I gamle dage var alting bedre...

Da jeg startede som lærer, i 2001, var folkeskolen (som altid) undervejs i en reform. På landskolen hvor jeg startede var hovedparten af kollegerne gamle, så alle nye tanker blev modtaget med krucifiks, hvidløg og harm ånde. Ingen skulle komme der med nye idéer. En dag sad denne her på opslagstavlen (det var før lærerintra, blogging osv. så jeg var nødt til at printe den og hænge den op).

I gamle dage var alting bedre...

Dengang man var otte eller ti i en søskendeflok, kunne man bedre undvære én?

I dag får man ét, måske to børn. Er der en der dør, bliver narkoman eller 'ikke-advokat' er det 50% eller 100% man "mister"!

I gamle dage måtte man slå sine egne og andres børn, dér havde man det godt?

I dag kender ungdommen sin egen urørlighed. Derfor gør de hvad der passer dem!

Det var nu bedre i gamle dage, da man blev gammel hos sin familie!

I dag er det frygteligt at blive gammel; man sidder parkeret på et plejehjem uden hjælp eller besøg.

Gad vide hvor alle dem i fattiggårdene kom fra?

I dag dør vi af kræft og blodpropper!

Der var det nu at foretrække tiden før vi opfandt kræft, hvor lægen kom forbi en uge efter man var blevet syg og kurerede samtlige sygdomme ved åreladning?

I gamle dage, da arbejde var lig med overlevelse, der var der fuld beskæftigelse!

I dag lever der mennesker, som kan gå uge, måneder og år uden arbejde...

Ak at tiden går og verden forandres. Hen over hovederne på os, på trods af at vi ikke vil: Det var jo bedre i 'de gode, gamle dage', da man gjorde som vi plejede...

...når verden ændres, er det som at tage et skridt ud i ukendt land. Sandt nok, der er en risiko for at træde forkert, eller ved siden af! "Så må vi jo stramme op og genvinde orienteringen", siger de kloge (det plejer vi jo når tingene går galt). Men at stramme op, er ikke det samme, som at søge tilbage til der, hvor der sidst var fast grund under fødderne. Det er et skræmt folk, der søger tilbage, til tider hvor janteloven blev ristet i runer og sendt med dilligence og rorskarle til alle rigets afkroge! Tværtimod, er det de mennesker, der har modet til gentagne gange at træde forkert, der erobrer ukendt land. De kortlægger succes- og fiaskolandskabet. Det er sådan verden erkendes:

Intet er så lærerigt som en eklatant fiasko!

Vi glæder os, når vores børn tilegner sig nye færdigheder; når de smider bleen, lærer at gå, selv sørger for morgenmad i weekenden, knækker læsekoden, får kærester og børn. Men tror vi alvorlig talt på at de tilegner sig evner uden modstand, modgang og fiasko? Hvad vil det sige at mestre noget?

Så når skæbnens ironi skraldgriner dig lige op i ansigtet, og verden arbejder mod dig, skal du prise dig lykkelig for at stå midt i livets uendelige læreproces!

Endelig: Er det kun i nu'et at verdens problemer tårner sig op og bliver til ubestigelige bjerge? Var der altid solskin fra april til august og hvid jul hvert år?... dengang i de gode, gamle dage, hvor græsset aldrig var grønnere, end der hvor du var!

Nu er jeg selv blevet gammel og forstokket. Jeg gider ikke reformer. Jeg synes det nye, facebook, telefoner, kabelTV osv. er for hypet. Men så faldt jeg over denne snas i papirdyngerne, og jeg måtte erkende at selvom den er naiv, så var der noget af det jeg skrev til andre dengang, som jeg har brug for at høre selv i dag. Kender du det?