Whats new?

Der har været stille på min blog alt for længe. Det er ikke fordi der ikke er sket noget, nærmest tværtimod. Der er sket så meget. Jobmæssigt, privat og samfundsmæssigt.

Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte, men arbejdsmæssigt, synes jeg lige der har været et par hårde ti dage, med en del eftermiddags/aftenarrangementer, som i og for sig har været ok, men som bare er kommet i streg, som perler på en snor.

Privat, har jeg haft en uge med børn, hvor jeg dårlig har haft tid til at se dem, fordi jeg netop har skullet arbejde. Til gengæld faldt skolefest for Ældsteknægten torsdag og fastelavn på Kridt-Iglen og Yngsteknæsgtens skole på en søndag, i den uge, der ellers var hårdt presset. Så jeg har set teater, slået katten af tønden, bagt fastelavnsboller og spist lakridssnører til den store guldmedalje. Ting jeg gladeligt havde undværet, og aldrig havde været til af egen drift, men kun fordi... at det er godt for børnene!

Når man så er afsted, så kan man jo vælge at nyde det, eller skuml og ville hjem. Jeg nød det faktisk, men nu er jeg også ligeså flad, som drengenes cykler efter en lang snevinter, og de holder i haven og trænger til olie, lapper og at få strammet skruerne og justere sadler og styr.

Selv kunne jeg godt bruge en tuning, men weekenden byder på træf i herrelogen, og den slags mander man sig altså op til. Jeg gør ihvertfald. Jeg har pakket, pakket og pakket, mens jeg har gået og glædet mig, og Nøgenløberen har lige fået fri fra arbejde, så nu skal han have kareten til smeden og have ny audio i, førend vi triller mod vores oprindelige hjemland, Sjælland, og for en weekend assimileres med rødderne!

Jeg synes ikke det er fair af de blå, sådan at tage en form for ansvar, og drage konsekvenserne af deres årelange plat og svindel, i en uge, hvor jeg ikke har overskud til at blogge! Det skal jeg lige koordinere med deres spindoctors fremover.

Henriette, Birthe og Tina er nu fortid til gengæld har vi fået Brian, Peter, Per og Søren, så mon ikke forargelsen når nye højder hurtigt...?

Lokalt er det nu mest de røde, som jeg forarges over, da Jan Trøjborg og resten af kommunen har en noget hyklerisk tilgang til sparebegrebet i det kommunale regi; det gælder åbenbart alle offentlige instanser, dog minus dem selv! Det har jeg så taget fat på, opildnet af min succes med Tina N, så nu har jeg foreløbig gennemgået kommunens forbrug på stand-up komik og gourmetmad i perioden med indkøbsstop for resten. De tre måneder skar man det helt ned til 106.000, hvilket jeg harcelerede lidt over i et læserbrev til den lokale tidning, og sørme fik spalteplads i fire spalter på side 2 i 1.sektion, midt på siden.

Der er ingen hellige køer, ej heller Anders Samuelsen, som tilsyneladende ikke gider passe sit hverv i byrådet her? Fair nok egentlig, for han er da en skovl af rang, men hvorfor så lade sig vælge?

På falderebet: Tjek mit onsdagstilbud, for køkkenjagten er gået ind... Det her blev bjerget til spotpris. Dog måtte jeg sætte 5 timers kørsel af til projektet, på en onsdag!

Ja, der smegges!