Ja, jeg ved det godt. Nettet er det dårligste sted at opbevare hemmeligheder, men jeg er simpelthen nødt til at få lidt luft. Jeg har forkælet mig selv. Min far sendte mig et temmeligt stort beløb i fødselsdagsgave, større end jeg nogensinde har drømt om eller udtalt.
Jeg blev både glad og forvirret, for havde han sendt mig f.eks. 300 kroner, så havde jeg ikke haft dårlig samvittighed ved at gå ud og bruge det hele på mig selv. Men han han ringede med beskeden om "Jeg må hellere give dig en stor fødselsdagsgave, så I kan holde rigtig jul".
Pænt af ham, men jeg ved ikke helt om han forstår vores situation. Jeg forklarede ham, at det nok altsammen gik alligevel, så stor var min overraskelse da jeg tjekkede min konto*, og så at der nu var nok til at købe den køkkenmaskine jeg har ønsket mig de sidste 4-5 år.
Nogen af jer synes måske det er lidt bøsset, at en mand laver mad, men jeg er simpelthen for sulten, til at kunne have den slags fine fornemmelser. SHM er en dejlig kvinde, men kok, det bliver hun aldrig. Tilgengæld kan jeg godt afsløre, at veltilberedt mad også er vejen til en kvindes hjerte - i hvert fald min!
Nå, men faktum er, at jeg har drømt om dette apparat, og aldrig været i nærheden af at have råd. Nu var pengene der pludselig, og så ramte tvivlen mig.
Skulle jeg betale min mor nogle af de penge vi har lånt først?
Hvad med SHM's mor, ville hun gerne have sine penge?
Hvad vil min far tænke, hvis han hører jeg har brugt pengene på mig selv?
Jeg kunne måske også købe 10-20 af de andre luksusting jeg har drømt om for de samme penge?
Jeg gik hele formiddagen og overvejede for og imod.
Mht. at betale vores kreditorer, så ville pengene fra min far ikke række langt. Gennem de sidste år har vi lånt mange penge af min mor, og af SHM's... Godt nok er maskinen dyr, men ikke i nærheden af de beløb. Jeg kunne ringe til dem og spørge om de ville have nogle af deres penge, men dels var det jo indtil for nyligt ikke mine penge, men min fars, så det ville være lidt som at min far tilbød, at betale de penge, som jeg havde lånt af min mor, tilbage til hende. Og på en underlig måde ville det jo nærmest være som at skylde ham pengene bagefter.
Det er klart, at jeg også vil have svært ved at forklare min far, at jeg altså har brugt alle pengene på en røremaskine. Han har sikkert tænkt at det skulle hjælpe os gennem jul, gaver og alt det der hejs? Derfor sendte jeg ham følgende mail i mandags
"Kære far
Pengene gik ind i går - og tak for det!!! Det er da lidt overvældende, men jeg kan sagtens finde formål til det. Kunne du sige lidt om hvad du havde af tanker med det? For umiddelbart er det jo noget mere end vi plejer at give i gave til hinanden... Nå jeg skal børste tænder på 3 stk. møgunger!
snakkes
DFO"
6 dage senere og stadig uden svar, forsøgte jeg at ringe til ham i går. Da han ikke tog telefonen, var jeg alene med mig selv, min købetrang og djævlens advokat. Mente han ikke at pengene skulle sikre at vi fik en ordentlig jul?
Ordentlig jul kunne også betyde en Alt-Fra-Bunden-Jul! Jeg overbeviste altså mig selv om at det bedste jeg kan give min familie i år, ar hjemmelavet is, hjemmebagt brød, indbagt and, indbaget konfekt, masser af friskhakkede grøntsager og selvfølgelig flødeskum i rigelige mængder!
Jeg gik i forretninger i går. Jeg gik ind, kiggede, gik ud, tænkte, gik ind, snakkede, gik ud, tænkte... Til sidst fik jeg forhandlet prisen ned, tilbehør med, og slap af med kødhakker-dimsedutten, som også var en del af pakken, i bytte for en 'is-skål'. Jeg måtte hente en klapvogn for at kunne have det hele med hjem.
Det eneste jeg mangler nu, er et gemmested til maskinen og alt tilbehøret, når vi får besøg af vores forældre, som naturligvis bliver budt hjemmelavet is og hjemmebagt brød!
*SHM og jeg har hver en konto + et kort, hvor der går en lille smule ind i ny og næ. På den måde kan vi spare op til de personlige luksusting vi drømmer om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar