Min bedste ven gennem 28 år har gjort mig gal i skralden. Jeg er 33 år, så det er jo nærmest som en bror jeg har, og jeg kan dårligt forestille mig min verden uden ham.
Vi startede i børnehaveklasse sammen i 1981, og siden har vi mere eller mindre fulgtes ad gennem livet. På trods af skoleskift, geografisk stor spredning og forskellige veje mht. uddannelse, bopæl erhverv og familiestiftelse har vi holdt kontakten i alle disse år.
Men de seneste par år har jeg følt at kontakten mere og mere har været mit ansvar. Forstået på den måde at jeg altid har fået afbud fra ham og kæresten, når jeg har inviteret til noget, men at han forventer jeg kommer når han inviterer.
Senest brændte han mig af til en fest jeg skulle holde for min nye kæreste, hvor jeg virkelig gerne ville ham haft dem med. Men der blev præsenteret en række forskellige årsager til det, 'vi har ikke råd' (vi bor på hver sin side af Storebælt nu), 'vi har ikke tid' og 'vi får besøg', men dagen før kunne jeg så læse på facebook, at nu glædede de sig til en langt weekend i det jyske?
Jeg blev så skuffet, og sad med en følelse af at de godt gider os, 'hvis der altså ikke er andre ting på tapetet', og sådan har jeg aldrig prioriteret mit venskab med ham. Med andre ord synes jeg at der er kommet så stor en skævvridning i hvem der prioriteret vores venskab, og hvem der ikke gør. Jeg blev også gal i skralden, og sendte hem en vred sms, hvor jeg skrev at jeg syntes han var fuld af løgn, og skuffede mig dybt, en sms jeg selvfølgelig ikke er alt for stolt af, men ikke desto mindre dækker hvad jeg føler - mistillid og skuffelse!
Han forsøgte at ringe til mig den dag vi skulle holde festen, men der var jeg dels optaget af forberedelser, og ville dermed ikke forstyrres af det, dels var jeg så eddikesur på ham, at jeg var bange for at få sagt noget jeg fortrød.
Mit problem er: Jeg kan ikke rigtig se hvordan det skal løse sig, så tingene bliver gode igen, men jeg kan heller ikke forstille mig at det så bare er slut med vores venskab.
Så hvad gør man nu?
Med mindre han virkelig retter op, synes jeg du skal konstaterer, at det venskab var super mens det var, men han har fået travlt med andre sager. Du kan selvfølgelig også fortsætte venskabet med din nye viden, og så accepterer, at det er den måde det kører på hvis du ikke vil og kan undvære ham.
SvarSletDet er jo for så vidt okay hvis han ikke vil komme til din fest, men så skal han sige det! Ikke komme med alle mulige lamme undskyldninger.
SvarSletOg mon ikke han har forstået, efter den sms, at han skal tage sig lidt sammen hvis I fortsat skal være venner?
Men det kan jo også være at han er vokset fra jeres venskab. Den slags sker desværre og så er der kun tilbage at gøre som Husmoder siger - konstatere at det var et godt venskab, men nu er det slut.
It takes two to tango.
SvarSlet