Kvinder der taler i offentlige forsamlinger skal have deres tænder slået ud med brændende stene!

Således står der i Hammurabis lov fra det gamle Babylonien, og det kom jeg til at tænke på, dengang da jeg fortalte jeg havde fået en ny kæreste. Der var der en læser der var så venlig at gøre mig opmærksom på at den nye dame-abe sikkert også ville irritere mig efter et stykke tid. Jeg behøver vist egentlig ikke at forklare, at det var en kvinde der skrev kommentaren, men faktisk forstod jeg det ikke dengang. Mente hun at alle kvinder er irriterende, og så kan den ene vel være lige så god som den anden, eller hva?

Men jeg er så småt begyndt at se hvad denne læserinde måske sådan lidt klodset antydede? For der er dukket nogle mønstre op jeg ikke rigtig ved hvordan man bryder. Meget af det bygger på antagelser og iagtagelser, for en del af det er usagt, men jeg har bemærket nogle småting, hvor vi er lidt ude af takt.

F.eks. har jeg bemærket en vis form for patent på sandheden. Jeg har holdt jul mange forskellige steder, og under mange former, mens hun har holdt jul på samme måde i 30 år. Hendes er "da sådan man gør", mine måder eller idéer til hvad man kunne gøre "er underlige". Jeg vil ikke udlevere hvem af os der f.eks. er vokset op med at man udveksler gaverne indpakkede og åbner dem d. 24. og hvem af os der synes man skal åbne når man er face to face giver og modtager. En af os har prøvet at jul inkluderede at alle sad og trillede marcipankonfekt sammen. Den anden er vokset op med at man har det lavet når gæsterne kommer.

Hvad er rod? Mit rod er rod og uoverskueligt, og bunder i at jeg er lidt sjusket, utjekket og doven, fordi jeg er uinteresseret i at lægge ting på plads. Det kan enten være skrællerne fra et løg som engang i mellem ligger på køkkenbordet efter at jeg har lavet mad. Hendes rod er i proces! Om det er strømkabler til hendes computer, Hans-og-Grethe-sporet af kaffekopper, eller elevopgaver og nu garnrester fra hækling, så er det fordi hun er igang.

Søvnmønstre. Jeg er morgenmenneske. Jeg vågner altid ved 6-tiden, og hvis jeg har fri, vil jeg gerne op og have noget ud af dagen (jeg elsker også de timer der er før børnene står op). En anden af os vil gerne sove længe. Det kunne nok gå, men når vi kommer til middagsluren, som jeg er fortaler for, så rejser der sig en kættersk stemning, fordi jeg foreslår at sove? Midt på dagen?!?

Fodbold i TV? Den krævede også en vis bearbejdelse, men ikke helt så meget som Tour de France, som hun godtnok ingen som helst grund så til at følge med i. Lad mig sige at vi ser forskelligt på vinterpausen der nu betyder to en halv måned uden bold i flimmeren. Ok, her må jeg være fair; hun hepper på FCK, og når de scorer, så kan man høre fra hendes tilflugtsted, om det så er bag computerskærmen eller fra kontoret "VI ER MESTRENE LÅLÅLÅ DAME N'DOYE" Det er sgu da sødt!

Det er ikke fordi vi skal tilbage til tilstandde som i det gamle Assyrien, hvor mænd kunne trække håret af deres kvinder, piske dem til blods og rive deres ører af uden straf. Ej heller er jeg fortaler for 50 stokkeslag og at overhælde genstridige kvinder med skoldhed beg, og skære ørerne af deres veninder, hvis de hjælper dem. men måske kunne jeg frede nogle 'øer' i mandehavet, så værktøj der flyder er kært, fodbold i fjernsyn har førsteprioritet og middagsluren er en del af dagsprogrammet indtil man beslutter at springe den over?

Når det så er sagt, så må jeg også komme med en digital røffel til min meget lidt opbakkende læserinde fra dengang; kvinder er ikke ens. De er ikke lige irriterende, og jeg har været heldig, at finde en, hvor der er så få småting der er ude af takt, at langt de fleste klares med humor, som når CPB f.eks. kan proklamere: "Nu kører vi nervekrig på opvaskemaskinen". Det betyder: "Det er din tur til at fylde den, sådan som jeg ser det"... Nogle gange er det bare midt i middagsluren at hun får det sagt, og så sover bjørnen, så krigen bliver aldrig til noget!