Ugen der gik!

Jeg har været ved at gå til over ikke at blogge i den forløbne uge!

Ja ja, jeg ved godt der kom et enkelt indlæg, men alligevel... Jeg har nemlig haft masser på hjerte. For nu at starte et sted, så gik ugen jo allerede igang, da jeg afleverede unger i fredags.

Herefter tog begivenhederne fart, og jeg vil undlade de mavesure ytringer der har præget min blog fra tid til anden, for denne uge har bare været super.

Allerede fredag skulle vi, CPB og jeg til København, for bedstevennens kæreste fejrede 30-års om lørdagen. Det gav lige en anledning til at svinge omkring Teknokraten. Og han var tørstig skal jeg hilse og sige. Hans kone går rundt og er gravid op' i nordsjælland et sted, så det er ikke meget han vifter med ørerne for tiden. Tilgengæld bliver han slæbt rundt i lokalområdet dagligt, for møgkøteren, Pelé med tilnavnet Pølse (?) er med sine 35 kilo for stor til at fruen kan tumle den uden at gå i fødsel! Deres vurdering er at den stadig mangler 15 kilo.

Nå, men Teknokraten truede os med møgbeskidte bøffer, snigløb os med kolde øl ad libitum og plejede forkølelser og forkælelser med Blå Gajol og Små Grå.

Puha, vi spillede Canasta med dem indtil den vordende moder måtte trække stikket, og så vidt jeg erindrer vandt CPB og jeg, men herefter er aftenen en anelse tåget. Der var vist noget med whiskey i kaffen, et styrt i gangen (ikke mig selv) og en der FALDT i søvn (vistnok mig selv?).

Lørdag vågnede jeg med kæmpe tømmermænd, vækket af Pelé, som med dejlig hundeånde og stor våd tunge hurtigt fik mig i lodret position. Jeg havde vist sovet lidt uroligt, for min galanthed måtte være drattet af mig. I hvertfald havde jeg både dyne og madras, mens stakkels CPB var blevet væltet på gulvet. UPS!

Tømmermændene var ikke den slags der giver dårligt humør eller hovedpine, men bare kanonfuld stadigvæk. Heldigvis for mig, var det ikke en soloexperience. CPB og Teknokraten var lige så ramte. Alle planer om udflugter osv. blev aflyst, dog skulle vi jo cleare hjernen til endnu en fest lørdag aften... Dyb indånding.

En tur i Hareskoven virkede som den bedste medicin, så CPB og jeg tilbød at lufte Hel-hesten. Pelé trak os gennem sneen i en times tid, og selvom det var frysende koldt, og blæste, var vi stadig sejlende berusede da kl. var 17. Alligevel klædte vi om og begav os til fest ved 20-tiden. Bedstevennen havde sat samtlige kulørte lamper op, tunet minidiskoteket og lejet en røgmaskine (!). Bedsteven 2 dukkede også op med kæreste, og han gav den som dansetrold, plukkede æbler, lavede indkøbsvognen alt det andet hejs han kan! Stor moro for selskabet, og Bedsteven og jeg måtte lige bære ham rundt i guldstol før jeg fik taxaen hidkaldt. Men vi er vist ved at blive gamle? Dels var Bedsteven 2 stadig påklædt da jeg trak CPB med hjemad, dels var jeg ved at trille ud af droschen, da taxameteret satte igang! Det er ikke tit jeg kører i hyrevogn, og nu ved jeg hvorfor! 300 spin fra Gladsaxe stadion til Ring 4, eller hvad der svarer til et stenkast og en hård sædafgang i medvind!

Men ikke engang det kunne stække mit humør, for på trods af min sørgelige økonomi, kunne jeg ikke lade være med at glæde mig over at vise CPB frem. Min bror, min svigerinde, mine venner, ja endda Pelé tog godt imod hende.

Søndag var vi begge bemærkelsesværdigt friske, dog ikke friske (eller fulde nok) til at hoppe på en tur i skoven med Midgårdsormen! Vi vendte i stedet næsen mod Jylland, og så startede ferien ellers...

Eller dvs. næsten. Jeg har jo stadig et arbejde at passe, men ugerne uden børn føles som fritid, og denne gang var feriefornemmelsen forstærket af min hang til udfordring. CPB har mere end en gang antydet overfor mig, at hun ville ønske jeg kunne prøve hvordan det er at være hende. Altså ikke gå i dametøj, sidde ned og tisse, have langt mørkt hår og alt det der, men mere at vi altid er hos mig, og at hun er gæsten. Jeg havde aldrig set på det sådan, for jeg ville jo gerne have hende til at føle sig hjemme, men da ordet "gæst" kom op og vende, forstod jeg det endelig.

Nu er der ikke noget som en udfordring der virkelig kan få mig op af stolen, så jeg var frisk og slog til: "Næste uge bor jeg da hos dig!". Kækt inviterede jeg mig selv og ligeså kækt tog hun imod min 'invitation'.

Og man o man! Jeg må sige at jeg sjældent har følt mig forkælet i en sådan grad. Faktisk er det ikke rigtigt. Når jeg tænker efter, er jeg ALDRIG blevet forkælet i en sådan grad. Jeg har sovet længe, sovet til middag, har fået set sport (godt nok kun håndbold, men det kan jeg ikke klandre hende for i januar), fået bragt kolde juleøl og Bastognekager (en fin kombi som smager lidt henad pandekager) og ikke mindst fået serveret mad hun havde tilberedt. Og ikke bare mad, men mad jeg ikke kunne sætte en finger på. Det skulle da lige være de 4 cm tykke (!)bøffer som måske var liiige store nok, men til gengæld var de saftige og perfekt stegte!

At hver eneste skønne feriedag afsluttes med at putte sig til en varm kvindekrop er lige noget for en frossenpind som mig.

Regningen, spørger du måske? Men dette pensionat er desværre/heldigvis ikke bare eksklusivt, det er også gratis! Så når man ind i mellem tvivler på synkroniteten, så skal man bare formulere sine ønsker, så sker det... Mener jeg skrev noget om at lave kylling i karry i store mængder så jeg var sikker på at få kød i 2010, og allerede ugen efter fik jeg faktisk næsten lidt for meget!

Blablablabla... nu tror jeg hellere jeg må stoppe inden vrøvlet bliver for navlebeskuende, hovedsagen er at jeg er glad!

God Weekend til Blogland

PS. Ungerne kom hjem i dag! Flokken er næsten samlet. Imorgen kommer CPB, så er det min tur til at have 'feriebarn'. Her vil hun også blive forkælet, men weekenden vil også byde på hårdt manuelt arbejde, i form af tapetnedskrabning, så mon ikke jeg bør byde hende en håndværkerbajer?

PPS. Jeg turde ikke skrive om alt det her mens det stod på. Dels af frygt for at jinkse noget god karma, dels af frygt for at tyveknægte der scanner nettet for tomme huse kunne lure sig frem til mit tomme casa, og derefter tiltvinge sig adgang. Det ville kun give unødigt besvær, da jeg pt. intet ejer af værdi. Skulle de derimod løbe med marsvinene og en del af gælden skal de være velkomne...

PPPS. Billedet er gaven til fødselarinden. Det hedder viceværten og forestiller Bedstevennen, fordi han bijobber som vicevært og ofte ikke er hjemme. Nu kan hun altid se ham!