Så stod jeg der, i H&M's mama-afdeling, og kiggede på hvilke overdækninger der passer bedst til hverdag og fest, når man ikke må drikke, men helst skal strikke.
Jeg synes faktisk at der kan findes meget hæderligt ventetøj, men hvad ved jeg? Det er jo heller ikke mig der skal gå med det, så i princippet er det også ligegyldigt, men er jeg den eneste der synes at SLIM LEG er en hån mod gravide?
Jeg mener de fleste jeg kender der har været/er gravide går ikke ligefrem rundt og siger: "se lige de stænger!"
Og de gravide de kan bære sådan et par, med en Lise Rønne attitude og lykkes med det, de er jo lige så sikre på udstødelse fra mødremafiaen som en griseavler i Afghanistan. Så hvem er de til?
jeg gik i slimleg som gravid - og har flere veninder, der har gjort det samme. Det er ikke fordi, jeg eller de er ultratynde, men vi er almindeligt slanke kvinder, og på en eller anden måde har i hvert fald mine graviditeter mest sat sig på maven, så mine ben har stort set været som de plejer langt hen i graviditeten. Jeg har haft det super i mine graviditeter, ingen større fysiske gener, og maven har siddet flot - har da godt kunnet mærke nogle lidt sure blikke fra andre damer, som har været meget besværede og tunge i kroppen, men de fleste har faktisk bare været søde og give komplimenter. Og altså - jeg kan da også til hverdag gå og blive lidt indebrændt på andre damer over fx deres flotte bryster, for dem har jeg næsten ingen af (undtaget som gravid), så jeg tænker, at det går lige op i sidste ende :-)
SvarSletPs. Gik dog ikke i slimleg den sidste måned af graviditeterne, der kunne jeg kun holde ud at have et telt på.
Maggie