I mere end en forstand er sommerferieprojektet hjemme. First of all har jeg ikke økonomi til at rejse, så det sætter en naturlig begrænsning. Men en gammel drøm har fået nyt liv. Drømmen om et orangeri!
- Er det æk bar det man kalder et drivhus? spørger dem jeg fortæller om det.
Nej, det er så meget mere, og først og fremmest mere hus! Det er, i min version, en vinterhave, et forårsrefugium, et krukkely, en oase, en stille plet på kortet, det bliver ikke for varmt om sommeren, og ikke for koldt om vinteren. Det er gæstehus om sommeren. Kort sagt det er en drøm.
Jeg har egentlig haft drømmen i ca. 10 år, men af forskellige årsager er det aldrig blevet til noget. Men denne sommer skal det være anderledes. Der bliver drømmen til virkelighed.
Jeg har klunset, samlet og prioriteret, så det faktisk bliver en realitet!
Lidt omvendt af hvordan man bygger, har jeg skaffet taget først(!) For dengang der blev lagt nyt tag på huset (2 år siden), bad jeg tømrene om at gemme halvdelen af teglene, så jeg ar ca. 70 m2 røde, brugte tegl liggende i en stabel bagerst i haven. Der har de ligget i to år og ventet på at blive til en del af drømmen.
For en måneds tid siden fortalte min far, DMO, at DKNO havde klunset ikke mindre end 20 vinduer i dba.dk, og jeg har været så heldig at komme i besiddelse af 3 af dem. De skal dog lige hentes på Sjælland.
Forleden faldt jeg over fem fabriksnye spær i den blå avis. Til foræringspris. Tilmed i nabolaget, så de blev fragtet hjem, og har nu stået en uges tid og sendt gode vibrationer til min inspiration.
(under den grønne pressenning ligger teglene)
Jeg har målt op, flyttet fiktive stolper, studeret sollys og fundet placeringen. Også det var gratis.
Foran pæretræet til højre kommer min drøm til at ligge.
Set fra den anden side bliver det i venstre del af haven, ca. ud for hvor bordet står. Det bliver 3,62 x 2,0 m.
Den blå avis.dk kom endnu engang til sin ret. Et sted på sjælland er der fem af disse gamle tagvinduer, som en mand ville have 100,-/stk for. Jeg fik alle fem for 250,- og sammen med det ene jeg har fra det gamle tag, bliver der dermed seks ovenlysvinduer i orangeriet.
Så ville skæbnen at skolen jeg jobber på skal renovere tag, så for to kolde tuborg classic scorede jeg for ca. 500,- brugte taglægter. Sømmene skal lige trækkes ud, de skal males, men så tror jeg godt de kan bruges. Jeg skulle bruge 11, men har fået 16, så der er råd til lidt spild.
Men ingen kæde er stærkere end sit svageste led, og derfor er jeg også nødt til at tænke på fundament. Jeg er kommet til den konklusion at et støbt fundament er for voldsomt, så derfor skal jeg nedgrave 8-9 betonklodser med stolpesko på. Da jeg var i Jem & Fix for at sondere markedet, faldt jeg over et tilbud på pælebor -40%!
I dba.dk har jeg fundet masser af annoncer for folk der forærer fliser og stabiltgrus væk, så gulvet bliver også gratis (dog transport, medmindre jeg finder en vognmand der lider af kedsomhed).
Nu mangler jeg bare: 10x10 stolper (ca 24 meter), men dem ved jeg sgu ikke om jeg bliver nødt til at købe? Sternbrædder, vindskeder, søm og skruer. Og sommerferie naturligvis, men så er projektet også hjemme...
Du er sgu en god klunser :-)
SvarSletTillykke med alle materialerne, arbejdslysten, sommerferie und so weiter - det lyder til at blive RIGTIG fedt med orangeri.
@Missfryd - Tak, jeg glæder mig også til at komme i gang. Hvis du og Supermannen din bliver nysgerrige, når projektet tager form er I velkomne til at komme forbi til en 'pauseøl'.
SvarSlet