Endelig!

Det der med børn er ikke let! Det vil sige, jeg har jo altid betragtet mig selv som en af de tjekkede forældre. Måske ikke tjekket, som i regntøjet passer i størrelsen og madpakken er altid mad, men mere en cool, i level, far, som først og fremmest er sjov og ansvarlig.

Alt det fik dog et skud for boven, da Professor Teflon startede i skole for 7 år siden. Han var yngst, mest umoden og socialt isoleret. Det var mig en gåde; knægten er kvik, kunne læse i børnehaveklassen, han er sød og omsorgsfuld, men jeg kan da godt se at han er/var kikset på den nørdede måde.

Han blev mere og mere isoleret, forsømte sit skolearbejde, både i timer og derhjemme. Alt blev væk, selv vennerne faldt fra. Han skiftede skole, og drillerierne ophørte, men han lavede stadig ikke en skid i hverken skolen eller derhjemme. Efterhånden affandt han sig med at lillebroderen også var bedste ven.

Vi flyttede han skiftede skole igen. Nu blev han glad for skolen. Dog uden at han gad lave noget. Nu er han snart 13 år. Stemmen er gået i overgang, han har bøjle i hele bidetøjet og han har i 7 år forsømt skolen, men nu...

Nu laver han lektier, han har fået venner, som han overnatter hos og han er begyndt til svømning. Han var afsted her til aften for tredje gang. Han er glad for det! HAN ER GLAD FOR DET!

Adspurgt om hvor mange de er, svarede han bare mig og Mark, og så er resten piger!

Det er sgu godt set, min dreng, jeg kan godt forstå hvis du bliver ved til svømning, hehe...

PS. og han tømmer opvaskemaskinen hver dag, for en femmer ekstra om ugen... hehe igen!