mandag den 26. januar 2009

Vegetar - for eller imod? Kan mad skabe fred?


Jeg har nu lavet vegetarmad to gange indenfor de sidste tre dage. Familien er delt i to. SHM synes pludselig at "kød er stærkt overvurderet". Klumperne holder sammen, de synes det er noget pjat.

Selv er jeg splittet. Jeg synes jo det smager meget godt, men... For der er et men... Jeg bliver ikke rigtig mæt, og jeg har altid påstået at folk der kun spiser salat bliver gennemsigtige. Måske er det fordi de vegetarer jeg kender er lidt kedelige, i hvertfald på overfladen? Men det passer jo heller ikke, dels er nogle af de mest underlige/sjove/skøre mennesker jeg kender vegetarer, og dels kender jeg sgu også en del tørre kødædere!

Tungen på vægtskålen er nok: Hvis jeg synes det er fantastisk, hvorfor er det så så sjældent vi gør det?
Er grøntsager sexede nok?

Idag havde jeg Professor Teflon til at hjælpe i køkkenet. Noget jeg gør alt for sjældent. Han har sgu brug for at blive strøget lidt med hårene for tiden. Hans tredje skoleskift er ikke gået som håbet. Nu er han igen isoleret og et mobbeoffer. Han reagerer med voldsomme raseriudbrud, og bliver dybt ulykkelig bagefter. Det gør ondt på en far! Jeg gjorde, hvad jeg håber alle vil gøre. Jeg ringede til læreren. Jeg ved godt at stikkervirksomhed ikke vil gavne ham, men come on: Knægten er 11. Han kan sgu ikke gå med det her alene...

Selvfølgelig gør mad det ikke alene, men drengen har sgu brug for at blive set, værdsat og lyttet til. Han var stolt og glad bagefter, og syntes at maden smagte "fantastisk, men jeg spiser ikke så meget" I virkeligheden kunne han nok bedst lide at lave det, og ikke at spise det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar