Kan I huske da jeg, på min blog, opfordrede tidligere elever til at skrive hvis det var sådan, at jeg havde gjort en forskel i deres liv? Det var der nogen der gjorde. Både i selve indlægget, men også pr. mail, og her forleden så jeg en besked i min indbakke på facebook fra en elev fra 1. kuld.
En af mine absolutte ynglingselever* satte sig bag tasterne og skrev følgende til mig:
"Læste på din blog at du var interesseret i at høre fra gamle elever. Og den kategori falder jeg vel ind under. For mit vedkommende er du en af de mennesker fra de tidlige teenageår der har haft størst betydning. Jeg husker dig som en meget engageret lærer, der i måske også i kraft af din alder formåede at mindske distancen mellem autoritet og elev. Og det er ment på den helt gode måde. Helt personligt har jeg en følelse af at vi klikkede utroligt hurtigt, måske en da mere end du gjorde med mange af de andre elever. Det var fantastisk at blive taget seriøst, lyttet på, og udfordret i politiske diskussioner, selvom jeg set i bakspejlet har haft nogle meget naive holdninger. Det er ikke altid lige let at være ung, og jeg havde en del problemer hjemme. Men i dine timer og i dit selskab havde jeg et frirum, hvor jeg ikke alene blev taget seriøst, men også opfordret til at fortsætte ud af den vej. Jeg har tænkt en del over tiden dengang, og har egentlig svært ved at putte dig i boksen "min gamle lærer", for du var så meget mere end det for mit vedkommende. Din undervisning husker jeg som sagt spændende og udfordrende, men mest af alt husker jeg dig som en virkelig cool person, der rent faktisk prøvede at gøre en forskel både generelt og på et individuelt niveau. Og det gjorde så sandelig i mit tilfælde!
Følger lidt med på din blog og selvfølgelig her på facebook (skrevet med angst for at lyde stalker-agtig) :) Tillykke med den lille nye der er på vej. Håber du har det godt, og at tingene kører som de skal. Hvis du nogensinde kommer væk fra det mørke Jylland og mod Kbh. så skriv endelig, det kunne være hyggeligt at ses, og jeg giver gerne en kop kaffe."
I dag er hun flyttet til København, blevet voksen, er stadig venstreorienteret og læser garanteret videre til noget der vil gøre mig stolt, så jeg tror sgu jeg vil tage hende på ordet, og drikke den kop kaffe i København for at se hvordan det er gået...
*Jaja, jeg ved det godt, og mens jeg har en klasse forsøger jeg at holde lige meget af dem alle sammen, men når man har afleveret en klasse og der er gået et par år, er der nogle der hænger fast i hukommelsen, og den kategori kalder jeg i mangel af bedre ynglingselever.
Ynglingselever betyder vel bare at de er yngre end de andre elever i klassen, og det er vel noget der kan vurderes objektivt. Det bør du ikke klandres for.
SvarSletDet ville jo være noget helt andet hvis du decideret havde yndlingselever!
(Hæhæ. Og tillykke med det positive feedback, må være rart!)
Jeg skulle liiige til at drille - men så at Leo var kommet mig i forkøbet!
SvarSletMen ja - det må være skønt at have gjort en forskel i en eller anden elevs liv!
Hvor er det fantastisk.
SvarSletOg sjovt hun lige nævner det der med skellet mellem autoritet og elev. Vi har en kæmpe (KÆMPE) diskussion kørende på lærerværelset ved os angående hvordan man som lærer gebærder sig overfor eleverne. Mange af de gamle lærere (og en del af de unge også faktisk), kan ikke holde ud, at læreren kommer ned i øjenhøjde med eleverne. De er der for at undervise, og det er det.
Jeg selv kan godt se de fordele de nævner, men jeg kan så sandelig også se ulemperne, og ligger i den anden grøft der mener, at relationen til eleven er lige så vigtig for indlæringen som selve undervisningen.
Kald mig bare naiv, men et eller andet skal jeg jo starte med, når jeg som ny, skal definere mig selv som lærer...