Okay, jeg ved jeg har været fraværende fra blogland. Undskyld! Jeg har altså bare haft travlt. Og når både min computer og mit digitalkamera er stået af, så er det svært at finde ork til at få blogget... Nu 'humper' jeg afsted på SHM's bærbare, med min telefon som kamera, så må vi se om det kan lykkes?
Nå, men hvad har jeg så haft travlt med? Arbejde og fornøjelse. Mit arbejde er fedt! Det er som om jeg bare passer ind på stedet og i de opgaver jeg tildeles.
Fornøjelse? Fodbold først og fremmest. På tre niveauer. Det professionelle, det personlige og Soccer-dad-niveauet.
Sidste weekend var vi et smut i København. Dels for at hente et vindu
e, dels for at se FCK-FC Nordsjælland i Parken (mit gamle revir). Begge drenge har været med, ligesom SHM har en fortid som FCK-tifosi. Men for Kridt-Iglen var det nyt. Solen skinnede, pop-cornene var varme, ungerne fik flag, kasket og halstørklæde og vi fik en fadbamse, FCK vandt 3-1 og 800,- senere kunne vi glade spise en Shawarma til en 20'er og køre hjem til Jylland. Fan-fucking-tastick.
e, dels for at se FCK-FC Nordsjælland i Parken (mit gamle revir). Begge drenge har været med, ligesom SHM har en fortid som FCK-tifosi. Men for Kridt-Iglen var det nyt. Solen skinnede, pop-cornene var varme, ungerne fik flag, kasket og halstørklæde og vi fik en fadbamse, FCK vandt 3-1 og 800,- senere kunne vi glade spise en Shawarma til en 20'er og køre hjem til Jylland. Fan-fucking-tastick.Jeg er selv begyndt at spille, og FUCK hvor er det hårdt! Jeg har spillet tre kampe (sammenlagt 3 halvlege cirka) nu og været til træning fem gange. Totalt gasblå i hovedet løber jeg rundt alle andre steder end bolden. Men det bliver langsomt bedre. Træningen i går var faktisk helt ok!
Gnavpot er også begyndt. Og det går bare godt. Drengen har ta
lent, udholdenhed og vilje. I onsdags spillede han kamp for første gang. Sådan. Han er startet i en klub, som hvis man havde kunnet sige det pænt i gamle dage ville være blevet kaldt en arbejderklub. I dag er de fleste der er tilknyttet klubben nok arbejdsløse, men billedet af det nedslidte, skumle klubhus, med kantinedamen, der med permanentet hår, rynket hud og en smøg i kæften langer pommes frites og grillkyllinger over disken i et tempo, der får vægtvogterne i knæ, er intakt. Det er en klub hvor alle tilsyneladende kender hinanden, og og hvor ingen har travlt eller skal andet, end at sidde i plaststolene på cementen og kigge på børnene i alle farver, der spiller bold, mens de drikker den gratis, men ringe kaffe.
lent, udholdenhed og vilje. I onsdags spillede han kamp for første gang. Sådan. Han er startet i en klub, som hvis man havde kunnet sige det pænt i gamle dage ville være blevet kaldt en arbejderklub. I dag er de fleste der er tilknyttet klubben nok arbejdsløse, men billedet af det nedslidte, skumle klubhus, med kantinedamen, der med permanentet hår, rynket hud og en smøg i kæften langer pommes frites og grillkyllinger over disken i et tempo, der får vægtvogterne i knæ, er intakt. Det er en klub hvor alle tilsyneladende kender hinanden, og og hvor ingen har travlt eller skal andet, end at sidde i plaststolene på cementen og kigge på børnene i alle farver, der spiller bold, mens de drikker den gratis, men ringe kaffe.Man kan sige hvad man vil, men jeg synes faktisk det er hyggeligt! De er socialt bevidste og empatiske på deres egen lidt akavede facon, men Drengen er allerede tryg deroppe, og det er fanme ikke mange steder han bare falder ind!
I onsdags skulle de så spille kamp mod Stensballe. For dem af jer der synes det lyder lamt, kan jeg indvie jer i at Stensballe er den dyre nordkyst i Horsens. Vores whiskeybælte. Hver forælder kom i sin store AUDI-firehjulstrækker-BMW-Mercedes-Volvo med børn der var langhåret på den frisørplejede måde og hed Augustinus Martiniusen eller Christopher Ryes-Smith-Jones something eller noget. De skulle nu spille mod Ronny, Chris og Galakshan. Alle drenge i ca. 9-årsalderen, men med Urundi-urundi-hulla-hulla-bobba-provinsens BNP til forskel i ressource.
Deres forældre var så overambitiøse på deres børs vegne, at de stod på sidelinjen og pacede børnene frem, diskuterede indkastkendelser med dommeren (en 15 årig frivillig) og hån
ede modstanderen. Der stod fanme en mor og grinede hver gang modstanderne lavede fejl. Hun havde stillet sig lige ved siden af målet (Malte-André var nemlig målmand) og så grinede hun højrøstet af dem der forsøgte at score mod hendes søn.
ede modstanderen. Der stod fanme en mor og grinede hver gang modstanderne lavede fejl. Hun havde stillet sig lige ved siden af målet (Malte-André var nemlig målmand) og så grinede hun højrøstet af dem der forsøgte at score mod hendes søn.(Jeg mener godt jeg kan tillade mig at lægge dette paprazzifoto af hende ud, da hun bære dyr solbrille, og delvist er dækket af Antonius von der Walderhof)
Det gik som det skulle. De rige vandt stort, og kunne glædesløst tage hjem vel vidende at de gjorde det forventede. Vores unger derimod jublede som om de vandt VM-finalen, da de scorede deres 4 mål i 10-4 nederlaget. De bakkede hinanden op hele kampen igennem, trøstede målmanden da han fik bolden i hovedet og opførte sig eksemplarisk overfor dommeren. Jeg behøver vist ikke at sige jeg er stolt over at knægten spiller for De Smukke Tabere?
De Smukke Tabere er iøvrigt et lånt tilnavn som FCK fik i slut 90'erne da de aldrig vandt noget. I onsdags tabte de også, men smukt var det ikke. Bundstad AB vandt i går, så nu skal FCK vinde på søndag for at blive danske mestre. ØV PIS LORT!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar