Jeg er godt nok på job, men derudover er der afslapning på programmet, og ikke engang en 12 timers dag i går med møder und alles, kan fjerne feriefornemmelsen, når man vågner dagen efter af sig selv.
Normalt starter dagen 5.42, men nu kan jeg trække den til 6.45. Det er altså en forskel. Samtidig er jeg på mere end en måde et andet sted. Min ferie består også i at besøge CPB mest muligt hos hende. Det kan jeg jo af gode grunde ikke når jeg har børnene...
Derudover er jeg gået i gang med et net-projekt, som hænger sammen med mine malerier, og forslaget om at bortsælge noget af det... Mon ikke der kommer en update på det projekt, når det er mere sødygtigt?
Tanken opstod forleden, da jeg fik en opfordring/en annerkendende kommentar om at jeg burde sælge det. Og ja, som krisen kradser netop nu i det lille hjem, så er alt jo proncipielt til salg. Jeg kender andre der har haft web-salg, og glæden forsvinder når bestillingsarbejdet overtager, så det vil fortsat være et egoprojekt. Jeg maler for min egen skyld, men hvis nogen gider købe, jamen så fint med mig...
Jeg har set nogle forskellige buisness-damer teoretisere om selvstændig virksomhed, og de snakker meget målgruppe, strategier osv...
Lidt firkantet sagt kan man så sige at min idé er unik kunst til de mænd der aldrig ved hvad de ønsker sig.
Men dem der skal købe det er de kvinder der tænker: Jeg vil gerne have noget farve på væggene, og et kryds i kærestebogen samtidig!
Vrøvler jeg? Måske, men konceptet er gaven til manden der har alt... Hvem køber den? Kvinden der er gift/kærteste med ham!
CPB? Camping-Pingvinen Bella??? ;-)
SvarSlet...og godt ini´tiv, forøvrigt; det med at bortsælge malerierne. Held og lykke med det :-)
Jeg holder et vågent øje med din "net-butik" (og det skulle jo være muligt, nu vi stort set aldrig sover hjemme hos os) - for der er altså gode sager mellem dine penselstrøg.
SvarSletKh Ulla
@Kirsten og Ulla (og alle der ellers interesserer sig) - nu er der i min blogroll et link til siden...
SvarSlet