En klam fidus

Så så man lige Overblikket mønstre overskuddet. Selvom jeg partout ikke er til sjov og spas på den børneagtige måde (det passer naturligvis ikke, jeg når bare sjældent til det, når det er ulønnet). Men lørdag vågnede jeg med en ubændig trang til at invitere klanen i svømmeren.

Muligvis hang min trang sammen med at Gnavpot havde spurgt om fredagen, og at jeg faktisk godt gad, ligepræcis det, lige præcis nu, men lad det være uopklaret. Børn, kæreste og badebukser blev pakket i bil og snuden vendt mod Forum Horsens og vandrutsjebanernes rige.

Begejstringen var stor over at vi ENDELIG skulle i svømmehallen! Så skuffelsen var større da vi kom frem, og vandland var lukket for publikken pga. svømmestævne lørdag... OG søndag!?! WTF!?!

- Vi kunne tage i biografen, far? Forsøgte Professor Teflon sig.

- Stille! Mens jeg tænker! Vi kunne også tage i biografen...?

Som nævnt så gjort, og da det var børnenes tarv der var i højsædet, fik de lov at vælge filmen. Bølle Bob! Bølle Bob?

Sjældent har jeg set så dårlig og utroværdig en film! Det var værre end at se en engelsk film synkroniseret til dansk, der er en del af dealen at 'det er lidt kunstigt', men her var plot, præstation og produkt hånd i hånd noget af det mest elendige jeg endnu har oplevet, og jeg har immervæk oplevet en del dårlige film.

Det slog mig som en film der måtte være taget i noget nær et take, for havde der været en voksen instruktør måtte man formode at alle scener hvor Bølle (?) er kunstig,/overartikuleret ville være blevet skudt om med en lille, lillebitte fingerspids af coaching? I stedet endte man med 1 1/2 time i indebrændtland og Lillebys latterlighed.

Bølle, Basse og LisseMette, det var som at stå under den kolde bruser og rive 500-kronesedler i stykker, og så havde jeg faktisk hellere været 1 1/2 time i svømmeren!

Bare lige for at sætte det i perspektiv, så mener jeg at det er gået voldsomt ned af bakke for dansk børnefilm, hvis man måler standarden i forhold til denne her, både hvad angår historierne, præstationerne og glæden ved som voksen at sætte tid af til børnene. Der er nemlig en masse for begge parter. Se selv...

Søndag blev begge knægte pakket i arbejdstøj og sat til at male orangeriet, så det snart er færdigt. Selvom søndag er helligdag, også når børn maler! Så havde vi nu et par hyggelige timer, hvor jeg helt glemte ærgrelsen over lørdagens fuser, i selskab med troværdige unger!