Jeg vil gerne blive bedre til at skrive. Derfor har jeg læst en del bøger som andre har skrevet. Jeg noterer mig hvad jeg synes virker, og hvad jeg ikke synes virker. Derudover har jeg fået Thomas Oldrups bog "22 tricks til bedre skrivning", som jeg før har haft mellem hænderne, men var nødt til at lade fare, fordi jeg skiftede arbejdsplads.
Men nu skal det være. Jeg SKAL altså til at i gang! For skrivning er ikke noget man kommer sovende til. Lige som i fodbold, kan man godt have talent, men ingen talenter klarer noget uden hård træning. Stephen King har engang sagt: "Hvis du løfter vægte en halv time hver dag, så får du store muskler. Hvis du skriver halvanden time hver dag, så bliver du en god forfatter". En jeg læste på seminariet med har en anden version: "Hvis du sætter to millioner aber ved to millioner skrivemaskiner, så kommer der en tekst". Pointen er at kvantitet i sig selv er fremmende!
Til dagligt undskylder jeg mig selv med at jeg ikke har tid til at forfølge mine skriveidéer, pga. dagligdag. Derfor så jeg også en mulighed for at få skrevet noget i denne uge, hvor jeg har været i min mors kolonihave helt alene. Jeg har bare ikke været så pokkers inspireret?!?!
Min intention var at skrive noget gys, men det er netop ikke blevet til meget. Hvilket har frustreret mig en del. Faktisk i en grad, så jeg er begyndt at udfordre mig selv, til at gøre ting jeg ellers ville være for bange for. Hvis jeg skal skrive noget gys, så er jeg jo nødt til også selv at synes det er uhyggeligt.
Derfor har jeg lavet en hel liste over ting der skræmmer mig, og har så forsøgt at sætte mig selv i de situationer. Jeg har blandt andet gået gennem flere edderkoppespind, har siddet med ryggen mod døren, har været vågen om natten, har sovet om natten, har kørt på cykel uden hjelm, spist mad der var på grænsen af holdbarhed, har kørt fuld på cykel... uden hjelm og en hel del andre ting, for netop at fange stemninger, tillægsord og fornemmelser. Men først og fremmest har jeg været alene, noget jeg altid har været utryg ved. Desværre er der sket det, at jeg ved at konfrontere min frygt, har oplevet at den er blevet mindre. Hvis jeg skulle skrive det her, så ville det jo ikke være rigtig uhyggeligt, har jeg tænkt hver gang, men jeg håber meget at noget af det har virket, og at noget finder vej til bloggen, omend i fiktionsform naturligvis!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar