torsdag den 16. september 2010

Stormskade?

Livet indebærer mange risisci. Nogle af dem kan man sikre sig mod ved brug af flid, sund fornuft og dygtigt håndværk, men selv de flittigste, de klogeste og de dygtigste rammes af uforudsete uheld. Det er jo derfor man tegner forsikringer, aftaler man indgår, hvor man betaler til en fælles pulje der hjælper, hvis uheldet rammer alligevel.

I dag blev jeg ramt af en uforudset hvirvelvind. Mens jeg troede mig sikker, blussede et stormvejr op, som jeg febrilsk forsøgte at sikre mig mod. Skodder blev surret, taget blev tjekket, hunden taget ind og hønsene lagt i seng. Kort sagt; jeg måtte vente på, at det drev over.

Det var kort, men det var voldsomt, og bagefter kunne jeg betragte skaderne og bebrejde mig selv, at jeg ikke var bedre forberedt. Jeg kunne måske have forudset det, jeg kunne måske have undgået det. Men jeg troede, at alt var fredeligt og i skønneste orden, så derfor var alarmberedskabet i 'code green', da stormen ramte.

Der er heldigvis ingen synlige skader. Men masser af stof til eftertanke, og de mentale parader sidder lidt højere end ellers. Nu er jeg spændt på fremtiden. Spændt på at høre om taget ligger solidt nok, om skodderne er ordentligt surret, og om forsikringen dækker i tilfælde af skader?

2 kommentarer:

  1. Har du overvejet at lade være med at sikre dig mod stormen, du kunne jo bare se hvad det skete uden skodder. Det kunne jo være at stormen lagde sig meget hurtig igen og skaderne ikke var så store.

    ._. JowDeet

    SvarSlet
  2. @Claus - Det var temmelig meget også den løsning der duede...

    SvarSlet