En gammel leg... En vammel steg

De sorte rims tider er genindført. Ovre hos Julie, læste jeg, i en helt anden forbindelse, om pladsanvisning i institutioner og det bøvl det medfører. En kommentator svarede "Så virker vinkekatten jo". En så underlig sætning, at den rykkede noget i mig, som alt for længe har slumret, nemlig Mandrilaftalen og Malk de Koijns standarddisciplin - De Sorte Rim.

Kort fortalt er det en leg, hvor det første underlige der bliver sagt/skrevet bliver tvisted totalt, dog med bevarelse af så mange forlyde, vokaler og endelser man kan.

Så virker vinkekatten jo

blev til

Nå knirker skinkeskatten ko? (måske en lummer pick-up line, men det må andre prøve af...)

Det behøver ikke altid give mening... Men det er som regel sjovest når det på en eller anden underlig måde alligevel gør. SHM, Klippen, Guitar-Bohemen og SSS er rimelig hårde til det, og vi plejer at komme langt ud... En slags dansk parallel til Haiku-digte, måske? Ja lad os bare tage den sidste linje:

"En slags dansk parallel til Haiku-digte, måske?"

Hvad kan den blive til?