White trash

Forleden skulle Dan-fucking-bolig så komme forbi og sige at huset cirka var det værd der var lån for, og at det nye køkken ville øge værdien. Så ville mand fra Danbolig nemlig sige god for at mand fra Nordea lånte os pengene.

Tilsyneladende er intet ovre før den fede dame synger, og når jeg en dag finder hende, så fristes jeg til at indrette en Fritzl-kælder, så man kan få sunget hver gang man har brug for en afslutning på noget.

Nå, men Danbolig-mand kom. Danbolig-mand så og Danbolig-mand gik igen. Altsammen med en attitude af: "Ih, hvor lækkert!", "Det er også det alle vil have" og "Det kan jeg godt se bliver super".

Nordea-mand oprettede en ny konto på min netbank, og så troede jeg faktisk at vi var ved at være på plads. Men næh nej, for Dan-boligmand har vurderet, at med det nye køkken vil vores hus være 1.650.000 værd, hvilket er cirka 450.000 under hvad der er behov for!

Man kan selvfølgelig anlægge det synspunkt, at det er ham der er eksperten, men han har givet os østjyllands laveste kvadrat-meterpris, samtidig med at han syntes huset var meget charmerende?!?

Okay, det er da klart, der er meget der er halvfærdigt/som vi bedre kan se charmen ved end andre. Men come nu on, så er det heller ikke værre! Vi har nyt tag, facaden er renoveret, der er forholdvis nyt badeværelse ovenpå, tre værelser med god plads, samt en fantastisk stue med brændeovn og kæmpe indbygget reol. Huset har to flotte karnapper i bindingsværk, hvor der er balkon ovenpå den ene, tilmed er der en mere end hyggelig sydvendt gårdhave.

Vi ved godt trappen trænger til en tur med hvid maling, og at kældergangen bør støbes om med gulvvarme, men huset helt store akilleshæl er køkkenet, som er udtjent and then some. Og det var jo netop det der skulle ordnes.

Så hvad kan det være?

Er det beliggenheden? Ligger vi for tæt på de områder i byen der har et dårligt ry? Jeg sidder med den der Eminemfilm i tankerne, hvor han ganske vist er hvid, men bor sort, forstået på den måde, at han lever i en trailerpark, og arbejder nederst i samlebåndsproduktionen på en bilfabrik. Tilmed synes de rigtig sorte ikke han er rigtig low-life nok, fordi han er hvid!

Er vi Horsens white trash?

Hvis det er, så har jeg ikke tænkt mig at ligge under for det. Så skal jeg nok bygge et køkken uden Nordea/Danbolig, og tilmed bliver det outstanding. Men så bliver næste byggeprojekt en minaret, med halvmåne og hele pivtøjet, og når huset en dag skal sælges* så bliver Danbolig ikke sat på sagen.

*Det kommer i testamentet. Thats a promise!

Åh de smukke unge mennesker - gid de længe leve må!

Kan I huske da jeg, på min blog, opfordrede tidligere elever til at skrive hvis det var sådan, at jeg havde gjort en forskel i deres liv? Det var der nogen der gjorde. Både i selve indlægget, men også pr. mail, og her forleden så jeg en besked i min indbakke på facebook fra en elev fra 1. kuld.

En af mine absolutte ynglingselever* satte sig bag tasterne og skrev følgende til mig:

"Læste på din blog at du var interesseret i at høre fra gamle elever. Og den kategori falder jeg vel ind under. For mit vedkommende er du en af de mennesker fra de tidlige teenageår der har haft størst betydning. Jeg husker dig som en meget engageret lærer, der i måske også i kraft af din alder formåede at mindske distancen mellem autoritet og elev. Og det er ment på den helt gode måde. Helt personligt har jeg en følelse af at vi klikkede utroligt hurtigt, måske en da mere end du gjorde med mange af de andre elever. Det var fantastisk at blive taget seriøst, lyttet på, og udfordret i politiske diskussioner, selvom jeg set i bakspejlet har haft nogle meget naive holdninger. Det er ikke altid lige let at være ung, og jeg havde en del problemer hjemme. Men i dine timer og i dit selskab havde jeg et frirum, hvor jeg ikke alene blev taget seriøst, men også opfordret til at fortsætte ud af den vej. Jeg har tænkt en del over tiden dengang, og har egentlig svært ved at putte dig i boksen "min gamle lærer", for du var så meget mere end det for mit vedkommende. Din undervisning husker jeg som sagt spændende og udfordrende, men mest af alt husker jeg dig som en virkelig cool person, der rent faktisk prøvede at gøre en forskel både generelt og på et individuelt niveau. Og det gjorde så sandelig i mit tilfælde!

Følger lidt med på din blog og selvfølgelig her på facebook (skrevet med angst for at lyde stalker-agtig) :) Tillykke med den lille nye der er på vej. Håber du har det godt, og at tingene kører som de skal. Hvis du nogensinde kommer væk fra det mørke Jylland og mod Kbh. så skriv endelig, det kunne være hyggeligt at ses, og jeg giver gerne en kop kaffe."

I dag er hun flyttet til København, blevet voksen, er stadig venstreorienteret og læser garanteret videre til noget der vil gøre mig stolt, så jeg tror sgu jeg vil tage hende på ordet, og drikke den kop kaffe i København for at se hvordan det er gået...

*Jaja, jeg ved det godt, og mens jeg har en klasse forsøger jeg at holde lige meget af dem alle sammen, men når man har afleveret en klasse og der er gået et par år, er der nogle der hænger fast i hukommelsen, og den kategori kalder jeg i mangel af bedre ynglingselever.

What goes up must come down!

Så stod jeg der, i H&M's mama-afdeling, og kiggede på hvilke overdækninger der passer bedst til hverdag og fest, når man ikke må drikke, men helst skal strikke.

Jeg synes faktisk at der kan findes meget hæderligt ventetøj, men hvad ved jeg? Det er jo heller ikke mig der skal gå med det, så i princippet er det også ligegyldigt, men er jeg den eneste der synes at SLIM LEG er en hån mod gravide?

Jeg mener de fleste jeg kender der har været/er gravide går ikke ligefrem rundt og siger: "se lige de stænger!"

Og de gravide de kan bære sådan et par, med en Lise Rønne attitude og lykkes med det, de er jo lige så sikre på udstødelse fra mødremafiaen som en griseavler i Afghanistan. Så hvem er de til?

Pennen er stærkere end sværdet?

Så blev det forår, og dermed penge tilbage i SKAT, hvilket gav basis for en shoppetur i Horsens midtby.

Her er der åbnet en underafdeling af Billigt Skrammel aka Søstrene Grenes. CPB hælmede ikke før end vi havde været en tur igennem.

Og minsandten om ikke der midt i dyngerne pludselig befandt sig børne-faglitteratur? Det tror jeg nok der gjorde... Bøger der skulle hjælpe begynderlæsere med at få lyst til at læse for at blive klogere. Jeg ved ikke helt om jeg synes det er oplysende eller usmageligt, at man i kølvandet på Japan lancerer "Naturkatastrofer for de små" eller om det er betryggende at Anna og Clara tænker oplysning er det de små bekymrede poder trænger til?

Da jeg var en bette begynderlæser, levede frygten for en verdenskrig, hvor mennesker ville slå hinanden ihjel. Altså at ondskab ville kunne udslette livet på jorden. Nu ser det ud som om, at vi gennem den sidste generation har udviklet os fra at risikere at udrydde livet med vilje, til at risikere udrydde det ved uheld. Er det et fremskridt?

Ring 0-0-0

Forleden var CPB og undertegnede en tur i Randers. Randers er ikke et sted jeg kommer ofte, men vejen er da gået der forbi. Vi besluttede at få en bid brød, og trillede lidt rundt i byen, førend vi fandt passende skafning.

Bænket ved et bord begyndte vi at sammenligne Horsens og Randers, nærmere bestemt gågadeområdet. I Randers var der tilsyneladende asfalteret og gjort plads til bilerne på gågaden?

I Horsens er gågaden med fliser og brosten, men underligt nok er den ikke uden biltrafik? Og her opstod lidt uenighed blandt os... Den ene af os, lad os kalde hende Den Påståelige Indfødte, stod hårdt på sin påstand, mens den anden af os, vi kunne kalde ham Den Vaklende Tilflytter mere forsigtigt fremførte en anden teori.

Må man eller må man ikke køre i sin private personbil på Søndergade i Horsens, hvis man ikke er gæst på et hotel? Er der nogle tidspunkter man ikke må? Skal man have et ærinde, eller må man gerne cruise eller skyde genvej?

En af os mener at man ikke må. Det er jo en gågade, så der hører biler ikke hjemme!

Den anden mener at man godt må køre mellem kl. 11.30 og 6.00, men at man skal være opmærksom på/vise hensyn overfor fodgængere på 'kørebanen'.

Hvad siger I?

Hvad ska ind? Sol og vind!

Når det der køkken engang bliver til noget, så skal det her vindue pilles ud. Muren skal brækkes ned til gulvet, og en dobbeltdør skal give haveliv til køkkenet.

Udenfor træder man ganske vist ud i en statelig højde, men jeg tror en balkon og en trappe ned måske er farbar vej?

Efter at have bandet i et kvarter over mine egenskaber med et tegneprogram, kommer I til at nøjes med denne skitse...

Problem løst!

Med denne dymo på postkassen får jeg hurtigt råd til køkkenet!

Husk hvad morgensex kan gøre...

Husk hvad tømmermænd kan gøre!

Kryds lige fingre...

Ejendomsmægleren var her i dag. Han skulle vurdere hvad huset er værd, hvis der kom et nyt gråt køkken i? Måske vil Nordea hjælpe så...

Kom så forår

Det er liiiiige om hjørnet. Der har allerede været et par tilløb. Men nu trænger alt til at foråret melder sin ankomst for alvor. Grønt græs, friske skud på stammerne og spiren i krukker og bede. Det er det vi har brug for, især hvis huset skulle fremstå fra sin bedste side, hvis altså nu der skulle komme en ejendomsmægler forbi. Altså for at se hvad huset eventuelt ville være værd. Eller blive værd.... med et gråt køkken!

Kom så forår!

Update 2

Nåja, jeg vågnede kvart i 4, og havde drømt om det skide køkken, banken, bilen og alt det der. Kunne kraftedme ikke sove mere... Mon ikke det er tegn på at det lækre køkken skal blive nogle andres?

Update!

Nå, det dersens køkken og bliven voksen noget, det er altså bare ikke lige mig.

Jeg ringede til manden. Sagde: "IKEA kan lave os et køkken for 20.000?"

Det kunne han ikke, han skulle jo lave os et vaskeskab til 10?

"Hvad om vi slog halv skade om det, og sagde 25?" (hvorfanden kom det fra, vi var jo blevet enige om at gå IKEA-vejen?

Han fik en tænke/regnepause på et par timer...

Manden i telefonen igen: "Du kan få det for 32?"

KrejlerKongen fra Horsens: "Så følger den der kolonialindsats i højskabet med?"

Manden fra X-køkkenbutik: "Nej, så taber jeg for meget, den koster 5000... så 35 for det hele?"

Vi tænker over det...

En halv time senere...

Mig: "Du kan få 30.000 og så dropper vi indsatsen, men så sætter du 5 hylder i højskabet?"

X-man: "Okay"

Okay? OKAY?!?! Vi snakker et køkken til 96.000?!?!

Nå, men der er jo bare lige det, at selvom vi er gået fra 40.000 vi ikke havde til 30.000, så har vi dem jo stadig ikke.

Hjem og regne. Hvis vi sparer alt, frem til sommerferien, kan vi lægge ca. 32.000 til side til at købe IKEAs køkken 1. juli. For penge vi har. Hvis vi låner 30.000 i banken, kan vi måske betale dem af til 1. juli?

Hvad blev der af modne mig?

Når fornuften sejrer...

(skrevet i søndags - når du har læst det, forstår du måske hvorfor det først udgives nu)

Jeg er ved at blive voksen. Altså forstået som jeg er ved at lytte til mit over-jeg, når impulskøberen er ved at slå til, bare fordi jeg kan få noget... billigt! Okay, billigt er måske en gradbøjning, men det her køkkenprojekt løber jo af med mig... Fuldstændigt! For indtil i lørdags var projektet sådan set helt klart i støbeskeen; april=vælt væg, sæt loft op, læg gulv og ordne vægge og installationer, maj-juni= spar op til køkkenelementerne, juli=monter køkken.

CPB og jeg skal snart i gang for alvor. Jeg har haft kontakt til trælasterne i området. Jeg har fået tilbud på materialer. Jeg har næsten lagt mig fast på hvem der får lov at sælge os dem. Faktisk ligger der en klar køreplan for hvornår der sker hvad. Materialerne skal snart bestilles. 1. april skal de leveres og betales. Det bliver ca. 11.000, men man skal nok nærmere regne med 15, for der er altid liiige noget der mangles, når slaget skal kæmpes.

Så var det jo at jeg tre måneder før planlagt faldt over et par tilbud på noget drømmelækkert smeg gasblus og ovn. Vi snakker demo-salg/køkkenrenovation, så ovnen var ny, blusset brugt, men prøv nu lige at se...

Det er da det der skal i det nye køkken. Er det ikke? Det tror jeg nok, anywho så var tungen på vægtskålen i den forbindelse, at selvom det var dårlig timing at hive tusindkronesedler op af lommen til hårde hvidevarer, fordi det jo er træ og gips der står først for, så handlede jeg det et par tusinde ned i pris, så det faktisk ikke ville kunne gøre billigere, om vi så valgte low-budget i Harald Nyborg i juli måned. Når vi stod med valget 'drønlækkert og ret billigt' overfor 'lidt dyrere men knap så lækkert' så var det tydeligt for os at det smeg skulle hjem.

Det farlige er at synkroniteten nu for alvor arbejder i vores retning, for da jeg forleden formulerede fingertappede skuffer, vidste jeg ikke at verbaliseringen nåede så langt ud som over gaden. Jeg faldt i snak med en nabo forleden, og fik i forbifarten nævnt at vi snart lavede køkken. Samme aften fik jeg en sms: "Har I set at der er -70% på køkkener over i X-køkkenbutik?"

Så på trods af, at jeg ikke har en klink for tiden, så traskede vi derover, for: "det ville jo være tosset at give 100% om 3 måneder!"

Havde de et køkken? Det tror jeg nok de havde! De havde stort set hvad vi skulle bruge...

For vi skal nemlig bruge tre højskabe...

Vi skal nemlig bruge ca. 300 cm brede skuffer...

Og vi kan godt lide fingertappede grebsfrie skuffer...

Vi var enige om hvide fronter, men hvad med koksgrå? Er der nogen der kender en billig autolakerer i Horsens og omegn?

Men vi mangler de 40.000,- som manden vil have. Og der er immervæk kastet en rabat i vores retning, som er til at tage og føle på, for oprindelig kostede det 96.000,- Jeg kunne næsten ikke have det. Hold da kæft det er lækkert, hold kæft det er guf, men det ændrer altså ikke på, at vi ikke har 40.000,- og vi ikke ville kunne nå at spare det op til juli.

Jeg gik hele weekenden og drømte om de skuffer. Hvad med banken? Men der er jo også balladen om den der bil, som vi gerne vil købe i august.

En sen nattetime kom fornuften til mig, jeg havde ellers solgt min sjæl til djævlen et par gange, og tilbudt CPB, at hun måtte vælge navn til barnet, tage al barsel og vælge min drømmebordplade fra, hvis bare... hvis bare jeg måtte få de brede skuffere derovre!

Det var jo ligesom med der dersens smeg, var det ikke? Billigere, end hvis vi købte markedets billigste? Okay, det var det så ikke, på ikea.dk kunne jeg se, at 3 meter skuffer, et vaskeskab og tre højskabe kunne jeg få for ca. 20.000,- endda i hvid!

Og det bliver nok tungen på vægtskålen: at det lækre køkken i den forkerte farve ikke er ligeså billigt som markedets billigste, men derimod dobbelt så dyrt. Selvom man sparer langt over 50%, så ender man også med at bruge langt over 50%, fordi det dyre køkken skulle males.

Så mandag ringer jeg til X-køkken og siger at medmindre han kan sælge mig det grå køkken til IKEApris, så er jeg nok nødt til at sige nej tak i denne omgang, da pengene ikke er til det. Men hvad nu hvis han siger ok?

Når jeg bli'r gammel... YIR!

Så vil jeg håbe, at jeg er frisk på at tage pis på ungdommen som de her gamle stødere...

Klasse!

One small step for man...

Fy for pokker det er en spændende tid vi lever i. Store tal, store beslutninger og en masse uafklarede spørgsmål. Det korte af det lange. CPB flytter ind på skødet. Køkkenet skal ombygges og huset skal have en generel frisker. Der er barn på vej og der mangler en bil. Er der nogen der har set lottotallene?

Så hvad gør man?

Jeg starter hvor jeg kan. Barnet har vi ligesom sat til at hæve, så det skulle efter planen være around medio august.

Vi er 70% gennem hushandlen... Aftalen er lavet underskrevet og indsendt. Men hvor lang tid tager det sidste?

Køkkenet er planneret, materialerne regnet ud, og datoerne er mere eller mindre på plads... der er bare liiige det der med pengene; Kommer der nok? Kommer de til forventet tid? Dukker der uforudsete udgifter op?

Bilen er sparket til hjørne: Det er sommer nu!

Og så er der en kæmpe udfordring i kabalen, men den kan jeg ikke sige mere om, selvom jeg er ved at revne af lyst til det! Men jeg kan ikke! NEJNEJNEJ! Men det er noget godt, som måske lykkes... håbe håbe!

Fra børn og gravide folk skal man åbenbart høre sandheden...

I fredags købte jeg tre par underbenklæder i Netto, da jeg handlede. De lå i en fancy grågennemsigtig pose med lynlåslukning. De var ikke dyre, men det er jo også lige mig. Af en eller anden grund, var det endt i en bradepande, som stod på en skammel i køkkenet?

Kridt-Iglen kigger nysgerrigt på pakken, der til forveksling ligner noget hun har fået, nemlig når Netto fra tid til anden har Cirkeline-merchandise. Den er bare større. Hun kigger forventningfuldt på mig og spørger: "Far hvad er det?"

"Luk op og se..." griner jeg, for denne gang er det jo ikke til hende.

Hun fumler lidt med lukningen, men det lykkes, og da hun skuffet fremdrager tre på boxershorts, udbryder hun "Jeg troede det var en kjole til CPB."

Hun står ved siden af og griner: "Dem kommer jeg sikkert også til at passe, når jeg er mere gravid end nu."

Tak siger manden med den store røv!

I have a dream

Jeg synes der i tiden er en tendens til at folk rammes af stress på arbejdsmarkedet? De er utilfredse med aflønning, arbejdsvilkår, værdsættelsen af deres indsats, tildelingen af opgaver og mange andre ting. Altsammen forhold jeg fra tid til anden godt kan sætte mig ind i, men jeg er måske bare for fantasiforladt til at kunne forestille mig et job, som hver dag bød på anerkendelse, ønskeopgaver, god løn og lavt arbejdspres?

Eller er jeg? Nej ikke helt. Jeg har en drøm, blandt mange, som jeg aldrig får forfulgt, men jeg vil gerne fortælle om den: I min drøm ejer og bestyrer jeg en fortovscafé.

Jeg møder tidligt, og har geshcæften for mig selv de første timer, hvor jeg gør lidt rent, sætter borde ud på gaden, fejer fortovet og starter espressomaskinen op. Langsomt vågner byen op, og folk på vej på arbejde får et smil, en coffe-to-go og en croissant.

Efterhånden når vi op på formiddagen, og de gamle mænd skal ud på deres tur. Der lægger de vejen forbi min café, hvor de får kaffe, læser formiddagsaviserne og diskuterer fodboldkampe fra både nutiden og fortiden. De køber kager, som deres koner ikke må vide de tvinger ned trods gammelmandssukkersyge. Når det er forår sidder de og kigger på piger og drømmer sig yngre.

Ud på eftermiddagen begynder folk at komme forbi, forud for at skulle i byen og spise eller i biffen. Nogle kigger ind før de skal hjem, for lige at fordøje dagens indtryk over en kaffe med en skarp. De fleste er stamgæster, så snakken går lystigt.

I weekenderne er der livemusik, pakket med mennesker og en god atmosfære, som emmer af tolerance og frisind. Om sommeren kører der cykelløb og fodboldkampe på et lille fjernsyn bagest i lokalet. Når der er Champions League med enten Fenerbache, Galatasaray eller FCK, så er der storskærmsarrangement og halv pris på øl.

Nu er det sådan, at der på min skolevej er dukket en potentiel lokation op! Altså ikke at jeg for alvor overvejer det, men bare sådan at det lille minutstid det tager mig til fods at passere forbi, der drømmer jeg om bardisk, flaksende dueflokke, gamle mænd der ryger cerutter i forårssolen og duften af de friskbagte kager med creme og citronglasur. Jeg ser de runde borde, markiserne, de ternede duge, og inde bag de knuste ruder, kan jeg fornemme af Paolo Conte sætter sig bag tangenterne og lige giver sit besyv om verden med. Prøv at klik, og se om du kan forestille det?

For andre ligner det en forfalden ejendom, uden tag på bagsiden, med et lukke møntvaskeri i stueetagen, men for mig er det Café Bosperus, fordi det ligger ud til Sønderbrogade, som fysisk er den gade i Horsens, som adskiller mit kvarter, det danske, fra boligblokkene, hvor Mini-tyrkiet er beliggende. I Tyrkiet er Bosperus det stræde der samler* Europa med Mellemøsten. Derfor skal min café hedde Bosperus.

Jeg ved godt, at det ser faldefærdigt ud. Det trænger til mere end en kærlig hånd. Men selve huset er faktisk kønt. Det trænger til nyt tag, nye vinduer, og lejlighederne skal helt sikker have den store tur. Men husets detaljer og beliggenhed gør det altså til en perle i mine øjne.

Over Café Bosperus ligger to megafede lejligheder. Den på første er ca. 120 kvadratmeter, har altan på gadehjørnet og til gårdsiden. Den har pudsede stuklofter, dybe vindueskarme, masser af værelser og et fedt køkken der vender mod gården. Den fungerer som bofællesskab for en flok studerende, som har studiejob i caféen.

Lejligheden ovenover er new-yorkerinspireret med fritliggende loftbjælker, ovenlysvinduer og med sine to plan er der masser af plads. Her bor den førtidspensionerede caféejer med sin familie.

Her er plads til at male, skrive, leve. Her er tid og ro.

Jeg ved at den dag det bliver solgt og der kommer en stor maskine og jævner det med jorden for at give plads til et kedeligt byggeri med ligeud-lejligheder på 67 kvadratmeter, så vil jeg blive lidt trist til mode. For det betyder at caféen med de tyrkiske bedstefædre i forårssolen, de mørkegrønne markiser og de ternede duge aldrig bliver virkelighed.

Men lige nu, går jeg forbi hver morgen, og drømmer at der i gårdhaven er opdækkede borde, stearinlys i vinflasker og lidt melankolsk hamonikamusik, mens folk indtager pasta så billig og velsmagende at de aldrig drømmer om at lave mad selv igen. EVER!

Lige nu ligger der bare en bunke mursten. Det er knap over frysepunktet, og jeg mangler kapitalen, tiden og modet, men hvis jeg havde overskuddet til at starte. Jeg tror også det ville være lidt ensom/fragmenteret ikke at have det kollegiale sammenhold, ikke at kunne dele dagens oplevelser, men det er ok at drømme i et minut. Og nu er der gået cirka det minut som det tager at gå forbi...

We are at war!

Så skal Oberst Gadaffi føle den danske jernnæve. Jeg ved ikke om det er panik før lukketid, men det virker som om Lene E, Anders F og Lars L har travlt med at vise handlekraft.

Måske Lars har ladet sig inspirere af USA efter sit besøg hos Obama? Det virkede i hvertfald en anelse amerikansk, at jeg allerede på krigens dag 1, i min lokale Netto, kan finde patriotiske celebration artikler... Støt vores drenge... På den danske måde; mon jeg overså en Bombe-bajer?

Sympati?

Jeg har bemærket at støtteerklæringer er det nye sort... Nu kan jeg så se, at en af mine reklamer opfordrer brøndbyfans til at samles i et forum, og nyde da bif i 2005 vandt 5-0 over FCK?!?! WTF?!?!

Jeg kunne gå ind og blokere reklamen, men jeg kunne også lade den stå, som en slags støtteerklæring til svindlerforeningen derude; se her, selv jeres arvefjender ønsker at det vender for jer snart!

Det er der både en snert af sandhed i, men også en form for ydmygelse, som jeg aldrig selv håber kommer i FCK's retning, nemlig at brøndbyfans skulle have ondt af FCK! Jeg tror sgu jeg lader den stå...

Kom så Brøndby! (bare ikke i weekenden, hehe)

Nyt Nyt NYT!!!

Det hele skal købes og betales. Alt koster og alt det der. Den seneste måned har jeg brugt penge på gældspleje, hårdehvidevarer og en advokat som skal hjælpe os, MUM, CPB og undertegnede med at få handlet det hersens hus på mest rimelige vilkår.

Når vi runder næste måned, så har jeg brugt penge på materialer til 'det ny køkken', en påskefrokost med naboerne, en tur til København, mere gældspleje og formentlig en middag i byen, når CPB og jeg skal høre "De eneste to".

Men der skal også lægges til side til en ny bil. For en del af hushandlen er at MUM 100% overtager bilen. Det betyder at ordningen; bilen følger børnene, ophører. 1.maj! Så jeg håber det der forår snart kommer i gang, for jeg har planer om at vi skal til at cykle rundt i Horsens, mens jeg syer penge i madrassen, så der kan komme en ordentlig Emma-Mærsk-Agtig slæde omkring 18.8...

Foreløbig kigger jeg på brugte biler med 7 sæder. Er der nogen der har gode erfaringer? Eller endnu vigtigere; er der nogen der har dårlige erfaringer med store biler?

Tør man håbe på en gentagelse?

I 2006 sad jeg bænket i Parken mellem min bror og min søster, og så FCK-Ajax Amsterdam spille kvalifikation til Champions League. Et Ajax-hold som året før havde sendt Brøndby ud af UEFA-cuppen med sejre både ude og hjemme. Et Ajax-hold der talte adskillige store navne som Klaas Jan Huntelaar, Wesley Sneijder, John Heitinga, Jaap Staam og Ryan Babel, spillere som stod i VM-finalen for 8 måneder siden. FCK spillede en uinspireret gang bold, og virkede trykkede af stemningen og kampens betydning. De tabte 2-1.

Dengang havde Danmark dømt dem ude, allerede ved lodtrækningen. Ajax klarer I aldrig! Det var dommen. Efter kampen var aviserne sprøjtet til med "hvad sagde vi"-artikler, og stemningen var meget jantelovsk. Ståle Solbakken havde overtaget efter den svenske megasucces, Hans Backe, og hans kvaliteter blev nu draget i tvivl. Han kunne nok vinde danske mesterskaber, med den suverænt bedste danske trup, men kunne han få dem i Champions League? Næppe!

Ståle tog sin del af ansvaret: "Vi var nervøse og uvante med situationen. Første gang er den sværeste. Hvis vi scorer først i Holland har vi en spinkel chance". Man skal ikke være psykolog, for at forstå, at det han gjorde var eminent mandskabsbehandling. Han fjernede presset fra spillerne, og dermed endte han som den store triumfator, da hans håb blev virkeligt; FCK scorede, Ajax blev usikre, og endte med at tabe 2-0, og dermed gik FCK i Champions League.

Nu spiller de i morgen på Stamford Bridge, mod Chelsea. Et af verdens dyreste hold, med nogle af de største stjerner. De er bagud 2-0 fra start, pga. det dumme nederlag på hjemmebane, faktisk har de allerede tabt kampen. Det er ihvertfald stemningen i pressen og blandt fans fra andre klubber.

Det ville være ignorant, at påstå, at de ikke har en god sag. FCK var ikke gode i den første kamp. FCK virker ikke oppe i gear. Chelsea har så mange gode spillere, at det gør dem til kæmpe favoritter. Men ind i mellem sker det, miraklet, og jeg håber det bliver i morgen.

Det vil være et flot punktum for Ståle og hans store arbejde, at cirklen sluttes. Det vil være en kæmpe cadeau til en målrettet trup af præsterende spillere, som har formået at holde på deres fokus og sammenhold, på trods af udfordringer fra omgivelserne.

Skulle de alligevel ryge ud, så har de min dybtfølte taknemmelighed og respekt, for de oplevelser de har serveret gennem efteråret, og samtidig også troen på at der er mere i vente. Godt klaret knægte, klap jer selv på skulderen.

(jeg beklager at klippet har meget hakkende lyd, men det er jo ikke det væsentlige)

Så blev det mandag

Regningerne er væltet ind af døren. Ikke uventede regninger, bare nogle af de store; kabel-TV 4.000, selvrisiko på bilskade 2.800, boligadvokat 5.000 og fordelerventil 2.900! Selvom det lyder voldsomt er det intet mod de små 23.000, som SKAT lagde ud med.

Men for at tage det fra en omvendt ende af, så bunder de 23.000 selvfølgelig i, at fradraget for huset ikke var rigtigt registreret, og at børnebidraget ikke var blevet opgivet, så da alt var rettet til, kom SKAT (digitalt ganske vist) frem til at det er mig der har ca. 2.900 tilgode, som kommer til udbetaling 28.3.

Det betyder at jeg så kan betale for den fordelerventil, som jeg var nødt til at købe (sammen med en blikkenslager til at montere den) 5. januar, da vi pludselig kun havde koldt vand i hanerne. Jeg fik selvfølgelig et overslag dengang på regningen, men den dukkede aldrig op, før nu altså!

At jeg skal betale for en boliadvokat hænger sammen med at skilsmissens sidste økonomiske knaster er ved at blive høvlet af nu. Huset bliver handlet, gæld overdraget og biler udvekslet. Og når man afhænder en bil, så skal den altså være fri for de ting man har udsat den for, hvilket betyder at forsikringen har måtte engageres.

Men nu er jeg ved at være igennem. Eller rettere vi er ved at være, for MUM slipper ud af husgælden, Jeg er færdig som bilejer og CPB åbner en ny kalenderlåge til BRF's lykkelige verden af låneomlægninger, kurstab/gevinster og rentefradrag. Ingen af os bliver rige... lige med det samme, men der kommer orden i tingene, og det betyder at man bedre kan sætte sig foran TV'et og slappe af med Rollator-banden... Hvis man altså har betalt sit kabel-TV, og det har jeg!

Whats new?

Der har været stille på min blog alt for længe. Det er ikke fordi der ikke er sket noget, nærmest tværtimod. Der er sket så meget. Jobmæssigt, privat og samfundsmæssigt.

Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte, men arbejdsmæssigt, synes jeg lige der har været et par hårde ti dage, med en del eftermiddags/aftenarrangementer, som i og for sig har været ok, men som bare er kommet i streg, som perler på en snor.

Privat, har jeg haft en uge med børn, hvor jeg dårlig har haft tid til at se dem, fordi jeg netop har skullet arbejde. Til gengæld faldt skolefest for Ældsteknægten torsdag og fastelavn på Kridt-Iglen og Yngsteknæsgtens skole på en søndag, i den uge, der ellers var hårdt presset. Så jeg har set teater, slået katten af tønden, bagt fastelavnsboller og spist lakridssnører til den store guldmedalje. Ting jeg gladeligt havde undværet, og aldrig havde været til af egen drift, men kun fordi... at det er godt for børnene!

Når man så er afsted, så kan man jo vælge at nyde det, eller skuml og ville hjem. Jeg nød det faktisk, men nu er jeg også ligeså flad, som drengenes cykler efter en lang snevinter, og de holder i haven og trænger til olie, lapper og at få strammet skruerne og justere sadler og styr.

Selv kunne jeg godt bruge en tuning, men weekenden byder på træf i herrelogen, og den slags mander man sig altså op til. Jeg gør ihvertfald. Jeg har pakket, pakket og pakket, mens jeg har gået og glædet mig, og Nøgenløberen har lige fået fri fra arbejde, så nu skal han have kareten til smeden og have ny audio i, førend vi triller mod vores oprindelige hjemland, Sjælland, og for en weekend assimileres med rødderne!

Jeg synes ikke det er fair af de blå, sådan at tage en form for ansvar, og drage konsekvenserne af deres årelange plat og svindel, i en uge, hvor jeg ikke har overskud til at blogge! Det skal jeg lige koordinere med deres spindoctors fremover.

Henriette, Birthe og Tina er nu fortid til gengæld har vi fået Brian, Peter, Per og Søren, så mon ikke forargelsen når nye højder hurtigt...?

Lokalt er det nu mest de røde, som jeg forarges over, da Jan Trøjborg og resten af kommunen har en noget hyklerisk tilgang til sparebegrebet i det kommunale regi; det gælder åbenbart alle offentlige instanser, dog minus dem selv! Det har jeg så taget fat på, opildnet af min succes med Tina N, så nu har jeg foreløbig gennemgået kommunens forbrug på stand-up komik og gourmetmad i perioden med indkøbsstop for resten. De tre måneder skar man det helt ned til 106.000, hvilket jeg harcelerede lidt over i et læserbrev til den lokale tidning, og sørme fik spalteplads i fire spalter på side 2 i 1.sektion, midt på siden.

Der er ingen hellige køer, ej heller Anders Samuelsen, som tilsyneladende ikke gider passe sit hverv i byrådet her? Fair nok egentlig, for han er da en skovl af rang, men hvorfor så lade sig vælge?

På falderebet: Tjek mit onsdagstilbud, for køkkenjagten er gået ind... Det her blev bjerget til spotpris. Dog måtte jeg sætte 5 timers kørsel af til projektet, på en onsdag!

Ja, der smegges!

Der er fundet en vinder!

Jeg har tænkt og tænkt over hvordan jeg kunne afgøre det her på en original måde?

Til sidst var jeg så irriteret over min egen uopfindsomhed, at jeg tænkte, så slår jeg bare med en terning! Og så kom idéen ellers til mig: Jeg laver en terning med navnene fra de tilmeldte jødeharpeentusiaster! Frem med Dymoskriveren og en terning.

Her er resultatet...

Og vinderen...

Tillykke, send mig din adresse på fck1992@hotmail.com, og skriv "citationstegn" i emnefeltet, så sender jeg det enestående stykke musikinstrument aka kæbeharpen, som er et mere korretknavn, fremfor det misfortolkede jødeharpe. Ordet kommer fra dårlig udtale af det engelske jaws-harpe, som er blevet fejloversat som jews-harpe, men den er altså ikke lavet af jøder...

Jeg har ikke glemt det, men...

... selvom jeg mangler at udtrække en vinder af harpen, så skal jeg nok nå det. Det blev bare ikke ved udgangen af sidste uge, pga. mit årlige slagsmål med SKAT. Det kostede mig lige en weekend, men modsat sidste år, så tror jeg, at jeg trækker mig sejrrigt ud af denne konfrontation.

Jeg ville gerne have udtænkt en eller anden kreativ måde at trække en vinder, men pt. er jeg ude i noget med at den der får mindst tilbage i skat/skal betale mest, trænger til en musikalsk udfordring...

Grin bare...