Vulken kommer

Jeg står på badeværelset og betragter SHM. Vi har lige været i bad, en ting vi har gjort jævnligt siden vi lærte hinanden at kende i starten af 90'erne. 15 år!
Dengang så vi anerledes ud. Jeg var bleg og splejset og hun var lang og knoklet, med kort hår.
- Egentligt underligt at vi faldt for hinanden/fandt hinanden, for kønne var der sgu ingen af os der var lige i den periode, tænker jeg. Dengang var hun sådan lidt af en drenge-pige, der hørt hård rock, gik i sort; sorte militærstøvler, sorte cowboybukser (kåbojbukser som hendes veninde fra Horsens kalder dem, sådan siger man åbenbart her?), hullede t-shirts og farvede sit korte hår efter humør.
I dag går hun stadig mest i sort, men har fået skiftet garderoben, så nederdele, udringede trøjer og en masse andet tingeltangel jeg ikke kan sætte navne på har vundet indpas. Hendes hår er langt og natrligt, og klæder hende pissegodt. Jeg priser mit held over at være gift med en kvinde der bliver kønnere dag for dag, år for år. Ikke bare at sige/eller tænke det, men at mene det!
Min tankerække bliver afbrudt af hende som kritisk står og flytter rundt på 'krops-kød'. Hun rakker ned, og min opgave er at afvise og benægte det hele.
- Er mine bryster blevet kedelige de sidste par år?
- Nej, Skat, jeg synes du har nogle dejlige bryster. Jeg synes faktisk de er pænere nu, end før du blev gravid første gang. De er ligesom rundere... sidder hvor de skal. Før var de sådan nærmest lidt forvirrede og på vej forskellige steder hen, jeg ve...
- Tak! Så er det godt! Man skulle tro jeg ikke falder for så billig smiger, men det gør jeg!
- Men hvad så med min røv? Den er da blevet underlig nu! Det er ligesom at der er kommet en ekstra røv... Nedenunder den!?!
- Sludder! Din røv er perfekt, meget kønnere end da vi mødte hinanden. Seriøst det er den. Dengang var den nærmest trekantet og knoglet, nu er den lidt rundere og det kan jeg godt lide!
Hun smiler. Stolt. For jeg har ret i det jeg siger, og hun ved det godt. Men testen er alligevel ikke helt overstået.
- Men hvad sker der med maven? Den var flad engang... men prøv at se nu?
Hun spiler maven ud, skubber hofterne frem og gør sig helt krumrygget. En lille topmave kommer til syne.
- Det der er skaberi, sådan går du jo ikke rundt.
- Nej, men jeg har fået sådan en vulk her foran. Jeg kan næsten ikke passe nogle af mine bukser eller nederdele længere det hele strammer.
Nu ved jeg hvor vi er på vej hen. Nyt tøj!
- Vulk? Sludder og vrøvl. Du ser dejlig ud, og en postelastik om buskeknappen, og en løs trøje, så holder dine bukser mange år endnu.
- JAMEN VULKEN KOMMER! brøler hun teatralsk, smider håndklædet og styrter ud af badeværelset ganz genacht og løber rundt i huset
- VULKEN KOMMER, VULKEN KOMMER, VULKEN KOMMER!
Jeg fanger hende, og giver mig
- Okay, vi går en tur op i byen og ser om vi finder noget!
En af drengene råber ned af trappen
- HVAD ER VULKEN FOR NOGET?
- ÅRH SÅDAN EN SLAGS SUPERHELT, råber jeg tilbage.
Sådan en slags nøgen, kvindelig superhelt, der har fået 'lidt' på maven, men som heldigvis ikke lader sig slå ud af det!