Loooorte-par-forhold

Looooorte-par-forhold! Luuuuudvig han er træt af kvinder...Åhåhåh Lorte-par-forhold! Sådan forvanskede en bekendt engang Magtens Korridorers megahit, så ludbehandlede træ-persienner blev til en linje om Ludvig. Og det er da egentlig ganske sigende. At meningen ikke kun afhænger af den der taler, men i lige så høj grad af ørerne der hører. Med andre ord, det er afsender og modtager udgør et dialektisk forhold.

Det er netop den pointe, at der er mindst to sider af samme sag, som er hovedlinjen i et projekt, som jeg kaster mig over, når sneen ligger meterhøjt, eller når banken siger stop for byggeri. Så skriver jeg på en saga om min skilsmisse, som forhåbentlig en dag bliver til en bog. Jeg skriver den sammen med hende jeg blev skilt fra, fordi fortællingen skal have troværdighed, og fremstille begge sider af forløbet. For at undgå at det ender i mudderkastning, men for at finde de centrale omdrejningspunkter, som gjorde at vi kunne lykkes med at skilles, men stadig ses, stadig være forældre for vores børn, og stadig bevare relationer fælles.

For mig er det vigtigt at fortællingen ikke bliver rosenrød, for så mister den troværdigheden, derfor vil der være passager, som er så tåkrummende pinlige, så smertefulde at mindes (sikkert også at læse?), så uoverkommelige at forestille sig glemt, at man som betragter ikke kun ser 'the sunny side', men også for en forståelse for at tolerance, tilgivelse, hårdt arbejde og vilje er ingredienser der skal til, når et hjem skal splittes op, nogle børn skal videre og livet skal etableres forfra. Hver for sig.

Omvendt betyder nye begyndelser også masser af sjov, frihed og mulighed. Det er en vigtig ting at husk. Selvom man sidder i det dybeste hul, i den tungeste mudder, at man får en mulighed for at gøre tingene på sin egen måde. Det er både rart, skræmmende og morsomt. For hvad er det egentlig man vil, når man bryder ud af et langt parforhold?

Alt det og meget mere, det skriver vi på...