tirsdag den 15. september 2009

Øjenskygge

Vi stod i en tæt kø og ventede på at gå ombord på en færge. Vi stod ud for en reklameplakat for et øjenskyggemærke. Motivet var et kvindeansigt med meget kulørte øjne. Lige bag os stod en gruppe unge drenge og piger.

En af drengene: Det ser sgu da underligt ud med de der regnbuefarver hun har på øjnene?

En af pigerne (med hvor-er-du-åndsvag-fatter-du-ingenting-mine-og-tonen-på): Det er da for at man kan se de forskellige muligheder der findes!

Drengen (efter lidt betænkningstid): Hvorfor maler de hende så ikke i panden, der er sgu da bedre plads?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar