mandag den 14. februar 2011

Byg i billeder...






For at Ældsteknægten kan få lidt hjørner til seng/computer/playstation mm. blænder vi døren. Det eneste er, at jeg aldrig har prøvet lige præcist det, altså med gips. Jeg har da en idé om hvordan det kan gøres, men om det er autoriseret?


Først lavede jeg en ramme af lægter, som lige kunne gå i dørhullet, så skruede jeg den sammen med gipspladen. Bagefter skar jeg udenom rammen med en hobbykniv og så passer ramme og plade i dørhullet.



For at styre hvor dybt 'pladerammen' skulle sættes fast, skruede jeg et par bræddestumper udenpå, så pladens yderside flugter med væggens pudslag. Fra bagsiden skruede jeg rammen i murværket. Enkelt, men jeg ved ikke hvad en 'rigtig' håndværker ville sige til den løsning?


3 kommentarer:

  1. Nu skal jeg ikke stoppe din fremdrift, men det holder ikke med 2 forskellige typer byggematerialer, det vil med sikkerhed revne i samlingerne. Det bedste ville være at mure den efter, nummer to er at sætte en gang forskalling op på murvæggen og så montere et lag OSB/Krydsfinèr (så kan man hænge stort set alt op på væggen) og så et lag gips i væggens fulde bredde, hvis det skal være brandhæmmende er det 2 lag gips, som skal til og med de rigtige plugs kan næsten alt hænge der.

    JowDeet ._.

    SvarSlet
  2. @JoowDeet - Bare rolig Claus, du stopper ingen fremdrift. Holdbarheden er nu ikke så lang, for om ca. 1 år skulle Ældsteknægten gerne ned i kælderen, og på sigt skal rummet åbnes endnu mere, også opad, hvor der sidder 2 store veluxvinduer, som vil give et fantastisk lys i det der kommer til at blive vores kontor.
    Men tak for tippet om krydsfinér bag gipsen, det skal jeg huske, når jeg skal lave isolering oppe på loftet.
    To lag gips, er det lovpligtigt? For i resten af overetagen tror jeg kun der er et enkelt lag. Nytter det så? Sætter man bare et lag mere udenpå, efterhånden som man når det igennem?

    SvarSlet
  3. Nej, det er ikke lovpligtig med 2 lag gips, det er kun hvis det er forskellige brandceller. Hele vores byggeri er med 2 lag gips, og det er det p.g.a lyd og for at det ikke skal revne. Man kan sagtens skru et lag uden på, men hvis det er ikke revnet eller noget er der vel ingen grund til det. Hvis man bruge en 13 mm OSB først vil det heller ikke revne, og tværsamlingerne kan skrues hele vejen.

    Bottomline: 1X13mm OSb og 1X gips, eller 2 lag gips.


    Go` arbejdslyst

    JowDeet ._.

    SvarSlet