fredag den 9. januar 2009

Læsevenlighed?


Jeg funderer lidt over hvad min blog mangler, siden kommentarerne ikke bare vælter ind? Jeg startede jo det her som en form for gratis net-terapi, et middel til afladning over tilværelsens uliderlige sværhed. Så derfor blev jeg jo straks begejstret da den første kommentar dukkede op: Nogen har hørt mit råb om hjælp?
Jeg er ikke alene i det store tomme cyberspace...

Arj Okay! Men jeg kan jo se at der er 6 der har stemt på julegavehittet, så udover mig selv og SHM er der jo mindst 4 der læser med omend flygtigt. Medmindre SHM af ren og skær ynk logger på på sit arbejde og stemmer anonymt fra 4 computere?

Men jeg har fået en idé til at gøre bloggen mere appetitelig... Billeder. Det er da det der mangler! Det vil jeg rette op på de næste par dage. Lover ikke at det bliver kønt, men der bliver billeder.

Hvis du har andre forslag, mens min blog-side er under konstruktion. så er du jo velkommen til at lægge en kommentar:-)

5 kommentarer:

  1. Hullubulu - kan du finde kommentarerne?

    SvarSlet
  2. Overblik,

    Der er ikke noget som helst galt med din blog! Jeg nyder at læse den, som den er.

    Er det så vigtigt, om der bliver kommenteret på den eller ej? Jeg kan godt lide at følge med i dine skriverier, men jeg følger ca. 60 blogs, og jeg får meget sjældent kommenteret på nogen af dem. Det betyder ikke, at jeg ikke værdsætter dem!

    Folk blogger nok af mange forskellige årsager. Jeg får heller ingen kommentarer på min blog, for jeg tror ikke rigtigt, nogen læser den! :-) For mig er det også helt OK, for jeg skriver stort set kun for øvelsens skyld. Jeg skifter tit emner og skrivestil (og endda sprog), men kun for at prøve mine egne evner af.

    Hvis det er vigtigt for dig at få feedback, så er det selvfølgelig lige så OK...bare vær opmærksom på, at vi er nogle, der nyder at følge bloggen i stilhed. Det er spændende at følge dit skriveprojekt, så jeg synes egentlig ikke, du behøver spekulere så meget i læsevenlighed.

    kh Jacob

    SvarSlet
  3. Billeder er en god ide. Men noget andet der også virker er det, du også har gang i nu - selv at lægge en milliard kommentarer på andres blogs. Så kommer vi også over og kigger til dig! Hej hej!

    SvarSlet
  4. @Jacob - Kommentarer er vigtige for mig... Nok mest for at stive mit usikre forfatter-ego af! Fik endnu et afslag fra Gyldendal i dag. Det er manuskript nummer 4 og afslag nummer ca. 50. Så at nogen gider læse noget af det jeg skriver betyder noget... Enige eller ej!

    @Julie - Yes yes. Forbered dig på at komme under lup:-)

    SvarSlet