onsdag den 30. marts 2011

White trash

Forleden skulle Dan-fucking-bolig så komme forbi og sige at huset cirka var det værd der var lån for, og at det nye køkken ville øge værdien. Så ville mand fra Danbolig nemlig sige god for at mand fra Nordea lånte os pengene.

Tilsyneladende er intet ovre før den fede dame synger, og når jeg en dag finder hende, så fristes jeg til at indrette en Fritzl-kælder, så man kan få sunget hver gang man har brug for en afslutning på noget.

Nå, men Danbolig-mand kom. Danbolig-mand så og Danbolig-mand gik igen. Altsammen med en attitude af: "Ih, hvor lækkert!", "Det er også det alle vil have" og "Det kan jeg godt se bliver super".

Nordea-mand oprettede en ny konto på min netbank, og så troede jeg faktisk at vi var ved at være på plads. Men næh nej, for Dan-boligmand har vurderet, at med det nye køkken vil vores hus være 1.650.000 værd, hvilket er cirka 450.000 under hvad der er behov for!

Man kan selvfølgelig anlægge det synspunkt, at det er ham der er eksperten, men han har givet os østjyllands laveste kvadrat-meterpris, samtidig med at han syntes huset var meget charmerende?!?

Okay, det er da klart, der er meget der er halvfærdigt/som vi bedre kan se charmen ved end andre. Men come nu on, så er det heller ikke værre! Vi har nyt tag, facaden er renoveret, der er forholdvis nyt badeværelse ovenpå, tre værelser med god plads, samt en fantastisk stue med brændeovn og kæmpe indbygget reol. Huset har to flotte karnapper i bindingsværk, hvor der er balkon ovenpå den ene, tilmed er der en mere end hyggelig sydvendt gårdhave.
Vi ved godt trappen trænger til en tur med hvid maling, og at kældergangen bør støbes om med gulvvarme, men huset helt store akilleshæl er køkkenet, som er udtjent and then some. Og det var jo netop det der skulle ordnes.

Så hvad kan det være?

Er det beliggenheden? Ligger vi for tæt på de områder i byen der har et dårligt ry? Jeg sidder med den der Eminemfilm i tankerne, hvor han ganske vist er hvid, men bor sort, forstået på den måde, at han lever i en trailerpark, og arbejder nederst i samlebåndsproduktionen på en bilfabrik. Tilmed synes de rigtig sorte ikke han er rigtig low-life nok, fordi han er hvid!

Er vi Horsens white trash?

Hvis det er, så har jeg ikke tænkt mig at ligge under for det. Så skal jeg nok bygge et køkken uden Nordea/Danbolig, og tilmed bliver det outstanding. Men så bliver næste byggeprojekt en minaret, med halvmåne og hele pivtøjet, og når huset en dag skal sælges* så bliver Danbolig ikke sat på sagen.

*Det kommer i testamentet. Thats a promise!

9 kommentarer:

  1. Øvver :(
    Hvad med en Home-mand? De ligger altid så højt.
    Så er der ingen fingertapninger?

    SvarSlet
  2. Han er dum..
    Hvad med at høre en anden som også har en kvalificeret mening?

    SvarSlet
  3. @Puk - Jeg ved ikke hvem Home samarbejder med, men det ville i givet fald involvere et bankskifte, og midt i det er jeg på vej ud af et billån og en forlist fællesøkonomi og ind i et kreditforeningslån med CPB, samt igang med en ombygning og en graviditet. Så jeg tvivler på at skifte bank, men det skal da prøves undersøgt...

    @Kongmor- Ja, og det er nok også et skridt på vejen...

    @JowDeet - Måske, men i givet fald er kvadratmeterprisen på alle andre huse i østjylland urealistiske... Dommer vi blander nye hold!

    SvarSlet
  4. ØV. Ja, det er da surt og rigtig ærgerligt :-(

    Jeg kan kun anbefale, at I får en second opinion. Jeg synes, at I seriøst skal overveje at tage et møde med Middelfart Sparekasse, der for nylig har startet en filial i Horsens.

    Har jo for nylig interviewet deres administrerende direktør - og det virker som om, at det er et pengeinstitut, der går sine egne veje. Og ofte laver en mere helhedsbaseret vurdering af deres kunder og deres økonomi, betalingsevne, ønsker og drømme. De siger selv, at de tør gå andre veje og bakke folks drømme op, hvis de ser bare lidt fornuftige ud.

    Her er et link til deres folk i Horsens - tjek dem ud og deres profil, fx afdelingsdirektøren. Men læs også på hele sparekassens forside - de bygger på nogle sympatiske værdier, så det er vel et møde værd???

    http://www.midspar.dk/content/forside/om_os/afdelinger/horsens/medarbejdere

    Sparekassen har i øvrigt samarbejde med deres egen ejendomsmægler, så de vil selv kunne vurdere jeres hjem og drømme.

    Og tænker, at når I nu alligevel er i gang med at slå to økonomier sammen, så kunne det måske lige så godt også indeholde et skift til et andet pengeinstitut.

    Kærlig hilsen mama cash

    SvarSlet
  5. I kan da altid få det vurderet af et andet ejendomsmæglerfirma - og finder i en mægler der råwer op om at huset bestemt er mere værd end hvad Danboligfyren sagde, så kan I bede sidstnævnte om at komme ud til en revurdering og slå ham lidt i hovedet med "hvad de andre siger"...
    ...Og ellers er det altså ikke så slemt at skifte bank, man stikker dem bare sit cprnummer og så fixer de alle løjerne for een...

    SvarSlet
  6. home er en del af Danske Bank-koncernen, så ved du det. (Ikke at det er for eller imod, jeg så bare spørgsmålet herover og kendte svaret.... ;) )

    SvarSlet
  7. Mægleren her kan ikke lade være med at svare - kig dig omkring og se de mange tvangsauktioner og ejendomme der bliver solgt med et BRAGENDE underskud, og så pris dig lykkelig for en realistisk mand :-)

    Og husk at kreditforeningen jo kun vil låne dig 80% af ejendommens værdi, resten skal du selv stampe op.

    - ejendomsmægleren, som bare havde en mening.

    SvarSlet
  8. @Mama C - Desværre ingen bankskifte i denne omgang. Ingen vil holde hånden under vores Stein Baggeragtige finanser...

    @M - Fristes også, men vi fandt en rig slægtning i stedet. Skifter bank når det er færdigt, finanskrisen er slut, og vores balance ser bedre ud.

    @Leo - Det jeg sagde til de andre.

    @Ejendomsmægleren - Du er velkommen til din mening, I er jo eksperterne, men jeg siger bare at ikke to øjne ser ens i din branche, og prissætningen på de øvrige ejendomme i området ligger markant højere, uagtet at der er mere der skal laves der. Hvis vi (skolelærere) gav karakterer til eksamen med så stort et udsving som ejendomsmæglerne værdisætter, f.eks. i Hammerslag eller når jeg har handlet huse/fået vurderet, så behøvede eleverne aldrig åbne en bog, for det kunne ikke betale sig, da usikkerhedsmomentet ville være for stort. I'm just saying it!

    SvarSlet