søndag den 27. marts 2011

Ring 0-0-0


Forleden var CPB og undertegnede en tur i Randers. Randers er ikke et sted jeg kommer ofte, men vejen er da gået der forbi. Vi besluttede at få en bid brød, og trillede lidt rundt i byen, førend vi fandt passende skafning.

Bænket ved et bord begyndte vi at sammenligne Horsens og Randers, nærmere bestemt gågadeområdet. I Randers var der tilsyneladende asfalteret og gjort plads til bilerne på gågaden?

I Horsens er gågaden med fliser og brosten, men underligt nok er den ikke uden biltrafik? Og her opstod lidt uenighed blandt os... Den ene af os, lad os kalde hende Den Påståelige Indfødte, stod hårdt på sin påstand, mens den anden af os, vi kunne kalde ham Den Vaklende Tilflytter mere forsigtigt fremførte en anden teori.

Må man eller må man ikke køre i sin private personbil på Søndergade i Horsens, hvis man ikke er gæst på et hotel? Er der nogle tidspunkter man ikke må? Skal man have et ærinde, eller må man gerne cruise eller skyde genvej?

En af os mener at man ikke må. Det er jo en gågade, så der hører biler ikke hjemme!

Den anden mener at man godt må køre mellem kl. 11.30 og 6.00, men at man skal være opmærksom på/vise hensyn overfor fodgængere på 'kørebanen'.

Hvad siger I?

5 kommentarer:

  1. Hvor er det ucharmerende når mænd ikke vil indrømme at de tager fejl!

    Fra en anomym men åbenbart påståelig indfødt??

    SvarSlet
  2. Ifølge skiltet må man køre døgnets 24 timer hvis man er gæst på et hotel i gågaden.
    Hvis man skal køre varer til en af butikkerne i gågaden, må man køre mellem 6 og 11.30.
    Derudover ingen bilkørsel da det er gågade!

    Pernille

    SvarSlet
  3. Tolker det samme som Pernille og synes egentlig den er klokkeklar?

    SvarSlet
  4. Er enig med Pernille - og kan i øvrigt som tilflyttet horsensianer tilføje, at man også må køre på gågaden, hvis man bor i en af lejlighederne, der ligger oven på butikkerne, eller hvis man er butiksejer/erhvervsdrivende og har p-plads inde i en af gårdene. Så skal man bare have en særlig tilladelse.

    SvarSlet
  5. er enig i gågade og altså ingen privat kørsel. vi har det samme her i provinsen. og hvis man som jeg tidligere gjorde, arbejder i gaden og er i bil: kun-køre-bil-i-gaden,-hvis-man-er- indehaver-af-butikken-eller-har-indehaveren-af-butikken-siddende-til-højre-for-sig-i-bilen-og-iøvrigt-er-her-ensrettet-hvor-har-du-trukket-dit-kørekort ? ! læst og påskrevet af morgensur betjent, som selv måtte kigge langt efter ensrettet skilt, der sjovt nok er placeret i modsatte ende af vejen.
    så nu cykler jeg bare. for det må man godt. men kun mellem 21.00 og 09.00. også mod ensretningen !

    SvarSlet