Så er det ved at være slut for opholdstedet Herkules. Readers digest; Nogle unge i Danmark kan ikke undervises i folkeskolen eller rummes i hjemmet. Det kan være fordi de er uregerlige, truet eller uden opbakning. Oftest er det en kombination af alle tre årsager! Entreprenante mennesker i Danmark køber bygninger i provinsen og indkvarterer et hold pædagoger, lærere og udsmidere, gerne med militær baggrund, og tilbyder at bringe de unge på ret køl. Prisen er ublu og høj. På Herkules tager de 150.000 om måneden for at have en ung.
Hvad er så problemet? Altså udover at der findes unge i så udsat position, og at prisen for at håndtere dem er så høj? Problemet er, at det ikke er uden grund de ikke kan rummes i skolen og derhjemme! De er grænsesøgende, laver sabotage og kæmper magtkampe. Derfor kræver de en vis form for det der i gamle dage kaldtes 'en fast hånd'. Jeg arbejdede et år i en lignende organisation, og der var der også talrige eksempler på episoder der i en dokumentar kunne fremhæves som grænseoverskridende. Både unge og voksne deltog i disse episoder. Eksempelvis har jeg oplevet at en ung har fingeret han ville skære halsen over på mig med en brødkniv, ved at føre bagsiden, den ikkeskarpe side, hen over halsen på mig, da jeg stod med ryggen til ham i skolekøkkenet.
Jeg har også oplevet en ung springe ud af en bil med 60 km/t fordi han ikke vil med der hvor jeg kørte hen! Det er jo ikke normalt, og ind i mellem var magtkampene så udfordrende, at jeg faktisk godt forstår de to eksempler der fremhæves i DR's dokumentar. Det ene, hvor en ung stilles på hvad han tror er en landmine, det andet, hvor en ung overværer en fingeret flugt der ender med at 'den flygtende' skydes, lemlæstes med en økse og fodres til en hund!
Den forargede børneadvokat var rystet og kunne ikke se noget formål med det. Jeg er også uenig i de to eksemplers praksis, men modsat de forargede eksperter i medierne, så forstår jeg faktisk godt formålet, og mener at det er en formildende omstændighed. Formålet med de to 'øvelser' er jo at vise, vi er stærkere end dig, hvis det er kamp du vil have, så kan du få det, og vi er mere hårdkogte end du tror!
Den unge der blev placeret på 'en landmine' var efterfølgende 1/2 år på opholdstedet, hvilket journalisten ikke kunne forstå, og sagsbehandleren ikke kunne forklare, fordi hun ikke kan kommentere på konkrete sager. Mit gæt: Den unge har forsøgt at sabotere turen i Sverige og udfordret de voksne med en hvad-vil-I-gøre?-attitude. Jeg ved jo ikke hvad han måtte have gjort, men noget må være sket. Derfor har han sikkert også kunnet se sin egen rolle i episoden bagefter, og selvom episoden er kommet videre til den anbringende kommune, så tror jeg at turen og opholdet, udover den ubehagelige og forkerte episode med 'landminen', har rummet så mange gode, anerkendende og opbyggende ting, at den unge alligevel har ønsket at fortsætte sit ophold. Det man udefra måske ikke forstår er at dårlig opførsel kan 'afregnes'?
Det så jeg også praktiseret, hvor jeg var. Det som måske mangler at nuancere det, er at denne behavioristiske form for opdragelse også har til formål at knytte de unge og de voksne sammen. Rejser, vandreture, teambuilding mm. er hovedindholdet og formålet. Men rollefordelingen kan blive udfordret af pædagogisk hærværk fra de unge, og der kan ret ekstreme metoder være påkrævet, og der er de militante udsmiderpædagoger måske ikke altid godt nok klædt på i forhold til hvad lovgivningen giver hjemmel for. Derfor kommer de fra tid til anden i en situation, hvor de overskrider reglerne.
Man skal bare huske, at de håndterer unge, der som udgangspunkt er opgivet af alle, og er på sidste chance i forhold til at få styring i deres eget liv. Det kræver drastisk praksis, men når de unge forlader opholdsstederne efter endt ophold, så går de derfra med ballast og rygrad, som kom bag på mig at se. Jeg må anerkende at trods min humanistiske indgang til pædagogik, så har jeg set succes med en praksis jeg ikke selv havde fantasi til at forestille mig.
Jeg er i dag venner på facebook med mange af de unge som jeg havde dengang, og jeg kan jævnligt notere mig at de får studenterhuer, jobs, lejligheder, praktikpladser, biler og kærester. Det er mod alle odds, og jeg mener ikke at bodybuilderpædagogerne med deres kadaverdisciplins rolle i den succes kan underkendes.
Derfor kan jeg godt blive trist på Herkules vegne, når de nu mister deres unge fordi de har udvist dårlig dømmekraft. Det kan blive katastrofalt i længden hvis opholdstederne måles efter det almindelige samfunds normer, når de netop håndterer normløse unge uden motivation for at samarbejde. Der skal være plads til fejl, der skal være videre rammer, og der skal være justits med de brodne medarbejdere, så de ryger ud hvis de går over stregen. Men hvis Herkules og lignende steder mister henviste unge, og lukker, hvor skal de unge så anbringes?
Tak for en nuanceret kommentar. Det giver helt vildt meget mening, når du siger det på den måde. Min mand har selv været sådan et sted, og siger også at nogen gange må man udover pædagogikken, for at håndtere det unge menneske...
SvarSletSpændende indlæg.
Tak for indlægget, jeg kan langt hen ad vejen give dig ret. Men igen er der forskel på, hvordan mennesker forvalter de drastiske tiltag der skal til... Ikke alle gør det med den passende mængde indlevelse og kærlighed til de unge.
SvarSletKunne du anspores til at sende indlægget som et læserbrev til en stor avis? Jeg så ikke selv udsendelsen, men det er vigtigt i samfundsdebatten at få de her nuancer med, som (vi) andre ikke rigtigt kan gennemskue.
SvarSletVh Marianne
Anna Lotte og Onkel Anne - Tak for roserne. Pointen er nemlig at andre veje må forsøges når alt andet har fejlet. Og de voksne der ikke er i branchen af kærlighed og omsorg for disse unge, de har bestemt ikke min sympati. De skal ud af branchen hurtigt, men pointen er at man skal nuancere vurderingen af de mennesker der arbejder der. Har lederen på Herkules et langt spor af dårlig dømmekraft? Eller er der en hær af unge som takker ham hver aften i deres aftenbøn, fordi Herkules fik deres skib på ret køl? Er der ledt efter succeshistorierne? Det tror jeg ikke, for det er jo ikke breaking news, men the outcome af den slags journalistik er jo at man ender med at svigte hele målgruppen ( de udsatte børn, fordi man kan lukke ALLE opholdssteder, hvis man uanmeldt dukker op med 'børneværnsloven' i hånden og ikke accepterer overtrædelser. Hvad er så værst?
SvarSletAnonym - Jeg er et stort medieorgan! Resten mangler bare at opdage det...;-D
Uanset hvad man måtte mene om hvorvidt at det kunne være nødvendigt at bruge den slags metoder overfor utilpassede unge, så er det ulovligt. Udsendelsen viser at der savnes et talerør for de unge og en database over opholdssteder der ikke alene dækker dem med navn og adresse, som tilbudsportalen.dk gør, men en database hvor at de ansatte er registeret med navn og hvor at de har arbejdet tidligere – ja, eventuelt med ægtefælde hvis denne har haft ærinder for opholdsstedet.
SvarSletDer savnes et debat-fora hvor at de utilfredse 10-15 procent af de unge som der vil findes på ethvert opholdssted kan tale sammen efter anbringelsen og få bekræftet hvad de fandt forkert. For hvad nytter det hvis et opholdssted redder hundrede, hvis det bliver dårligt for 15-20 unge? Alle anbragte må have krav på at blive visiteret til det optimale opholdssted og ikke det opholdssted, som kan lave den bedste handel under bordet med socialrådgiveren fra barnets hjemkommune. Alle i branchen ved at tilbudsportalen virker dårlig og derfor bytter penge ejermænd ud fra andre kriterier end hvad der er det bedste match på hjemmesiden.
Hellere slet ingen anbringelse end en dårlig anbringelse må mottoet være. I Danmark resulterer cirka 44 procent af anbringelserne i sammenbrud, hvilket er et tegn på at visiteringerne sker ud fra andre kriterier end børnenes behov. Da den eneste anden faktor er hvem som bliver favoritiseret i de pengestrømme som en anbringelse medfører, kan man gisne om hvorvidt at det skulle være årsagen.
De unge som måtte få et dårligt ophold skal sikres og i USA har organisationer som HEAL-online og folk fra debat-fora’et Fornits opnået resultater med deres Wiki-database – en database som også rummer data fra Danske opholdssteder. Der er allerede lavet hjemmesider, hvor at de unge kan sladre om hvad de subjektiv mener at have opnået. Der vil være et stykke vej da det tog ca. 4 år fra at projekterne startede til at opholds- og behandlingssteder begyndte at lukke i massevis. Time Magazine har skrevet en artikel om dette arbejde for nylig.
Foreløbig er cirka 50 blogs placeret i forskellige lande for at sikre imod lukning som vil fokusere på forskellige områder indenfor anbringelsesindustrien under oprettelse. Når formlerne for re-publisering er sat op vil organisationerne med hjælp fra danske forældreorganisationer forsøge at sætte dagsordenen. Da kan det være at anbringelse branchen vil blive presset til at yde den service, som de får en så rundhåndet betaling for.
@ Rotsne - Du spørger hvad det nytter at redde hundrede, hvis man mister 20... Ja, lidt firkantet sagt, så nytter det jo hundrede! Jeg tror ikke på at samfundet kan redde alle! Men vi skal forsøge. Skal vi så acceptere at der tabes nogen på gulvet undervejs? Det tror jeg man er nødt til, ellers kan ingen mennesker holde til at arbejde med de sørgelige skæbner. Man er nødt til at fokusere på at højne succesraten, men man må også være realistisk!
SvarSletJeg er meget enig med dig i at der skal være kvalitet i opholdet, når unge anbringes. Min holdning til hvad kvalitet er, har bare ændret sig efter jeg arbejdede et sted, hvor man tog hårdere fat, end f.eks. i folkeskolen. Lidt firkantet sagt, så mener jeg at loven, som du henviser til, mangler nogle hensyn til hvordan man kan håndtere unge der har valgt ikke selv at følge reglerne. Det er jo derfor de anbringes. Hvad er don forudsætning for at mene som du gør?
Mht. den rundhåndede betaling du beskriver, så er det jo logik for burhøns, at døgnopdækning og normering som hedder 1 voksen til 2-3 unge må koste mere end folkeskolen... Jeg mener også det er vigtigt der er masser af ressurcer til at de unge kan lave aktiviteter og komme på ferier med pædagogerne, da de allerede er svigtet en gang af deres forældre og systemet, idet anbringelsen er nødvendig.
Jeg synes din idé om et forum for de utilfredse er en god idé, men lige lovlig urealistisk. Det er nok mere levedygtigt med f.eks. en facebookgruppe. Problemet er bare at mange af dem er udiagnosticerede unge med lav impulsstyring, så der vil være en hel del spam-brok og konspirationer om flugt og 'oprør'. Hvordan foreslår du man sorterer i hvad der er hvad?
Iøvrigt mener jeg at du blogetisk bør henvise til hvad du kommenterer på, når din kommentar har udviklet sig til et blogindlæg på din egen blog, så dem der læser din kommentar/dit indlæg kender forudsætningerne for hvad det er du skriver.