Et alias skriver du? Jah, jeg kan jo ikke sige at tanken ikke også har strejfet mig, men jeg har haft lidt svært ved at finde et passende/beslutte mig.
Vi har lige været på 'vinterfestival', fire døgn i kulde, med bål, minusgrader, sne og manglende vand. Det tog hun med oprejst pande og godt humør. Hun var en gennemført Good Sport. At hun modstod kulden og ukueligt trodsede modgang, passer meget godt til hendes alias i vennekredsen, Pingvinen... Det lejragtige, krydret med en planlagt 1300 km togtur til Sverige i uge 7 og en drøm om interrail til sommer, har givet mig inspiration til... Camping-Pingvinen.
At hun er smuk og inspirerende har fået mig til at kalde hende Bella på både min mail og telefon, så Bella kunne selvfølgelig også være et passende alias. Da Bella betyder smuk på italiensk forener det jo også to ting jeg sætter højt, hende og Italien. Som skribent må man også sige at Bella med fem bogstaver er et glimrende alias, da det er hurtigt at skrive.
Af alternativer kan nævnes Frøkenen eller Lærerinden, med henvisning til at vi deler profession. Jeg mener det kunne være meget passende da hun samtidig er meget glad for, tilfreds og stolt i sit hverv. Hun er også en dygtig lærer, men hvem vil egentlig gerne reduceres til sin jobfunktion?
Mine dejlige, imødekommende børn har kaldt hende ny-mor, halv-mor og bonus-mor fra jeg fortalte dem om hende og lige siden. De omtaler også sig selv som hendes halv-børn. Jeg har intet gjort for at hype dette alias, da det både kunne virke intimiderende på hende og deres rigtige mor, men omvendt har jeg altså også ladet en hvis form for autonomi råde; hvis de synes hun må være halv-mor, så bliver det ikke mig der fortæller dem de ikke må sige sådan!
Jeg er bare stolt af deres rummelighed! Men halv-mor, bonus-mor eller ny-mor? Lyder næsten Bill Gates-agtigt ala Mor2.0...
Men, Kære AB, jeg vil tage temperaturen i Blogland, på trods af snestorm og ustadigt vejr udenfor... Hvad synes I?
Tak for det direkte indlæg! Sørme rart at blive hørt :-)
SvarSletJeg har hermed afgivet min stemme, og lægger ikke skjul på, at jeg klart er for Bella!
Lærerinden minder mig for meget om en svensk film, mor-navnene er jeg helt off på, da jeg slet ikke kan forestille mig, at det kunne være relevant endnu, men hey, lad ungerne endelig :-) Det er da herligt! Camping-Pingvinen ville jeg ikke selv bryde mig om, hvis jeg var kvinde og gerne ville føle mig lidt lækker og nyforelsket, og frøkenen....naaarhhh, to old fashion. Bella - lidt klistret, men som du siger, Italiensk sødme, godt nok også en dejlig kompliment og fyldt med kærlighed. Så tjaaa...
Har du spurgt hende ad hvad hun mon kunne leve med at hedde? :)
SvarSletHvad med CPB - Camping Pingvinen Bella? Jeg kan godt lide forkortelserne :o)
SvarSlet@AB - Selvfølgelig bliver du hørt. Du er jo lærer, så man ved jo at du ville blive ved, indtil du trænger igennem;-D
SvarSlet@Synne - Ja, jeg har fortalt hende at jeg ville lægge det ud til afstemning, men hun stemmer selv anonymt...
@Miss Miws - God idé, kan godt være det bliver enden på det!
Ja, sådan er VI lærere, ikke :-)
SvarSletJeg er for øvrigt helt med på Miss Miws' kommentar. Forkortelserne er meget dig og supergode :-)
Nej nej, ikke noget med -mor i. Som mor til to små børn ville jeg ikke kunne bære tanken om, at nogen som helst - rummelighed til trods - skulle opnå sådan en betegnelse... Det er ganske rummeligt at kunne give plads til en ny kæreste, men ikke på morpunktet!
SvarSletSå jeg stemmer for, at forkortelsen kommer på listen!
Hilsen Line