Så blev det forår, og dermed penge tilbage i SKAT, hvilket gav basis for en shoppetur i Horsens midtby.
Her er der åbnet en underafdeling af Billigt Skrammel aka Søstrene Grenes. CPB hælmede ikke før end vi havde været en tur igennem.
Og minsandten om ikke der midt i dyngerne pludselig befandt sig børne-faglitteratur? Det tror jeg nok der gjorde... Bøger der skulle hjælpe begynderlæsere med at få lyst til at læse for at blive klogere. Jeg ved ikke helt om jeg synes det er oplysende eller usmageligt, at man i kølvandet på Japan lancerer "Naturkatastrofer for de små" eller om det er betryggende at Anna og Clara tænker oplysning er det de små bekymrede poder trænger til?
Da jeg var en bette begynderlæser, levede frygten for en verdenskrig, hvor mennesker ville slå hinanden ihjel. Altså at ondskab ville kunne udslette livet på jorden. Nu ser det ud som om, at vi gennem den sidste generation har udviklet os fra at risikere at udrydde livet med vilje, til at risikere udrydde det ved uheld. Er det et fremskridt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar