Ikke for mange af de gule! Så så man lige mig have besøg af forsikrings Bent. Han skulle hjælpe mig med at få kigget på hvorfor der hvert år kommer vand i kælderen når det regner meget?
FB kiggede på mine billeder, kiggede på huset, kiggede på trappen. Han mumlede lidt, målte lidt med en fugtmåler og konkluderede at "...der er intet unaturligt i det"!?! Nu er jeg jo ikke interesseret i om vandet er naturligt eller kunstigt, omend ja da er glad nok for at det nok ikke er synderligt forurenet!
Alligevel er jeg egentlig ikke tilfreds med en konklusion der hedder at det er 'naturligt nok'! For konklusionen betyder, at forsikringsselskabet kan sno sig ud af, at jeg har en våd kælder, selvom jeg er blevet lovet en tør (sælger skrev i tilstandsrapporten, at der aldrig var problemer med vand i kælderen - naboerne siger, at hun havde indendørs poolparty hvert år!).
Jeg spurgte FB hvad der skulle til for at en ejerskifteforsikring så var noget værd for en køber?
FB: "Tjah...? Hvis det er almindelig fugtindtrængning gennem støbeskel (hvor gulv og vægge mødes) eller gennem vægge eller gulv, så er det naturligt nok, og så må du leve med det, eller selv gøre noget..."
DFO: "men...?"
FB: "Hvis der er en revne i muren, hvor vandet kommer ind, så er der en skade, og så må vi dække det!"
DFO: "Hvad så med den løgnagtige slange (jeg kaldte hende vist bare sælger) der har givet værdiløse sælgeroplysninger?"
FB: "Ja, hvis skadens omkostninger kommer over 25.000 kr. så sætter vi vores jurister på at få hende gjort ansvarlig"!
Jeg var frustreret da FB kørte, for hvordan får man sit hus til at revne?
Jeg kiggede i kælderen igen, og kunne se at 'rummet' under trapperepos'et, var spærret af med en plade der bare sad med 6 skruer, og med rystende hænder, som en blanding af byggemand Bob og Indiana Jones. løsnede jeg pladerne ind til årtiers spindelvæv og støv.
Lad der være en stor fugtig revne (hehe)...
Pladen sad, så den dækkede der hvor der er malet gråt. Der var en revne, og modet steg! Men ved nærmere eftersyn kunne jeg se at en glat taksator ville påstå at revnen der var tør, og at vandet bare kom gennem vægge og gulve på naturlig vis...
Se selv. Med lidt god vilje kunne man argumentere for at den nederste del af revnen ser mere våd ud end den øverste, men var det nok?
Med opspilede øjne tog jeg resten af det afdækkede rum i besigtigelse. Og der, under trappetrinnet, var præcis hvad jeg behøvede for at forsikringen kunne holdes fast på deres del af forpligtelsen.
Et stk. stor våd revne! Ja tak! FB så mine billeder pr. mail, og konkluderede at de må hjælpe mig. Trappen skal ned (tømrer), murens revner skal ordnes (murer), evt, skal muren pudses med vandex (murer) og så skal trappen op igen (tømrer)... Jeg skulle dog vide at der er en selvrisiko på 5.000 kr.
Den er jeg så nok nødt til at æde, men en tør kælder fremover er også det værd! Nu håber jeg bare at det bliver mere end 25.000,- og at de sagsøger hendes røv herfra og til månen. Hvis hun bliver dømt til at betale forsikringens andel pga. urigtige oplysninger, så skal jeg vel også have dækket min selvrisiko?
Moralen i historien er: Det kan være at du sælger en ruin, et sløjt gør-det-selv-projekt eller en dødsfælde af en rønne, men lyv aldrig om fejl og mangler. Hvis du sælger med fejl du har oplyst om ved køber hvad de får og dit ansvar ophører, hvis du sælger med løgn er din røv deres when the shit goes down!
Har du nogensinde solgt noget, hvor du du tænkte: Tør blæk, tør! Fordi du vidste at det nok ikke var helt fint i kanten?
Nej! På trods af at jeg har solgt noget gammelt lort, så var det 100 % ærligt.. på samme måde som jeg hundrede procent ærligt indrømmer at der også er vand i kælderen på det hus jeg forsøger at sælge.. sys det er lavt at snyde folk sådan..
SvarSlet@LMP - Jeg har solgt en havetraktor engang der ikke kunne starte. Jeg kunne i hvertfald ikke, og da der kom en tosse og ville give 4000,- for den fik han lov... Han lånte lige en skruetrækker og kortsluttede et eller andet, så startede lortet, og så følte jeg mig tosset! Guddommelig retfærdighed kan man vel kalde det?
SvarSletDet er vist, hvad man kalder held i uheld. :-D
SvarSletJa, jeg har faktisk fuppet engang. Men det er mange år siden, i småtingsafdelingen, og jeg synes stadig, det var fair nok. Og så er den en lang historie.
Jeg boede på et værelse på en værelsesgang med mange mange værelser, som var ejet af et udlejningsfirma. På gangen flyttede der pludselig indenfor kort tid en del ballademagere ind. - Ikke i socialistisk forstand, faktisk tror jeg slet ikke de anede, hvad politik var. Til gengæld havde de forstand på småindbrud, øl, hash og høj musik. Vi var seriøst bange for disse stereotyper, og klagede flere gange til udlejningsfirmaet, men de ville ikke tage os seriøst, vendte bare det døve øre til, og blev ved med at leje ud til den slags mennesker, selvom Århus jo ikke skorter på studerende, der mangler bolig.
Til sidst havde vi fået nok. Vi sammenfattede en klage, og fik de få almindelige mennesker på gangen, samt samtlige beboere i opgangene under, til at skrive under på klagen.
Udlejningsfirmaet viste samme dag ballademagerne klagen, og de kunne så se, hvem der havde skrevet under. Vi fik inden advarsler af firmaet, men kom hjem til smadrede døre, bank og ubehageligheder.
Vi kontaktede politiet, og fik med deres overvågning flyttet vores ting ud af ejendommen, og boede på må og få i et par uger, indtil ejendomsfirmaet havde fundet nogle nye værelser til os.
Jeg endte på et værelse lige ved siden af dueslaget på et tørreloft. Koldt, uhumsk og skide dyrt var det. Køkkenet var af ringere stand end det, jeg kom fra, bad lige så, og i kælderen var der rotter.
Selvsagt ville jeg gerne derfra hurtigst muligt, men firmaet ville ikke hjælpe mig væk, og ville ikke sætte huslejen ned, så den matchede boligen.
Et års tid efter det hele startede, fik jeg en lejlighed, og jeg skulle aflevere værelset i så god stand, at en ny kunne flytte ind.
I kampens hede fik jeg, ved indflytningen ikke udfyldt en mangelseddel, og vidste derfor godt, jeg ikke kunne kræve en skid.
Jeg følte mig rigtig dårlig behandlet af ejendomsfirmaet, så jeg gad ikke ofre ret meget på at istandsætte værelset.
Jeg købte noget billigt maling, og da jeg begyndte at male væggene over, faldt tapetet ned flere steder. Jeg fandt det ikke spor rimeligt, at jeg skulle opsætte nyt, så den fik ikke for lidt med tegnestifter, hvor vi kappede hovederne af, lim og avispapir i et hul, der havde været der, da jeg flyttede ind. Man kunne godt se reparationerne, men jeg orkede virkelig ikke mere.
Da udlejeren kom og skulle syne værelset, var det sen eftermiddag, og mørket var begyndt at falde på. For at Udlejer ikke skulle se alle fejlene, tog vi i sidste øjeblik pæren ud fra lyset i loftet, og vupti var alle fejl skjult.
Værelset blev godkendt, jeg krævede hans underskrift på det, fik mit depositium tilbage, og jeg hørte aldrig fra dem igen.
Men ja, jeg fuppede, det var i småtingsafdelingen, og det var som skrevet en lang historie.
Men jeg holder nu på, at man skal være ærlig ved salg. Det synes jeg er vigtigt, og lidt i en anden boldgade end mit fupnummer. :-)