fredag den 1. juli 2011

Smæk

Kast din hæmninger væk!

Hvis man nu var rig og berømt og indflydelsesrig, og sad i en ledende post i store internationale organisationer, så må det være en form for helvede på jord at blive anklaget for at være 'en dum, gammel gris' og rage på stuepiger fra 3. verdenslande på hotellet i New York, når man er i embeds medfør.
Det virker omtrent så forkert som det kan være. Han er rig, vigtig og har alle muligheder for at kunne købe hvilken som helst prostitueret i New York, hvis det så var så anløbent at det nu var hans ærinde. Men at begå overgreb på en stuepige fra Afrika, når man repræsenterer pengene i den rige del af verden, virker ikke bare moralsk forkert i forhold til hans hustru, men også som en meget misforstået fortolkning af sit ansvar, når han forvalter rigdommen og lader sig varte op af en fattig afrikansk kvinde.

Det er ikke bare en god historie. Det er the mother of all gossip, det er gammel mand - ung kvinde. Det er sort - hvid. Det er rig - fattig. Det er utroskab. Det er så forkert som det kan være, og man sidder tilbage med tanken: " Hvor dum har man lov at være?".

Når det nu viser sig at stuepigen måske har løjet, og manden dermed er uskyldig, er forsiderne så ryddet til historien om den fattige, unge, afrikanske kvinder der forsøger at 'frame' en rig, ældre, hvid mand? Er dementier og undskyldninger en del af dagsordenen?

Han stod til at blive leder af noget vigtigt! Det blev han ikke, han blev ført væk i håndjern og mistede sin store karrieremulighed, samtidig med at han blev trukket gennem den globale sladderpresse.

Hvis han nu har siddet på hotelværelset og, som en anden Jørgen Leth, betragtet en tiltalende afrikansk kvinde, og haft lyst til at klaske hende i røven, så kan hun jo have opfattet det i blik/gestik. Det afgørende, og det der adskiller ham fra Jørgen Leth er jo så stopklodsen, den tanke der har forhindret ham i 'at tage hende fordi han ku' eller bare give hende et klask i røven.

Nu bagefter sidder han nok og ærgrer sig lidt. Havde han dog så bare givet hende et klask i røven, når nu der alligevel er blevet al den ballade!



1 kommentar:

  1. Jamen det gjorde han da også, læste jeg. På tekst-tv, så jeg kan desværre ikke linke. Hun havde sædrester i sig. Men det har vel været én eller enden grad af frivilligt. Måske har nogen betalt hende for at smudse hans navn? Du kan føje konspirations-teori til din liste!
    /anne

    SvarSlet