100-årskrigen? Næppe...

Forleden skrev jeg om, hvordan jeg har indledt et korstog for ligestilling i kartonkvaseropgaven, men det er faktisk gået stik mod forventning; der er bare kommet flere kartoner til!?!

Jeg husker tydeligt sidst jeg var irriteret over at et køkken var besværligt at holde rent/rydde op:

Det var i foråret 2004

Det var dengang jeg blev så træt af mus,

i mit daværende hus,

at jeg mistede troen på fælder,

og begyndte at tætne min kælder.

Men det nyttede ikke en tøddel,

jeg var stadig i rollen som bøddel,

så for at få lidt musefred,

begyndte jeg at rive ned.

Det kostede tredive tusind kroner,

larm, støv og støjende toner.

Men jeg husker det bare som hygge,

at gå rundt i min ferie og bygge.

Så hvis ikke kartonerne ryger ud,

begynder jeg at lege Gud.

Mens kartoner og skrald mærker suset,

ligner køkkenet ungdomshuset.

Jeg vælter en væg, gør det åbent og frit.

Det nye køkken, det bliver hvidt.

Skuffer i lange baner,

til gryder og til bananer.

Samlinger der er skrappe,

Det kaldes vist fingertappet?

Borde i stål, med isvejset gas,

I mit nye køkken bliver der masser af plads.

Der er kun et enkelt lille problem,

Det er økonomien - og den er ekstrem.

Det eneste der giver en smule ro,

Er at regningen den bliver splittet i to;-D

Går du nu ud med skraldet?