mandag den 11. april 2011

We are family

Ældsteknægten stod i haven før. Helt uden for nummer. Han er hos sin mor i denne uge, sammen med sin søster og sin bror, men på vej hjem fra skole ville han da lige lægge vejen forbi, for at se hvordan jeg havde det.

Det er åbenbart der vi er nu? At han er så stor, at han selv vælger hvor han er hvornår. Han ville gerne hente sin cykel i dag, fordi det er godt cykelvejr. Han har jo nøgle, og lige om lidt har han fuldskæg, festivalbilletter, tatoveringer og tømmermænd. Shit, det går hurtigt!

Nå, men alt i alt er det jo hyggeligt nok, at han føler sig hjemme i begge hjem, og selv styrer hvor han er, og hvornår. Det må være udtryk for velgennemført assimilation? Søren Pind ville være stolt af os!

1 kommentar:

  1. var lige ved at skrive på min egen blog (nabobloggen) og kiggede over på din. Synes du skriver godt og nærværende og det er en supergod idé med en bog om skilsmisseoverlevelse skrevet af både dig og exen. Pøjpøj med den!
    mvh Solvej, nabobloggen

    SvarSlet