onsdag den 17. juni 2009

Da da da da... der går min klasselærer!

Det sker sjældent at jeg løber tør for ting at sige. Nærmest aldrig i undervisningen, der er jeg virkelig på hjemmebane og føler en selvsikkerhed jeg priser mig lykkelig over hele tiden. Det falder mig let, og samtidig har jeg indset nødvendigheden af at indrømme fejl og mangler, eller stikke en undskyldning hvis det er på sin plads. Med andre ord; I kick ass!

Derfor noterede jeg mig også med overraskelse at jeg i dag blev sat grundigt til vægs af en 10-årig.

Vi var igang med en dansk-time, og klassen læser højt af Leif Esper Andersens Heksefeber. Vi var nået til et kritisk punkt (af utroligt mange), hvor de to personer har en diskussion om sammenhænge. Den ene tror det tordner fordi den anden har skåret en mand i fingeren. Den anden mener at det ville tordne uanset hvad mennesker gør.

Jeg stiller spørgsmålet i klassen: Er de to ting afhængige af hinanden?

Larmende tavshed (hvilket jo ikke var meningen)

(Mig) Alle der tror at det tordner, hvis man skærer i en syg finger rækker hånden op!
(Heldigvis var der ingen i klassen der troede det)

(Mig) Godt så: Alle der tror det ikke har noget med hinanden at gøre rækker hånden op!
(Alle rækker hånden op, en enkelt af pigerne dog lidt tøvende)

(Mig) XX, hvorfor rækker du hånden op?
(XX) ...æh...? Hvad?
(Mig) Hørte du hvorfor man skulle række hånden op?
(XX - smiler genert) Næh...
(Mig - halvt for sjovt halvt alvorligt) Jamen du er i skole nu, hvad tænker du dog på?
(XX - uden at nå at tænke sig om) På dig!

Og så havde jeg sgu lige lidt svært ved at komme videre derfra... Hmmm? Hvordan kommer vi lige tilbage i middelalderen til overtro, heksejagt og naturfænomener, uden at gøre for stort et nummer ud af det... De andre grinede lidt, hun smilede, og Overblikket tabte tråden...
Nå, vi fik samlet historien op, kom videre og ingen kom for alvor i klemme, men jeg måtte sgu lige omstille mig fra at have indskoling og 3.klasse til at skulle have mellemtrin og 4.klasse efter ferien.

6 kommentarer:

  1. Måske spekulerede hun bare over om du har mere end ét sæt tøj?

    SvarSlet
  2. Eller på, hvorfor du var blevet skolelærer? ;-)

    SvarSlet
  3. @Trine - Jeg kommer sgu i jakkesæt sidste skoledag, og hvis nogen spørger hvorfor, siger jeg bare at jeg kom for sent ud af døren så det er mit nattøj!

    @Sebastian - ja, maybe, men jeg synes ikke hun virker som om hun begræder at jeg blev lærer? Noget andet er svaret på dit spørgsmål: Jeg blev lærer fordi... nej vent jeg laver sgu en afstemning om det, ser om I gætter det?
    Men hvad med dig? Når man klikker på din profil har du jo flere forskellige blogs, hvis man skal læse lidt om din personlighed, dine tanker og dit liv, hvilken en af dem anbefaler du så (husk at jeg hverken snakker html eller andet mumbojumbo, så gerne en relativt dansk blog;-))

    SvarSlet
  4. Genial idé med jakkesæt ;)

    Det var vel heller ikke, fordi hun behøvede at begræde det. Det kan vel også være, at hun er glad for det; men bare tænkte over det - ok, prøvede lige at redde dig fra en sang-tekst-skæbne ;) (har i øvrigt ALDRIG fattet budskabet eller meningen i den sang - kan nogen forklare?

    Hmm, sadyhr.blogspot er den almindelige; men der er ikke så meget tænkeri ;-) Men hvis du læser den hele, får du da lidt at vide, ellers kan du bare google mig, så er jeg ikke så hemmelig ,)

    SvarSlet
  5. @Sebastian - "Men hvis du læser den hele..." Følger der en præmie med? Hey, jeg har faktisk også en opvaskemaskine at fylde;-D

    Vi kan lave en challenge: Vi læser hele den andens blog (du må kun vælge en) og så laver vi en quiz om indholdet... vinderen får... et års gratis abbonnement hos den anden... Nah, solen skinner udenfor og opvasken skal snart hænges til tørre (thats rigth, hvis hun må blande må jeg også, så nu ryger det hele bare i vaskemaskinene i stedet!).

    Måske er jeg alligevel ikke helt ædru endnu?

    yadayadayada. Jeg tjekker din blog snart!

    SvarSlet
  6. Nej ingen præmie; andet end stor respekt for din indsats ,)

    Åh, nej, ingen quiz, tak ,()

    Hvem blander hvad???? Og du kan da ikke hænge konen på tørresnoren, hvis jeg forstod det rigtigt. Hmm, er sikker på, at bestik og porcelæn i vaskemaskinen er en rigtigdårlig idé - eller idéen fejler sådan set ikke noget, resultatet er nok bare noget skidt.

    Sov godt, og bliv frisk igen ;) Forhåbentlig var det en god fest, så?

    Du er velkommen.

    SvarSlet