(Kridt-Iglen - lagt i seng uden dog at gøre den mindste antydning af at gå til ro, råbende oppe fra værelset) FAAAR, må jeg lige hente mit barn (dukken)?
(Faren - tålmodigt sukkende) Ja, men så skal du også lægge dig til at sove.
(KI - lidt senere, på vej ned ad trappen IGEN) Far, jeg skal også lige finde puttebamsen.
(Faren - lidt mindre tålmdig og lidt mere sukkende) Ja men SÅ skal du også sove...
(KI - overbærende) Ja ja Far, det er da klart!
Senere...
(KI - jamrende højt og klagende) UUUUUUHHH, UUUUUUUUUUUUUHHH?!? (Hører nogen mig overhovedet)
(Faren - temmelig træt nu) Hvorfor hyler du?
(KI) Mit hjerte er ødelagt
(Faren) ???
(KI) Se selv...
Heldigvis var det kun et perkerpladehjert... undskyld PERLEpladehjerte jeg mente PERLEpladehjerte...
(Faren - selvsikker) Det kan jeg godt lave i morgen
(KI - lettet) Tak Far, nu kan jeg sove godt
Den slags små reperationer af perkerplader... undskyld der er vist gået betjent i den... perleplader hører til i småtingsafdelingen. Professor Teflons hjerte derimod, det tager længere tid. SUK. Men i morgen har jeg en aftale med hans lærer om et 'krisemøde' så vi kan få ham ind i gruppen igen. Gode råd modtages gerne.
Sikken sød historie. Den kunne ord til andet også have udspillet sig her i huset. Det er utroligt hvor mange ting de liiiiige skal nå inden de kan sove.
SvarSletKnuste hjerter er langt mere alvorlige, man kunne ønske sig at de var lige til at stryge, men det går vist kun med perler.
Jah, kan sagtens vente 30 år endnu til hun bliver 15 :-D
SvarSlet