tirsdag den 12. januar 2010

Her sidder jeg så... II

Ja, så er det mig selv der er nede med næbbet, eller rettere... jeg har creme i hornet, fyld i trynen eller guldkorn i kanonen... Kær sygdom mange navne og alt det jazz!

Men sidder her går jeg igen. I mit bjerg af papir, nu også snotpapir, men med en LEAN-konsulents hvisken i baghovedet... Hvis du bare fjerner mere papir ind du bringer ind, så en dag skal du bare behandle dagens indkomne post for at have et ryddet skrivebord!

Og det er da rigtigt! Logisk set burde enhver åbnet rudekuvert kyles til genbrug, indholdet burde ekspederes, hvad enten det er en regning, en aflæsning, en indberetning eller en check. Ved nærmere eftertanke burde jeg måske bare bo på posthuset?
Men hvorfor er det så at Sagen Henlægges til Sagen Genåbnes? Hvorfor melder jeg ikke bare girokortet til Betalingsservice når jeg står med det i hånden første gang? Hvorfor skal min PBS-udskrifter ud af kuverten, mens jeg stadig har jakke og sko på, for derefter at havne i De Evige Papirbjerge?

Jeg ved det ikke! Det er nu omtrent 20 år siden jeg modtog min første rudekuvert. Et skattekort da jeg skulle til at tjene penge som moviestar (åh jo, den er god nok!... Men I må selv google, jer der er nysgerrige) og fik job i DR. Dengang sagde SKAT, ATP, Feriepenge osv. mig intet.
I bund og grund er det nok uændret, men jeg har måtte tvinge mig selv til at forstå skatteregler, forsikringer, pensionsordninger osv. så mit liv kan hænge sammen, men hvorfor er det at jeg udskyder arkiveringen til sidste øjeblik?
Sten i Sten og Stoffer siger at der er to typer mennesker... Dem der arbejder bedst under pres, og dem der KUN arbejder under pres!
Gæt selv hvilken kategori vi tilhører?

Nå, men drømmen om styr på lortet, er jo ikke ny. Hver gang en forsikringsagent ringer, eller en ekstraregning dukker op, eller børnene skal vaccineres/tandlæges/lave lektier, eller jeg skal tjekke om det virkelig kan passe at jeg skal på arbejde/i amtet/i banken, eller jeg skal sende en kopi af en lønseddel/et skøde/en blankvåbenstilladelse eller kilowattprisen er ændret/vandmåleren skal skiftes eller bare danne mig et overblik over mine feriepenge (hvilket jeg aldrig lærer - på trods af hyppige jobskift), så rammes jeg af tristesse over udsigten fra toppen af Makuleringskandidaturet.

Men jeg har fundet et smuthul: Som en anden Vakse Viggo, bilder jeg mig ind, at der er styr på dale og toppe, at det nok cirka ligger....? Der?
Livsløgnen kan pakkes fint ind i ordene:
Hvis et rodet skrivebord tyder på et rodet hovede - hvad tyder et tomt så på?

God dag

PS. Jeg har forsøgt at digitalisere mest muligt af mit rod nu. DFO 2.0 nu på Mac, med en såkaldt Time Capsule, en trådløs ekstern harddisk der mindst en gang i døgnet skulle sikkerhedskopiere alt mit skrammel... Den skriver bare "Sikkerhedskopieringen kunne ikke gennemføres, da billedet er i brug" eller noget i den stil... Jeg giver en gratis opmåling/optegning til en vægreol til din væg, hvis og såfremtifald der sidder en Mac-kyndig og tænker jeg kan da sætte hans Mac og TC sammen igen...

PPS. Hvis man også kan tilslutte min printer til TC, så jeg slipper for at installere den hver gang jeg skal printe, så ville det være top-nice...

PPPS. I forsøget på at udnytte netglæderne mest muligt fik jeg en såkaldt e-boks, så alle mine fremtidige regninger og udskrifter skulle kunne ses der og ikke blive væk i dyngerne... Mon det kommer til at minde lidt om Grønland, når indlandsisen smelter? Langsom men sikkert forsvinder bjerget...

PPPPS. Og hvis min digitale signatur kan gemmes, så jeg ikke skal bestille en ny hver gang jeg skal bruge den, så er vi bare kørende...

2 kommentarer:

  1. Tjaaaa - jeg kan så ikke hjælpe dig en skid, men jeg vil bare melde mig ind i klubben af personer-der-hader-papirer-og-ikke-ka-få-sin-puter-til-at-sikkerhedskopiere-og-desuden-altid-glemmer-sin-digitale-signatur !
    Bare så du ikke skal føle dig alene der på toppen af makuleringsbjerget.

    KH Maria.

    SvarSlet
  2. Tak Maria, du er en trooper i papirkrigen!

    SvarSlet