onsdag den 25. august 2010

Dobbelt NÅRH!

Are you lonesome tonight? Jeg var i går! Savnede CPB så meget at jeg vaskede op, gjorde rent, lavede årsplan, lavede på orangeriet, vaskede tøj og meget mere, bare for at få tiden til at gå lidt hurtigere.

I aften bliver jeg ikke lonesome! FCK skal spille returkamp i Parken mod Rosenborg om en plads i Champions League, en kamp som skal vindes, da de desværre tabte 2-1 i Norge til trønderne.
Jeg har inviteret Nøgenløberen over til at se kampen kl. 20.45, og 20.00 putter jeg drengene og Kridt-Iglen. Hvis hun falder i søvn før 20.45, får drengene lov til at stå op igen og se den i stuen, ellers må de tage den på fjernsynet på værelset.

Sidste tirsdag så CPB og jeg første opgør, fra Trondheim. Jeg fandt en gammel FCK-trøje frem. CPB spurgte om ikke jeg havde en mere hun kunne låne, og det mente jeg da nok jeg havde (jeg har haft en 20-25 stykker i en pose engang). Men jeg kunne ikke finde dem, så jeg fik nævnt at jeg måtte købe nogle nye, når jeg engang kommer til penge igen!
Især var jeg vild med mesterskabstrøjen, hvor printet er i guld, og Carlsberg er skiftet ud med Champions...

Nu er penge ikke det jeg vader i for tiden (det er vand i kælderen), så det havde lange udsigter. Så hvad kunne være mere betænksomt end at hun havde købt den til mig pr. postordre, og at den ankom i dag, så jeg er klar til kamp?


Kampen er stadig vigtig, men alligevel føler jeg allerede at jeg har vundet, inden den er gået i gang! God kamp i aften!

4 kommentarer:

  1. Held og lykke! Var jo inde og se dem i lørdags, det var en fin oplevelse.

    Men - tror du ikke CPB bliver lidt sur, når du sådan har lavet på orangeriet - især efter hun har givet dig sådan en fin trøje? Jeg tror det vil være en god idé at få det rengjort inden hun kommer hjem?!

    SvarSlet
  2. @Leo - Hehe... I hear you! Poo removed;-D

    SvarSlet
  3. Det er fandeme kærlighed.

    SvarSlet