige ved den åbnede fil, var kvaliteten af PPP'en, som var ufattelig simpel og umuligt kunne vise tre ugers arbejde med andet end bussemænd og colakapsler.
Det paradoksale er, at jeg faktisk ikke selv finder lektier særligt vigtige. Han skal ikke lave en god PPP for at vise at han ved alt om Svend Tveskæg, men han skal få lavet sine ting, så hans image i en ny klasse ikke er, at han aldrig får lavet tingene. Irriterende nok, er han lige blevet nationaltestet i både dansk og matematik, og i begge fag ligger han blandt de bedste 10% i landet, i matematik faktisk blandt de bedste 5%! Hvordan den unge lærer noget, unden nogensinde at lave noget, er mig en gåde og en kilde til evig irritation, for jeg kan ikke engang presse ham til at lave tingene fordi det er nødvendigt for hans læring. Men jeg frygter at han stikker for meget udenfor normen, og derfor bliver isoleret. Og hvordan forklarer man så det?
Jeg valgte at tage en lang snak med ham i aftes, hvor vi blandt andet snakkede om det at passe ind i et fællesskab, og det med at vise andre at de kan regne med én. At det man siger passer og at det man aftale at gøre, det gør man. Jeg ved ikke om det fes ind, men jeg håber det...?