Fint: SHM og jeg krøb under dynen og før støvet havde lagt sig var vi begge drømmeland. Ind i mellem blev jeg kaldt tilbage af Kridt-Iglen der kom og forstyrrede (pokkers at ligge yderst)
(KI) - Far, må jeg godt tage noget papir?
(Faren - meget træt) - mmmm
Lidt senere:
(KI) - Far må jeg godt tage nogle tusser?
(Faren - trættere) - ja, men bare det er stille...
(KI) - Okay
Lidt senere:
(KI) - Far må jeg gerne tage en saks?
(Faren - sovende) - Ja, men du må kun klippe i papir (hvem siger at mænd ikke kan multitaske?)
(KI - overbærende) - Ja ja far, det er da klart.
Den kvikke læser er måske ved at regne ud hvor det her bærer hen: Man tager 2 fraværende forældre, en 3-årig, røde tusser og en saks.
(KI - forsigtigt) - Far...?
(Faren - i drømmeland) -...
(KI - hviskende) - Faaaar?
(Faren mumlende) - mmmm...
(KI - stolt, hviskende) - Jeg har klippet min tot, men det er en overraskelse til mor!
(Faren lysvågen) - Hvad har du?
(KI - med røde pletter i hele fjæset og på hænderne) - Shhh Far, du vækker mor!
Med til historien hører at vi i forgårs blev kontaktet af en af forældrene i børnehaven, som gerne ville lave en fotosession med børnetøj og vores lille engel (Det ligner hun faktisk!). Der var ingen penge i det, men tøjet var gratis, man fik gode billeder og et gavekort til mere tøj. Klart vi er på, for tøjet er fedt, øko og fairtrade Max H og kan du være her...

(Faren - frisk som en havørn) - SHM... Bliv du bare liggende, jeg kører lige ud og handler og vasker bilen...
(Hende - langt væk) - Du er da bare en skat!
Ja, blandt andet...
Jeg tror du bliver nødt til at skrive lidt flere indlæg...
SvarSletI din menubar ser det stadig ud som om du drømmer om herpes!?