Det er blevet forår.
Så er der fodbold igen!
Så er der Onkligske lege igen!
Og så er jeg syg igen!
Den fejlede ikke i år, så selvom jeg lå natten fra torsdag til fredag og svedte som et fjernvarmeværk, var weekenden brolagt med oplevelser der var uundgåelige.
Uundgåelige af flere årsager, dels havde jeg glædet mig, og dels var de købt og forudbetalt, og når kontoen den 12.3 viser 28,75, så er indkøbte fodboldbilletter, togbilletter og indskud til logen ikke en udgift man så bare siger "det var ærgerligt"...
Så på med panodilhatten. En formiddag under dynen og så en tur i febervildelse gennem landet i tog. Med tanke på mit seneste eventyr i tog, føltes det nærmest som at toget var i København, da jeg stod på i Horsens.
Fredag aften foregik på Bedstevens sofa til to tuborg, tre panodiler og Mikkel(Remee) der tudende løb ud af studiet uden at fatte en dyt. I seng 22.30 og læse fem kapitler i en krimi... Åh jo jeg var klar næste morgen 5.40 da Bedstevens afkom ikke kunne holdes nede længere... han havde kun været vågen 8 gange i løbet af natten! Rutineret-Far-mode var på on, så selvom Bedsteven travede gennem stuen med skrigende skinke på armen sov jeg sødt samtlige 5 timer.
Havregrød til Koglen, et par ristede boller til de voksne og vi var klar til pick-up af Onkel Sydfra, som fragtede os til Nordsjælland og sommerhus, hvor øl, pølser, mursten, økser, fridyk, rutsjebaner, løbeture, poker, playstation og mandehørm ventede...
Efter en lang dag/aften/nat måtte jeg sande at jeg skal have nye venner, hvis jeg skal af med vores pokal, det tyske ølkrus! For selv med feber, afkræftet og søvnunderskud kunne de ikke fravriste mig trofæet... Så for fjerde gang i træk tog jeg titlen.
Alt skrammel pakkedes sammen, hvorefter turen søndag formiddag gik tilbage til Hovedstaden. Her skulle jeg mødes med CPB senere til en gang regional-derby senere på aftenen, så for at fordrive ventetiden (og opmagasinere smoking og pokal) lagde jeg vejen forbi Teknokraten m. Frue og afkom. Vi travede gennem Hareskoven med helvedeshunden, Pelé, som efterhånden vejer 40 kg...
Her fik vi vendt den aktuelle verdenssituation, herunder den økonomiske, så da jeg stod ved bussen stak brormand mig et klippekort med 4 klip og 'en hund' til øl i Parken...
På hovedbanen ventede jeg på CPB i en lille time, mens S-togs dybet gang på gang udgød blå-gult fråde i form af 'turister' fra vestegnen. De var støjende, brovtne og temmeligt provokerende i deres adfærd, og 'den gamle gnavne mand' på ryggraden syntes det var aldeles utilstedeligt, men jeg måtte jo gribe lidt i egen barm, og erkende at for 15 år siden var det jo mig, så jeg affandt mig med situationen og håbede bare de blev sendt slukørede hjem...
Endelig kom hendes tog ind, og efter to døgns adskillelse stod jeg lige og mærkede hvor meget jeg egentlig havde savnet hende. Jeg stod på perronen og spejdede i mængden, men intet sted var hun at se...?
Det viste sig at være en DSB-classic!
Hendes tog var kørt ind på en anden perron, så hun stod 20 meter (og to toge) væk og spejdede efter mig!
Da vi endelig mødtes var det DSB-logistikken dog glemt, for smuk så hun ud, da jeg ventede for enden af rulletrappen, og sammen spadserede vi gennem Københavns forårssolsramte gader mod Østerbro og Parken.
I Parken gik det som det skulle, spillet var intenst, lidt rodet, og FCK fik sat tingene på plads. På Nedre C fik vi et vaskeægte TV Danmarksshow gratis da en af de ældre, unge mødre havde sine to sønner og deres moster med til bold. Det var et studie når teenagedrengene gik afmok og råbte:
Hader, Hader...
Og kranerne stemte i med cecil-røst
Hader BIF!
Eller når moster sprit-stiv vendte sig mod fantribunen og skreg med skinger stemme:
FC SKÅL FC SKÅL FC SKÅL!!!
Og skuffet skældte ud på de omkringstående fordi de ikke lod sig rive med...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar