Da vi var på vej hjem fra Klövsjö, lykkedes det endelig at få syn på en elg! Ja, man tror det er løgn, men lige pludselig, der midt i den mørke svenske nat, fik forlygterne ramt på det store prægtige dyr. Begejstret råbte jeg til ungerne og CPB: "Så I det? Det var en elg!!! Der i vejkanten før... vi vender, den skal i sgu se!"
"Den er da væk nu", sagde CPB overbærende.
"Nix", jeg var skråsikker. Elgen ville også være der når vi kom tilbage. Vi skulle bare lige finde et sted at vende. Og 2 km senere kom vi til et vejkryds, hvor der var en tankstation, hvor jeg lige kunne fylde tanken op og købe kaffe til CPB og mig.
"Nå, skal vi op og se den elg?", spurgte jeg, da jeg satte mig bag rattet igen.
"NU er den da væk?", CPB og ældsteknægten var enige.
"Den løber ingen steder, for den var blevet påkørt!", triumferede jeg stolt, og satte kursen mod den skamkørte gigantko...
CPB protesterede og sagde at det kunne jeg da ikke vise børnene, men Kridt-Iglen var ivrig efter at se elgen, så vi fortsatte. Og stor var vores undren, da vi kom til åstedet, for nu var der blå blink og udrykning, men endnu engang fik jeg vendt kareten og parkeret bag 'dyreambulancen' som var en ældre svensker med noget der lignede en bådtrailer, som han forsøgte at få den radbrækkede kæmpe trukket op på, med et mekanisk trækspil...
"Han må åbenbart være sulten, hvis han kører rundt om natten og leder efter påkørte elge?" konstaterede jeg, mens CPB daskede til mig og bad mig køre videre, mens hun mumlede "at sådan skulle dens ben vist ikke vende?"
"Tak fordi du viste mig det Far", sagde Kridt-Iglen "Jeg havde aldrig set en elg før"... Så også der fik vi sat spor i ungerne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar